25. januar 2021 kl. 08.00Ministersvar
Torsten Schack Pedersen svarer Simon Kollerup
Torsten Schack Pedersen (V) spørger erhvervsministeren, Simon Kollerup, hvordan det skulle varetage danske virksomheders tarv, at ECN+-direktivet i sin nuværende form implementeres i nationale konkurrencesager
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 116, Spørgsmål 7
Kan ministeren uddybe, hvordan det skulle varetage danske virksomheders tarv, at ECN+-direktivet i sin nuværende form implementeres i nationale konkurrencesager?
Svar fra mandag den 25. januar 2021
Det overordnede formål med konkurrencereglerne er at sikre effektiv konkurrence. Effektiv konkurrence mellem virksomheder øger produktivitet og vækst til gavn for virksomheder og forbrugere, samt er fundamentet for velfungerende markeder. Håndhævelse af konkurrencereglerne varetager derfor vigtige samfundshensyn, og disse hensyn er lige vigtige, uanset om reglerne skal anvendes på ulovlig adfærd i konkurrencesager med samhandelspåvirkning eller i rene nationale sager.
ECN+-direktivets formål er at styrke de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt.
Direktivet stiller alene krav om, at dets regler skal gælde for sager efter EU-konkurrencereglerne. Regeringen har foreslået at lade direktivets regler også gælde for rene nationale konkurrencesager, hvilket jeg vurderer er i virksomhedernes tarv.
Det skyldes for det første, at forskellige processuelle regler vil medføre, at samme slags overtrædelser behandles forskelligt afhængigt af, om det er en EU-sag eller en dansk sag. En sådan forskel vil ikke være i overensstemmelse med lighedsprincippet. Samhandelspåvirkning vurderes ud fra, om aftalen eller adfærden er egnet til at påvirke samhandlen inden for EU, og ikke alene om varen eller ydelsen passerer en landegrænse. Derfor kan eksempelvis en konkurrencebegrænsende aftale mellem to danske virksomheder også ofte have samhandelspåvirkning.
For det andet er det ofte først langt henne i sagsprocessen (på baggrund af indhentede oplysninger) kan fastlægges, om en sag har samhandelspåvirkning. Forskellige processuelle regler medfører risiko for, at der er anvendt et forkert regelsæt, hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fx har oplyst sagen via interviews og kontrolundersøgelse i et privat hjem, og det senere viser det sig, at sagen ikke har samhandelspåvirkning. Der er dermed risiko for, at sagens beviser ikke vil kunne anvendes, da de er indhentet ulovligt.
Afslutningsvis, efter det oplyste, så har de øvrige EU lande valgt samme løsning, som regeringen med lovforslaget foreslår skal gælde i Danmark.
På baggrund af ovenstående mener jeg derfor, at det er i virksomhedernes interesse, at vi lader direktivets regler gælde for alle typer af konkurrencesager, såvel EU-sager og nationale sager.
ECN+-direktivets formål er at styrke de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt.
Direktivet stiller alene krav om, at dets regler skal gælde for sager efter EU-konkurrencereglerne. Regeringen har foreslået at lade direktivets regler også gælde for rene nationale konkurrencesager, hvilket jeg vurderer er i virksomhedernes tarv.
Det skyldes for det første, at forskellige processuelle regler vil medføre, at samme slags overtrædelser behandles forskelligt afhængigt af, om det er en EU-sag eller en dansk sag. En sådan forskel vil ikke være i overensstemmelse med lighedsprincippet. Samhandelspåvirkning vurderes ud fra, om aftalen eller adfærden er egnet til at påvirke samhandlen inden for EU, og ikke alene om varen eller ydelsen passerer en landegrænse. Derfor kan eksempelvis en konkurrencebegrænsende aftale mellem to danske virksomheder også ofte have samhandelspåvirkning.
For det andet er det ofte først langt henne i sagsprocessen (på baggrund af indhentede oplysninger) kan fastlægges, om en sag har samhandelspåvirkning. Forskellige processuelle regler medfører risiko for, at der er anvendt et forkert regelsæt, hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fx har oplyst sagen via interviews og kontrolundersøgelse i et privat hjem, og det senere viser det sig, at sagen ikke har samhandelspåvirkning. Der er dermed risiko for, at sagens beviser ikke vil kunne anvendes, da de er indhentet ulovligt.
Afslutningsvis, efter det oplyste, så har de øvrige EU lande valgt samme løsning, som regeringen med lovforslaget foreslår skal gælde i Danmark.
På baggrund af ovenstående mener jeg derfor, at det er i virksomhedernes interesse, at vi lader direktivets regler gælde for alle typer af konkurrencesager, såvel EU-sager og nationale sager.
