Løkke vil drøfte EU-veto, men de fleste partier tøver: ”Det korte svar er nej”

Udenrigsministeren vil fjerne tabuet omkring flertalsafgørelser i EU’s udenrigspolitik og inviterer til diskussion i forbindelse med en ny europapolitisk aftale. Appetitten fra en del partier kan dog ligge på et meget lille sted.

Det er den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, der har indbudt de øvrige EU-lande til en såkaldt vennegruppe for lande, der støtter flere flertalsafgørelser særligt på udenrigspolitikken. Danmark er dog kun observatør, men udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen kan godt se fidusen.
Det er den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, der har indbudt de øvrige EU-lande til en såkaldt vennegruppe for lande, der støtter flere flertalsafgørelser særligt på udenrigspolitikken. Danmark er dog kun observatør, men udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen kan godt se fidusen.Foto: Tobias Schwarz/AFP/Ritzau Scanpix
Rikke AlbrechtsenThomas Lauritzen

BRUXELLES: Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sad mandag i Bruxelles med til det første møde i en ny kreds af lande, der vil have gjort op med retten til at trække vetokortet i EU’s udenrigspolitiske beslutninger.

Løkke smuttede dog, lige før øjeblikket skulle foreviges med et gruppebillede. Det er der en grund til. Danmark har kun observatørstatus i gruppen. Regeringen har endnu ikke lagt sig fast på, om den overhovedet synes, det er en god idé at fjerne den nødbremse, der i dag gør, at alle beslutninger om for eksempel sanktioner eller andre europæiske svar på konflikter og kriser i verden skal træffes med enighed blandt de 27 medlemmer af Den Europæiske Union.

Hvad er vennegruppen?

Tidligere i maj stillede Tyskland sig i spidsen for en såkaldt vennegruppe af lande, der ønsker at styrke beslutningskraften på EU’s fælles udenrigspolitik ved at overgå fra enstemmighed til flertalsbeslutninger i visse tilfælde.

Gruppen holdt sit første møde i Bruxelles 22. maj. Den er åben for alle blandt de 27 EU-lande, der ønsker at arbejde i den retning.

Pt. er ti lande medlemmer, mens danskerne og svenskerne deltog på det første møde som observatører. Også Irland har vist interesse for at blive observatør.

De ti lande er:

  • Tyskland
  • Frankrig
  • Spanien
  • Belgien
  • Finland
  • Italien
  • Luxembourg
  • Holland
  • Slovenien
  • Rumænien

En beslutning om at gå bort fra enstemmighed vil kun kunne træffes, hvis alle 27 EU-lande er enige om det. I så tilfælde vil beslutninger gennemføres med kvalificeret flertal. Det består af mindst 55 procent af EU-landene, der samtidig skal tælle mindst 65 procent af EU's samlede befolkning.

Det er en nødbremse, som særligt Ungarn har hængt i ved flere lejligheder på det seneste, og som har betydet, at landet har kunnet blokere for blandt andet sanktioner mod Rusland.

Det er blevet kritiseret fra mange sider. Ikke mindst fra Tyskland, der nu vil gøre op med det, kansler Olaf Scholz har beskrevet som ”egoistiske blokader” fra enkelte lande. Derfor er det den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, der står bag den ti lande store gruppe med Danmark og Sverige med på en lytter, der vil forsøge at gøde jorden for et opgør med vetoretten.

Løkke vil gerne holde den danske position åben for det, han beskriver som en ”lidt mere effektiv udenrigspolitik” på EU-plan, som undgår den slags gidseltagninger, hvis et enkelt land har noget i klemme.

”Det giver god mening at diskutere, om man på en pragmatisk måde kunne begynde at bruge flertalsafgørelser. Det kunne for eksempel være, når man har besluttet et helt grundlæggende sanktionsregime – i forhold til for eksempel Iran eller et andet sted – så kunne man implementere den efterfølgende konkrete udmøntning med et flertal,” sagde han efter mødet.

Hvis Lars Løkke ønsker at gøre det til en del af forhandlingerne om en ny europapolitisk aftale, så skulle han måske begynde med at invitere ordførerne fra de to andre regeringspartier til et møde. Det er vel det rigtige sted at starte.

Kim Valentin
EU-ordfører (V)

Den diskussion vil han nu gerne have med Folketingets partier. Ifølge udenrigsministeren er det oplagt at gøre det i forbindelse med en opdatering af den såkaldte europapolitiske aftale. Den lægger linjerne for Danmarks EU-engagement, men er ikke blevet genforhandlet siden 2008.









0:000:00