Rapport om salt sætter skub i politikerne

Jeg vil rejse sagen over for ministeren og bede ham om en redegørelse for virkningerne af for højt saltindhold i maden, og så må vi se, hvordan vi kan komme videre derfra.

Bjarne Laustsen (S)
Fødevareordfører

Hvert år dør eller invalideres et stort antal danskere af hjerte-kar-sygdomme og hjermeblødninger - en del af disse tilfælde kunne været undgået, hvis danskerne spiste mindre salt.  

Størstedelen af saltindtaget kommer fra industrielt fremstillede fødevarer. Og lovpligtige grænseværdier for saltindhold i fødevarer forbedrer folkesundheden i høj grad, mens frivillige ordninger kun skaber en meget lille forbedring, viser ny rapport.

Forskerprojektet "Assessing Cost-Effectiveness in Prevention" (ACE-Prevention), er udarbejdet af forskere fra de australske universiteter The University of Queensland og Deakin University. Undersøgelsen, der er bestilt af den australske regering, viser, at en lovpligtig grænseværdi på blot tre basisfødevarer som eksempelvis brød, morgenmadsprodukter og margarine, vil have en stor virkning på folkesundheden.

Frivillige ordninger, der opfordrer til at nedsætte saltindholdet i fødevarer, gør en forskel på lang sigt, men hvis man virkelig ønsker at forbedre folkesundheden gennem et nedsat saltindtag, skal der lovgives på området, konkluderer rapporten.

Patientforeninger kræver handling
I Danmark har vi ikke en opdateret måling på saltindholdet i samtlige fødevaregrupper. DTU Food foretog sidste år en måling på saltindholdet i brød, og den viste, at saltindholdet er det samme som ved en måling for fem år siden, hvilket vil sige for højt i forhold til den ideelle grænseværdi.

"Som forsker tager jeg ikke stilling til den politiske side af sagen, men jeg kan i hvert fald bekræfte, at vi får for meget salt, og at det meste af det stammer fra industrifremstillede produkter," siger seniorforsker ved DTU Food, Lone Banke Rasmussen.

HjerneSagen og Hjerteforeningen opfordrer til lovgivning på området. Sundhedschef i Hjerteforeningen, Charlotte Kira Kimbye mener ikke, en frivillig indsats er tilstrækkelig.

"Der bør fastsættes en maksimum-grænse for saltindholdet i forarbejdede fødevarer, men vi er fuldstændig klar over, at industrien ikke kan ændre det her overnight, og derfor foreslår vi også, at der bliver en overgangsperiode i forbindelse med lovgivningen," siger Charlotte Kira Kimbye.

Hun nævner som eksempel, at hvis saltindholdet sættes ned med 1 gram per år, vil vi i løbet af seks-syv år være nede på et dagligt saltindtag på 6 gram, der er det anbefalede niveau. I øjeblikket konsumerer mange danskere 10-11 gram salt om dagen.

Instituttet overvejede for et års tid siden at iværksætte en generel overvågning af saltindholdet i fødevarer, men opgav det, fordi det var for dyrt.

Vilje til handling
De danske politikere er klar over, at saltindholdet i fødevarerne bør reduceres, og at det har stor virkning på folkesundheden. Flere af de politiske partier er parate til at lovgive på området.

"Vi vil klart være med til at lovgive omkring saltindhold i industrialiseret mad, men det kræver en lægefaglig vurdering og dokumentation. Jeg vil rejse sagen over for ministeren og bede ham om en redegørelse for virkningerne af for højt saltindhold i maden, og så må vi se, hvordan vi kan komme videre derfra," siger Bjarne Laustsen (S).

Han mener, at en eventuel lovgivning skal følges af en kampagne, der gør forbrugerne bevidst om, hvor meget salt de spiser.

"Det hjælper jo ikke meget, at vi nedsætter saltindholdet i den industrialiserede mad, hvis folk så bare tager mere salt på maden derhjemme," understreger Bjarne Laustsen.

Også  Konservative er parate til at skride til konkret handling.

"Jeg vil tage kontakt til fødeministeren og foreslå, at der bliver sat penge af til en oplysningskampagne og at han går i dialog med branchen om det her problem. Lovgivning kan blive nødvendig, men det er den sidste udvej," siger den konservative fødevareordfører, Tage Leegaard.

Nordisk samarbejde
SF er også åben for lovgivning, hvis det er påkrævet for at saltindtaget bragt ned.

"Vi er villig til at se på det, hvis det er det, der skal til, men jeg vil først have undersøgt, hvad der ligger af muligheder," siger Pia Olsen Dyhr.

Hun peger blandt andet på det fælles nordiske forum, Motions- og Ernæringsrådet, som en instans, der muligvis kan inddrages. Lovgivning vil formentlig også kræve en kontrolinstans, men det ser Pia Olsen Dyhr ikke som en hindring.

"Vi kontrollerer i forvejen på fødevareområdet, og jeg vil tro, at det er forholdsvis let at kontrollere for saltindhold," siger hun.

Flere af politikerne peger på, at en dansk lovgivning på området i givet fald skal sammenholdes med internationale regler, så den for eksempel ikke kommer i strid med EU-lovgivning.