Den europæiske gældskrise tager hårdt på det tyske folk. En nylig meningsmåling har netop vist, at godt halvdelen af tyskerne, siden den økonomiske krise startede, er blevet euro-skeptiske. Samtidig deler emnet i øjeblikket de tyske regeringspartier, fortæller Josef Janning fra European Policy Centre.

"Den voksende euro-skepsis medfører ikke nødvendigvis en stigende tilslutning til de ekstreme partier i Tyskland, men er derimod i gang med at splitte den tyske politiske midte og tilføre endnu mere euro-skepsis hos selv den almene tyske vælger", siger Josef Janning.

Han peger på, at det samme faktisk gør sig gældende for den tyske elite, som i dag er åbenlyst mindre tilknyttede til "Projekt Europa", end de historisk har været.

Vanskeligt at se nytte
Professor Per Øhrgaard fra Department of Business and Politics ved CBS gør opmærksom på, at det er blevet stigende sværere for den enkelte tyske borger at se, hvordan Tyskland har haft fordel af euroen. Og ifølge ham, er det måske i virkeligheden der, politikerne skal sætte ind, hvis den stigende modstand skal vendes.

"Bryder euroen for eksempel sammen, så vil man vende tilbage til en D-mark, som vil blive opskrevet i et omfang, at det vil gøre det meget sværere for tysk eksport. Og det vil jo ramme tyskerne," siger Per Øhrgaard.

Problemer i ECB
De gode EU-historier står dog ikke i kø for de tyske politikere for tiden. Med den tyske Jürgen Starks nylige fratrædelse fra sin stilling som bestyrelsesmedlem i den Europæiske Centralbank fornemmes store interne problemer i banken, lyder vurderingen fra Manfred Neumann, professor i økonomi ved Bonn Universitetet.

Han peger på, at selvom det var af "personlige årsager", Stark trak sig, så viser episoden i virkeligheden de tydelige spændinger, der har været mellem Stark og bankens økonomiske politik - særligt angående opkøb af statsobligationer. Ifølge Neumann er det et klart signal om, at de tyske politikere er meget delte og har tydelige problemer med ECB's styring.

Traktatændring i støbeskeen
Det seneste forslag fra den tyske regering for at stoppe den økonomiske krise, og samtidig vise sin befolkning og de finansielle markeder, at man ønsker handling, har været en ændring af den nuværende EU-traktat.

"Jeg vil skubbe på for at få de nødvendige traktatændringer, så vi i fremtiden kan agere hurtigere og mere effektivt, når tingene går i den forkerte retning. Vi har set, hvordan instrumenterne for euro-zonen, som de er nu, ikke er tilstrækkelige," lød det for nyligt fra kansler Angela Merkel.

En traktatændring, eller tilføjelse til Lissabon-traktaten, vil være nødvendig, da man fra tysk side lægger op til endnu større finansiel styring af medlemsstaterne. Det vil ifølge Per Ørhgaard gå i retning af det, som populært er kaldt en europæisk finansregering.

Marlene Wind, professor i Statskundskab ved Købehavns Universitet, peger på, at en traktatændring bliver nødvendig, hvis en instans som EU-Domstolen i fremtiden skal kunne give strafforanstaltninger i forhold til overskridelse af budgetkriterierne. Og det kan meget vel blive en del af en ny europæisk finansregering.

Det faktum, at forslaget om en traktatændring er kommet frem, diskussionen foregår, og alle aktører er opmærksomme på problemerne, viser det enorme pres, der er lige nu for at få styrket den finansielle styring i euro-zonen

Josef Janning
European Policy Centre

Et opdelt EU
De tyske politikere har medgivet, at en ændring af traktaten kan føre til et mere opdelt EU, da ændringen sandsynligvis kun vil omfatte euro-landene. I forvejen er Unionen opdelt i euro-lande og ikke euro-lande, men spørgsmålet er, ifølge Per Øhrgaard, om vi i fremtiden vil opleve et tredelt EU.

Altså et EU bestående af en hård kerne med Tyskland og Frankrig og et par andre stærke lande, resten af euro-landene og til sidst de lande uden euro.

Men ikke mindst erfaringerne med folkeafstemninger om EU, gør det usikkert, om forslaget vil kunne blive en realitet.

"Det er nok ikke videre realistisk at få gennemført en ændring, fordi den netop vil betyde, at landene afgiver økonomisk råderum", vurderer Per Øhrgaard.

Og også Josef Janning fra European Policy Centre mener, sandsynligheden for en traktat-ændring er relativt lav.

"Men det faktum, at forslaget om en traktatændring er kommet frem, diskussionen foregår, og alle aktører er opmærksomme på problemerne, viser det enorme pres, der er lige nu for at få styrket den finansielle styring i euro-zonen," siger Janning.

Merkel vil træffe beslutning
Men det er ikke kun befolkningerne, som kan komme i vejen for de tyske ideer om en europæisk finansregering. Også andre landes politikere kan gøre det svært.

"Mange lande vil argumentere for, at de med en finansregering kommer helt ind under Tyskland. Det vil de gøre, selvom de samtidig også kan se, at de hermed får en chance for at blive en form for beskyttet," siger Per Øhrgaard. 

Indtil videre tager den ene dårlige historie om den europæiske økonomi den anden, og det kan tvinge kansler Angela Merkel til snart at træffe en beslutning.

"Hvad enten det handler om befolkningens skepsis eller den svage regeringskonstellation, hun står i for tiden, så tror jeg ikke, det kan forhindre hende i snart at træffe de valg, hun føler, hun må træffe," siger Marlene Wind.