Debat

Stine Bosse: Erhvervslivet bør aktivt støtte op om den sociale søjle

Dansk erhvervsliv har en betydelig interesse i, at uligheden ikke eksploderer og skaber ustabilitet i Europa. Det vil sætte tilliden til systemerne over styr og svække vilkårene for et stort indre marked, skriver Stine Bosse. 

Ligesom arbejdstagerrettigheder er en vigtig ingrediens i fri og lige konkurrence, så har det de seneste mange år stået klart, at 'borgernes EU' også kalder på fælles sociale standarder, skriver Stine Bosse.
Ligesom arbejdstagerrettigheder er en vigtig ingrediens i fri og lige konkurrence, så har det de seneste mange år stået klart, at 'borgernes EU' også kalder på fælles sociale standarder, skriver Stine Bosse.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Stine Bosse
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

4. marts lagde EU-Kommissionen en meget udførlig køreplan frem for initiativer, der skal realisere den sociale søjle.

Det er vigtigt at forstå grundtankerne bag. Uligheden er for opadgående i verden, til trods for at vi er lykkedes med at bekæmpe ekstrem fattigdom gennem de seneste to årtier. Derfor er der eksempelvis i FNs Verdensmål også et mål om mindre ulighed. Ulighed er altid kilde til uro og ustabilitet – både Brexit, De Gule Veste og Trumpismen er nutidige eksempler på dette. Derfor er Kommissionens dagsorden én og kun én: stabilitet, fred og borgernes trivsel.

Temadebat

Skal EU bedrive socialpolitik?

EU-Kommissionen har præsenteret en handlingsplan for, hvordan den såkaldt sociale søjle skal blive til virkelighed. Håbet er, at EU skal blive bedre til at balancere hensynet til økonomi med hensynet til social sikkerhed for borgerne.

I en ny debatserie spørger Altinget et hold af debattører:

  • Har Europa brug for en søjle for sociale rettigheder?
  • Bør Danmark frygte nye EU-beføjelser og lovgivning ad bagdøren, der kan komme på kant med medlemslandenes nationale anliggender, som for eksempel den danske model?
  • Hvor meget skal EU blande sig på det sociale område?

    Panelet består af:

Morten Løkkegaard (V), MEP

Jens Joel (S), EU-ordfører

Stine Bosse, formand for Europabevægelsen

Steen Gade og Søren Keldorff, bestyrelsesmedlemmer, Nyt Europa

Bente Sorgenfrey, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

Torkil Justesen, direktør for Lederne

Christiane Miβlbeck-Winberg, EU-chef i Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Jon Kvist, professor i europæisk offentlig politik og velfærd, RUC


Dette er i øvrigt også væsentlige vilkår for et stærkt og sundt marked, hvor vores varer handles frit, og hvor vi bliver velhavende, særligt relativt til resten af verden, og hvor vi derfor her har råd til velfærd.

I forlængelse af kapitalens og arbejdskraftens frie bevægelighed ligger helt oplagt fælles standarder for sociale niveauer. Ligesom arbejdstagerrettigheder er en vigtig ingrediens i fri og lige konkurrence, så har det de seneste mange år stået klart, at 'borgernes EU' også kalder på fælles sociale standarder.

Ikke ensretning. Ikke præcis de samme modeller. Men en sikkerhed for, at der for eksempel findes en bund under løndannelsen i de enkelte medlemsstater.

Mangler viden om forslaget
Mindsteløns-debatten, eller manglen på samme her i Danmark, har blæst i mange retninger. For nylig deltog jeg i en debat, der tydeligt viste, at der mangler viden om, hvad forslaget egentlig går ud på. Mange troede simpelthen, at der skulle være én fælles minimumsløn i héle EU. Intet er mere forkert.  

 Jeg vil opfordre vores hjemlige erhvervsliv til at engagere sig pragmatisk i at påvirke og få realiseret forslaget. 

Stine Bosse
Formand, Europabevægelsen

EU-Kommissionens såkaldte minimumsløns-direktiv, blev fremlagt 28. oktober 2020. Forslaget er todelt. De lande, hvor dækningsgraden* er lav, skal opstille klare kriterier for en fair løn for arbejdstagere og lægge et svar frem på, hvordan man kommer i mål.

Og i de lande, hvor dækningsgraden er høj, herunder Danmark, er man home free, - ja det er ligefrem vores model, der fremhæves som den bedste og dén, landene bør tilstræbe. Forslaget er kontroversielt herhjemme, og også i Europabevægelsen er der flere, der er urolige ved forslaget. Bekymringen hos fagforeningerne handler især om risikoen for, at ordningen gradvist vil udhule aftale-modellen, og at forsikringerne imod dette ikke er stærke nok. 

