Torsten Schack Pedersen
 svarer 
Simon Kollerup

Torsten Schack Pedersen (V) spørger erhvervsministeren, Simon Kollerup, hvordan ministeren forholder sig til kritikken af, at den foreslåede § 24 a, stk. 4, i konkurrenceloven er en omkostningsmæssig og tidsmæssig tung løsning, der forringer virksomheders retssikkerhed, idet domstolen kan udsætte sager fra anklagede virksomheder, der bestrider overtrædelsen, og sende den retur til Konkurrenceankenævnet

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 116, Spørgsmål 9
Hvordan forholder ministeren sig til kritikken af, at den foreslåede § 24 a, stk. 4, i konkurrenceloven er en omkostningsmæssig og tidsmæssig tung løsning, der forringer virksomheders retssikkerhed, idet domstolen kan udsætte sager fra anklagede virksomheder, der bestrider overtrædelsen, og sende den retur til Konkurrenceankenævnet?

Svar fra mandag den 25. januar 2021
Jeg vil indledningsvis bemærke, og som tidligere oplyst i ERU L 116 s 8, at jeg har lyttet til kritikken, som er blevet fremlagt ved behandlingen af L 116.

Jeg vil derfor fremsætte et ændringsforslag om, at det skal være frivilligt for den enkelte virksomhed, om den vil indbringe Konkurrencerådets materielle afgørelse om overtrædelse af konkurrencereglerne for Konkurrenceankenævnet. Det betyder, at virksomheder, som ønsker at indbringe deres sag direkte for domstolene, har mulighed for at springe sagsgangen hos ankenævnet over.

0:000:00