Tidligere folketingsmedlem vil være Radikales EU-spidskandidat: ”Vi er nødt til at gå skridtet videre”

BRUXELLES: Radikales tidligere EU-ordfører Anne Sophie Callesen melder sig klar til at lede partiets kamp for at beholde sin plads i Europa-Parlamentet.

”Det er EU-politikken, jeg har mest lyst til at arbejde med, og som jeg savner at arbejde med, fordi der er så meget på spil i Europa lige nu,” siger den 34-årige forhenværende folketingspolitiker, der sad på Christiansborg fra 2019 til 2022.

Hun er den første kandidat, der offentliggør sin ambition om at toppe den radikale liste. Hvem det bliver, afgøres på partiets landsmøde 16.-17. september.

Radikale skal på hårdt arbejde, hvis partiet skal sikre sig et mandat ved valget til juni næste år. I de seneste hjemlige meningsmålinger står partiet til omkring fire procent af stemmerne. De svar kan ikke overføres direkte til, hvad vælgerne ville stemme til et EU-valg. Men de giver et fingerpeg om, at der skal lokkes flere vælgere til for at nå de mere end seks procent af stemmerne, der som hovedregel skal til for at få en plads i Parlamentet.

Samtidig kommer antallet af partier, der kæmper om de 14 danske pladser, til at være endnu større end tidligere, efter også Moderaterne og Danmarksdemokraterne har meldt sig på banen.

Anne Sophie Callesen mener dog, at Radikale kan skille sig ud fra resten af feltet ved at tone helt rent EU-flag.

”Vi er jo det parti, som er mest tydelige om, at vi går all in på Europa, og at vi mener, at det er der, løsningerne skal findes,” siger hun.

Nærig tilgang til samarbejdet er træls

Hun peger blandt andet på Radikales klare støtte til, at EU dropper vetoretten på udenrigsspørgsmål. Det er en tanke, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) også har flirtet med, men han har endnu ikke ønsket at bide til bolle.

”Jeg har noteret mig, at det er noget, som regeringen overvejer at gøre. Men vi er nødt til at gå skridtet videre,” siger hun.

Modsat regeringen vil hun heller ikke bare sige nej til at spytte i Unionens fælleskasse. Udgifter til at håndtere invasionen i Ukraine, migration og ikke mindst stærkt stigende renteudgifter har drænet EU’s syvårsbudget fra 2021-2027 så meget allerede, at EU-Kommissionen i sidste uge bad om 500 milliarder kroner til at stoppe hullerne. Det var der umiddelbart nul stemning for hos vikarierende finansminister, Morten Bødskov (S). Det skal man dog ikke bare afvise, mener hun.

”Man vil jo gerne tale om de problemer, EU skal være med til at løse, men man vil ikke være med til at tage et ansvar for regningen. Selvfølgelig skal vi heller ikke bruge så mange penge som muligt på EU, men jeg synes den der nærige tilgang til samarbejdet er virkelig træls,” siger Anne Sophie Callesen.

”Det er jo klart, at alt skal kunne finansieres. EU skal ikke være et låneprojekt, og der skal være orden i husholdningen. Derfor kan jeg heller ikke sige, om Radikale Venstre bakker 100 procent op om alt det, der er lagt frem - og det er heller ikke mig, der er EU-ordfører. Men som kandidat synes jeg, at vi bliver nødt til at se på, hvad det er, vi skal kunne, og hvad det kræver af finansiering, i stedet for at starte med at sige, at vi ikke vil betale mere,” siger hun.