Alex Vanopslagh
 svarer 
Simon Kollerup

Alex Vanopslagh (LA) spørger erhvervsministeren, Simon Kollerup, hvor mange sager har Konkurrencerådet omgjort de seneste 12 måneder

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 116, Spørgsmål 4
Vil ministeren oplyse, hvor mange sager Konkurrencerådet har omgjort de seneste 12 måneder?

Svar fra tirsdag den 19. januar 2021
Konkurrenceankenævnet behandler klager over afgørelser truffet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (vedr. konkurrenceloven og betalingsloven) samt klager over afgørelser efter lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

Konkurrenceankenævnet har i 2020 afsluttet 11 sager. I tre tilfælde har sagerne vedrørt klager over afslag på aktindsigt inden for konkurrencelovsområdet, og en sag er en formalitetsafgørelse vedr. kompetence inden for konkurrencelovsområdet. Derudover har nævnet afsagt kendelse i to sager vedrørende betalingsloven, og fire sager inden for vandsektorloven. I en sag inden for vandsektorloven har nævnet ikke afsagt en kendelse, fordi Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen af egen drift har genoptaget sagsbehandlingen.

Konkurrenceankenævnet har stadfæstet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser inden for de lovområder, styrelsen har truffet førsteinstansafgørelser. Det kan derfor oplyses, at Konkurrenceankenævnet i de seneste 12 måneder ikke har omgjort nogen af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser.

0:000:00