Steen Gade: Danmark skal droppe budgetbisse-strategien i EU

KOMMENTAR: Hvis Danmark har held med sin strategi om at skære i EU's budget og sikre en kontingentrabat, vil det gå ud over den grønne omstilling og indsatsen for at styrke EU's ydre grænser. Netop de ting, som Danmark hævder at arbejde for, skriver Steen Gade.

I den lange, lidt sørgmuntre føljeton om Danmark og EU-samarbejdet er vi lige nu i en fase, hvor regeringen prøver at vise sig frem som de barske "budgetbisser", der tør mere end de andre i klassen. Det er en disciplin, der som bekendt godt kan komme mange stemmer ud af, men sjældent noget rigtig godt resultat. I hvert fald, hvis det er den endelige strategi.

Danmark har sammen med Sverige, Holland og Østrig stemt imod EU-budgettet for 2020 med argumentet om, at det er for dyrt, men uden at der er noget aktuelt sagligt belæg for det.

Derfor må det nok fortolkes i en anden sammenhæng. Nemlig som en advarsel til resten af EU-landene om, at vi vil stå fast i kampen om EU's kommende syvårsbudget – eller budgetrammen for de næste syv år, som det hedder. 

Danmark kæmper nemlig indædt imod EU-Kommissionens forslag om at bruge 1,1 procent af bruttonationalindkomsten, selv om det har været det normale siden 1993 – bortset fra den nuværende periode, hvor den på grund af den økonomiske krise blev sat ned til 1,0 procent.

Danmark kræver desuden at fortsætte med at få en særlig rabat. En uskik, som vores tvivlsomme venner (læs: Margaret Thatcher) i Storbritannien fik gennemført, fordi hun skabte sig helt umulig i samarbejdet.

I sin tid havde Storbritannien dog et par argumenter for det. Så vidt jeg kan se, er Danmarks eneste reelle argument, at vi er så rige, at vi ikke vil betale lige så stor en procentdel, som de fattigere lande i EU! En meget speciel alliance, vi tilsyneladende har indgået, med andre rige lande – Sverige, Holland og Østrig.

Men Danmark vil jo samtidig spare på landbrugsudgifterne og på bevillingerne til samhørighed, vil man indvende. Og ja, der skal spares – især på landbrugsbudgettet. Også mere end de besparelser, som Kommissionen allerede har foreslået. Den kamp skal bestemt kæmpes. Især med fokus på, at den støtte, der bliver givet, skal være grøn fremover.

Og ja, samhørighedsmidlerne kan godt beskæres, dog først og fremmest i de rigeste lande. Så hvis budgetbissetilgangen handler om at vise, at vi for alvor vil have landbrugsbudgettet gjort grønt og beskåret, så fuld støtte til den kamp.

Men spørgsmålet, der rejser sig tårnhøjt, er, hvordan det hænger sammen med, at regeringen vil øge budgettet til klima, forskning, energi, digitalisering, innovation, for at styrke EU's ydre grænser og sikre den grønne omstilling hele vejen rundt. Alt sammen rigtig godt, og interessant nok netop de prioriteringer, der ligger i Kommissionens udspil. Og som jo er de reelle hovedbegrundelser for Kommissionens forslag om at øge procenten til 1,1 procent.

For hvordan er det nu lige, det skal lade sig gøre? Både massive besparelser og markant øgede udgifter, når vi ved, at vi forhandler med lande, der ikke har de samme prioriteter.

Efter det oplyste er 19 lande direkte imod meget markante reduktioner i landbrugsstøtten. Det begynder derfor at ligne en forhandlingslinje, hvor Danmark tror, at vi både kan have mel i munden og blæse samtidig. Som bekendt ender det sjældent særlig godt. Ingen af delene plejer at lykkes. Sådan ser det også ud, hvis vi fastholder at holde budgettet nede, og der fortsat eksisterer et stort flertal for en meget stor landbrugsstøtte. 

Jeg kan selvfølgelig ikke afvise, at Danmark og resten af klubben kan skabe sig så umulige i de andres selskab, at vi både får en dansk rabat og samtidig lykkes med at holde budgettet under det normale.

I EU-samarbejdet får de, der skaber sig helt umulige, tit nogle urimelige "sejre". Tænk på Polen. Men en sådan "sejr" vil blive på bekostning af en markant øget indsats for at styrke vores fælles ydre grænser, bekæmpe terrorisme, øget innovation, fremme digitalisering og den grønne omstilling med klima, miljø og natur. Netop det, Danmark hævder at arbejde for, og som vi ved, rigtig mange danskere ønsker, at EU-samarbejdet skal hjælpe til med at løse. Vi risikerer at skyde både os selv og klimaet i foden.

Så galt må det ikke gå. Derfor må Danmark sadle helt om i forhandlingerne i de næste måneder og droppe fokus på rabat og et mindre budget. I stedet bør to spor følges.

Det første er en markant indsats for at skaffe EU sine egne indtægter. Det kan ske gennem en ny digital skat, afgift på plastikposer og andre grønne afgifter – og hvorfor ikke også de afgifter, vi har på pesticider og kvælstof på landbrugsområdet? Måske også Kommissionens ide om en CO2-told på importerede varer fra lande, der ikke stiller skrappe nok krav til klimavenlig produktion. Alt sammen som nye måder at finansiere EU-budgettet på.

For det andet skal Danmark arbejde for at opprioritere alt det, der vedrører den grønne omstilling, så vi prioriterer alle kræfterne på at gøre budgettet grønt med markante klima-, miljø-, biodiversitets- og naturindsatser. Desuden bør der satses på en modernisering af vore samfund samt en styrkelse af vore fælles grænser og indsatsen mod terrorisme.

Det vil også lette vores egne danske 70-procents CO2-reduktionsmål enormt, hvis EU-indsatsen på klimaområdet helt bredt virkelig får den opprioritering i EU- budgettet, som vi har brug for de næste år. Omstillingen bliver i hvert fald meget dyrere for os, hvis vi skal gøre det alene. Og det var vel ikke meningen med at spille budgetbisse?

-----

Steen Gade (f. 1945) er formand for foreningen Nyt Europa, tidligere mangeårig SF-politiker og tidligere direktør i Miljøstyrelsen. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Martin Lidegaard: EU er løsningen og ikke problemet, Mette Frederiksen Martin Lidegaard: EU er løsningen og ikke problemet, Mette Frederiksen Næste artikel Direktør: Kommissær for det indre marked kan sikre agil politikskabelse på det digitale område Direktør: Kommissær for det indre marked kan sikre agil politikskabelse på det digitale område
Overblik: Det vil det tyske EU-formandskab

Overblik: Det vil det tyske EU-formandskab

EU-FORMANDSKAB: Coronakrisen sætter uundgåeligt tonen for det nye tyske formandskab for EU’s ministerråd. Men også en suveræn europæisk digital infrastruktur og højere klimamål er på programmet med Tyskland for bordenden.