Det er en vanskelig balance, Kommissionen er ude i. På den ene side vil socialdemokrater i andre EU-lande gerne have stærke strukturer indbygget, som fastholder arbejdstagernes rettighed til en fair løn, medens blandt andet det danske Socialdemokrati ikke ønsker nogen indblanding. 

Styrker erhvervslivet
Tillad mig at tage en lille de-tour til USA og vende tilbage igen til EU, for der er inspiration for os at hente. Forslaget om 15 dollars i timen i USA har rivende medvind fra flere fronter. I repræsentanternes hus er der klart flertal for det. Joe Biden støtter forslaget.

I flere store delstater hæver man minimumslønnen løbende på egen hånd. Men den mest interessante detalje er måske, at de amerikanske fagforeninger fører an i kampen for en minimumsløn på 15 dollars i timen.

Når der samtidig i USA er en stor skov af arbejdsgivere, der kæmper åbent for en minimumsløn på 15 dollars i timen, så skyldes det, at en stigende løn til arbejdstagere kan skabe aktivitet i økonomien, og at det er lettere at fastholde medarbejdere og sikre kontinuitet, hvis timelønnen er høj. Og ja, så har de taget inspiration fra EU og måske særligt vores model i Norden. Når velstand distribueres, vokser markedet og stabiliteten genetableres. Den samlede økonomi vokser. 

Min pointe med dette indlæg er i høj grad at slå fast, at erhvervslivet bør være en hjørnesten i den sociale søjle. Uden sunde og stærke virksomheder, får vi ingen velstand og herefter ingen velfærd.

Stine Bosse
Formand, Europabevægelsen

Jeg håber, der findes kompromisser frem i dette spørgsmål. I denne svære tid (sværest i de relativt økonomisk dårligere stillede lande) er der virkelig brug for en hånd under de dårligst stillede, og her er lavtlønsområdet et åbenbart sted at starte. 

Det er også vigtigt at sikre, at virksomhederne tager endnu større ansvar for bæredygtighedsdagsordenen. En af vejene ligger i forslaget om at indføre åben land-for-land-rapportering i erhvervslivet for de største virksomheder. Dette forslag fra EU-Kommissionen går helt tilbage til 2016.

Den interessante detalje er dog, at der for nyligt kom opbakning fra EU’s ministerråd til forslaget. Hjørnestenen i forslaget er, at større virksomheder skal fortælle åbent, hvor meget skat de betaler i de lande, de opererer i. Det er et glimrende forslag, der kan afsløre skatte-arbitrage, som i længden udhuler vores EU-model og EU-landenes velfærdssystemer. Fælles for landene er, med betydelige variationer, at velfærd finansieres via skatter. 

Bør engagere sig mere
Jeg vil opfordre vores hjemlige erhvervsliv til at engagere sig pragmatisk i at påvirke og få realiseret forslaget. Dansk erhvervsliv har en betydelige interesse i, at uligheden ikke eksploderer, og ustabiliteten i Europa bliver for stor, så tilliden til vore systemer, herunder EU, sættes over styr og vilkårene for et stort indre marked svækkes. Og er det ikke nok, så er der en interesse i at skattetænkning ikke betyder unfair konkurrence

Det tredje område, jeg vil påpege, er forslaget fra EU-Kommissionen om at ændre på det såkaldte Non-Financial Reporting Directive (NFRD). Ifølge Politico EU vil vi høre mere på den front fra EU-Kommissionen 21. april. Missionen er at ændre på vilkårene for ESG disclosures og muligvis udvide kredsen af virksomheder, som skal imødekomme kravene.

ESG står for environmental, social and corporate governance. Bestræbelserne går på, at flere virksomheder i hele EU skal formidle klart og tydelig om det, vi i daglig tale kalder ansvarligheds-profilen. Det er en dagsorden, vi i høj grad kender til i Danmark og i de danske årsrapporter fra kommercielle selskaber og offentlig-private partnerskaber.

Alle skal med
Det er afgørende, at alle EU-lande er med på vognen, så også danske virksomheder oplever fair konkurrence. Samtidig er det naturligvis vigtigt, at kravene ikke bliver abstrakte, at de tager de sunde ambitioner og konkurrencefordelene ud af markedet. 

Min pointe med dette indlæg er i høj grad at slå fast, at erhvervslivet bør være en hjørnesten i den sociale søjle. Uden sunde og stærke virksomheder, får vi ingen velstand og herefter ingen velfærd.

Den sociale søjle er bygget op om en række rettigheder for arbejdstageren, og det er godt og sundt. Men ønsker vi at skabe en social og bæredygtig udvikling, er det mindst lige så vigtigt og måske endda mere effektivt at appellere til virksomhedernes evne til at tage ansvar. Det er heldigvis den kurs, Kommissionen synes at følge.

Læs også

* Rettet 11:30, 18.marts 2021. Ordet organisationsgraden er ændret til dækningsgraden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024