Ny redegørelse om Europol: 5 ting du skal vide, inden justitsministeren går på talerstolen
Hvad betyder det, når Europol udvikler sig og får stadig større beføjelser, mens Danmark står på sidelinjen med en særaftale? Justitsminister Peter Hummelgaard redegør for det seneste års udvikling af politisamarbejdet i Folketinget tirsdag.
Thomas Lauritzen
Europa-analytikerBRUXELLES: Grænsekontrol og jagt på særligt farlige europæiske forbrydere er nogle af de områder, hvor Danmark i stadig højere grad mangler adgang og indflydelse i det europæiske politisamarbejde.
Derfor er det den slags eksempler, som justitsminister Peter Hummelgaard (S) kan slå ned på, når han tirsdag præsenterer ministeriets årlige redegørelse til Folketinget om status over dansk politis forhold til Europol.
EU
Erhverv
På grund af det danske forbehold for overstatsligt rets- og politisamarbejde har Danmark valgt at stå uden for Europol. For alligevel at kunne fortsætte det operationelle politisamarbejde i videst mulige omfang, indgik Danmark for snart seks år siden en mellemstatslig samarbejdsaftale med Europol.
Som del af den politiske aftale i 2017 blev det besluttet, at Justitsministeriet skal afgive rapport om udviklingen hvert år. Den seneste redegørelse kom i november 2021. Siden da er EU-forordningen blevet ændret for endnu engang at styrke Europols mandat og beføjelser. Her er fem hovedpunkter i den nye redegørelse:
Selv om dansk politi generelt oplever et godt dagligt samarbejde med Europol i Haag, er der fortsat operationelle konsekvenser, især fordi det er langsommere og mere omstændeligt for dansk politi at søge i Europols database (EIS). Det vil kunne ”forsinke og vanskeliggøre” for eksempel arbejdet med grænsekontrol.
Rigspolitiet påpeger, at Europol desuden i stigende grad udvikler nye værktøjer til bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Den nye forordning om Europol, som trådte i kraft 28. juni 2022, vil ifølge redegørelsen på enkelte punkter ”stille Danmark ringere rent operativt end Europols medlemslande.”
