Grønland kan lære af eksemplerne i for eksempel Afrika, hvor rige naturressourcer gang på gang viser sig at blive nærmest en forbandelse for landene. Ofte fordi indtægterne sjældent kommer lokalbefolkningen til gode og efterlader landene i endnu dybere social og miljømæssig fattigdom.

  

Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Af Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet 

I takt med at flere af Grønlands landområder er blevet fri for is, og verdens behov for ressourcer tager til, vokser også interessen for at få del i olien og de eftertragtede sjældne jordarter, der findes i Arktis. Kineserne, der i forvejen sidder på størstedelen af disse sjældne jordarter, står på spring for at sikre sig magt over Grønlands.

En situation med noget nær kinesisk monopol vil USA, Canada, Rusland og Europa helst undgå. Dermed er Grønland blevet centrum for en geopolitisk magtkamp, hvor det er klogt at træde varsomt, også fordi minedriften kan få dramatiske sociale og miljømæssige konsekvenser for det sårbare land.

Kinesiske vilkår på Grønland
Med vedtagelsen af storskalaloven har Grønland dog meget tydeligt signaleret, at de er klar til at kaste sig ud i det. Loven kommer som en forlængelse af en planlagt massiv kinesisk investering på 14 milliarder kroner i et stort mineprojekt, og der er nu åbnet op for, at 2.000 kinesiske gæstearbejdere kan arbejde på kinesiske vilkår på Grønland.

Arktis´ miljø under pres
Før alt dette skete, arrangerede jeg i samarbejde med Det Europæiske Miljøagentur, EIA, et debatarrangement i Europa-Parlamentet om minedriften i Grønland. Den grønlandske finansminister, Maliina Abelsen, var sammen med repræsentanter fra mineindustrien, miljø-organisationer og Europa-Kommissionen inviteret, og der var bred enighed om, at Grønland kan lære af eksemplerne i for eksempel Afrika, hvor rige naturressourcer gang på gang viser sig at blive nærmest en forbandelse for landene. Ofte fordi indtægterne sjældent kommer lokalbefolkningen til gode og efterlader landene i endnu dybere social og miljømæssig fattigdom.

Allerede nu er miljøet i Arktis under stærkt pres som følge af den globale opvarmning. Minedrift er strengt taget umuligt at udføre uden at skade miljøet. Som EIA forklarede under debatten, vil udvinding af de sjældne jordarter højst sandsynligt ikke kunne ske uden også at frigøre radioaktive stoffer som uran.   

EU i Grønlands fremtid
Hvem er ikke urolig for, om Grønland magter de voldsomme udfordringer? Det er store kræfter, Grønland er oppe mod, og selv med støtte fra Danmark er det et barskt pres at stå imod.

Grønland selv ønsker da også at have EU mere involveret, og det var frustrerende, at Kommissionen svigtede panelet, og i strid med hvad de havde lovet os, nærmest ikke var til stede. Et tæt samarbejde med EU giver i det mindste mulighed for at sikre regionen miljømæssigt og sørge for, at mineindtægterne ikke forsvinder i skattely, men kommer lokalbefolkningen til gode.

Der er ingen tvivl om, at minerne kommer til at ændre Grønlands fremtid dramatisk. Spørgsmålet er, om det bliver til det bedre. Jeg er ikke ene om at være urolig!