Man kan mene, hvad man vil, om regeringens strategi for affaldsforebyggelse, som onsdag blev præsenteret på endnu en af hovedstadens modebevidste restaurationer. Men at kritisere den for at være fattig på tiltag giver ikke megen mening.

Hele 72 af slagsen havde man til lejligheden opfundet: Nogle skal begrænse madaffald ved at pudse et særligt hold af “madspildsjægere” på storkøkkener og kantiner. Andre skal udføre samfundsøkonomiske analyser ved genbrug af mursten.

Listen, som kan læses i sin helhed her, er så lang, at man ved vejs ende ikke kan huske, hvad man lagde ud med at læse. Men store problemer kræver som bekendt store løsninger, og Danmark er ifølge miljøminister Kirsten Brosbøl blandt de lande i verden, der bruger flest ressourcer og genererer mest affald pr. indbygger.

“Der er brug for et Danmark uden affald. Vi skal undgå spild og minimere affald for at fremtidssikre både miljøet og vores økonomi,” sagde hun.

Det er fint, at man laver nogle partnerskaber, som kan diskutere mulige løsninger i fremtiden, men vi savner altså nogle stærke konkrete virkemidler, som kan rykke nu og her. Det kunne for eksempel være den grønne afgiftsreform, som regeringen har med i sit regeringsgrundlag.

Christian Poll
Miljøpolitisk medarbejder, DN

Fire partnerskaber skal bremse affaldet
Blandt initiativerne er fire partnerskaber: Et om madspild, et om bæredygtigt byggeri, et om tøj med længere levetid samt et om plastemballage. De skal involvere hele værdikæden fra producenter over forhandlere til forbrugere i at undgå spild. Derudover vil regeringen se på, om der er regler, der kan gøres enklere, så virksomhederne bliver bedre til at udnytte deres ressourcer.

“I en verden, hvor der er pres på ressourcerne, er fremtidens vindere dem, der får mere ud af mindre. Det er der allerede mange virksomheder, der har blik for i dag ved at genbruge og genanvende materialer, designe produkter med lang levetid eller lancere nye forretningsmodeller, hvor man kan leje i stedet for at eje,” sagde ministeren.

Beregninger viser, at halvdelen af de danske industrivirksomheders omkostninger går til råvarer og forarbejdede materialer. Regeringen har derfor i 2015 afsat godt 700 millioner kroner til at fremme en mere ressourceeffektiv produktion. Endvidere er der over tre år afsat 25 millioner kroner til arbejdet med strategien for affaldsforebyggelse.

Fem punkter er udpeget til at modtage særligt fokus. Det drejer sig om madspild, bygge & anlæg, tøj & tekstiler, elektronik og emballage. Der er ikke fastlagt konkrete mål for de fem områder.

EL: Send flere penge
I Enhedslisten tager miljøordfører Per Clausen kærligt, men kritisk, imod forebyggelsesstrategien. Tankerne er gode, men det er skuffende, at der ikke følger flere penge med, mener han.

“De konkrete elementer i regeringens nye affaldsstrategi stammer næsten alle fra de seneste års finanslovsaftaler med Enhedslisten. Der er tale om en række konkrete initiativer, der kan fremme deleøkonomi, genanvendelse og cirkulær økonomi. Det er gode initiativer, men de er næppe nok til at sikre den markante omstilling af såvel forbrug som produktion, som er nødvendig, hvis vi for alvor skal nedbringe affaldsmængden,” siger Per Clausen.

Han mener i stedet, at man skal stille skrappere krav til, at virksomhederne genopfinder deres produkter ud fra tanken om, at ingen ressourcer må gå til spilde.

“Desværre peger regeringens vækstpakker, som den har aftalt med højrefløjen, i den modsatte retning. Derfor er der brug for nye grønne initiativer,” siger han.

DN: Brug for stærkere virkemidler
Miljøpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening, Christian Poll, kritiserer affaldsstrategien for at genbruge gamle penge. Desuden savner han stærkere virkemidler.

“Hvis det her for alvor skal rykke noget, så skal der være nogle konkrete virkemidler, som kan få ting til at ske. Det er fint, at man laver nogle partnerskaber, som kan diskutere mulige løsninger i fremtiden, men vi savner altså nogle stærke konkrete virkemidler, som kan rykke nu og her. Det kunne for eksempel være den grønne afgiftsreform, som regeringen har med i sit regeringsgrundlag,” siger han.

Ligesom Per Clausen mener han, at det er for billigt blot at henvise til penge aftalt på sidste og forrige års finanslov.

“Vi havde forventet et nyt pantprojekt, for eksempel med elsparepærer, mobiltelefoner eller bæreposer, for det har været under opsejling længe, men pant er blot nævnt som noget, fire nye partnerskaber kan drøfte. Der er ellers fantastiske erfaringer med pant i Danmark,” siger Christian Poll.

Glæde i affaldsforeningen
Mere positiv er modtagelsen i Dansk Affaldsforening. Her bakker man op om strategien og “melder sig under fanerne til at føre den ud i livet”.

”Forebyggelsesstrategien er vejen frem og helt i tråd med kommunernes arbejde på affaldsområdet. Vi er klar til at levere i endnu højere grad end i dag, eksempelvis ved at sprede det gode budskab på genbrugspladserne,” siger direktør i Dansk Affaldsforening, Jacob H. Simonsen.

Han vurderer, at især emballageaffald er et område, hvor det er nødvendigt at sætte ind, og hvor en succesfuld løsning kræver dialog og samarbejde mellem industri, designere, detailhandel, kommuner, affaldsselskaber og lovgivere.

”Vi gør, hvad vi kan, men det er svært at genanvende for eksempel mademballage, som ofte består af både hård og blød plastic, metal, pap og papir. Her er det oplagt at designe emballage, som er nemmere at genanvende og håndtere,” siger branchedirektøren.

Regeringens affaldsstrategi er nu sendt i høring frem til 7. april.