Aktører bag bælgfrugtundersøgelse: En succesfuld plantebaseret kostrevolution starter med de unge

Og for at blive i stand til at forstå de unge og uddannelsesverden bedre, satte vi gang i en forundersøgelse for at se nærmere på, hvordan plantebaseret kost kan komme til at indgå meningsfuldt i skolen – såvel pædagogisk som måltidsmæssigt.

Formålet med undersøgelsen – hvis resultater bliver præsenteret den 9. marts - var at få mere viden om hvilke igangværende indsatser inden for børn og ungeområdet, der rent faktisk findes. Målet var endvidere at se på både indsatser i bespisningssystemer såvel som på det pædagogiske området.

Vi benyttede os af interviews med den såkaldte sneboldsmetode, hvor informanterne blev udvalgt fra den kerne-gruppe af panelister, der havde sagt ja til at debattere emnet på sessionen Bælgfrugter i Børnehøjde på FoodDay. 

Resultaterne af undersøgelsen viser, at der er stor interesse for at gøre en indsats, men den peger samtidig på, at der er en række barrierer særligt på tre områder:

1. Hindringer i forhold til kultur og maddannelse.
2. Begrænsninger i strukturelle rammebetingelser
3. Manglende kompetencer og information 

Barrierer i forhold til kultur og maddannelse

Skolen skal blande sig så lidt som muligt i elevernes spisning. Det er en holdning, som er dybt rodfæstet ikke mindst i skolekulturen. Det ses tydeligt i de rammer, der stilles til rådighed for mad på skolen.

Plantebaseret tænkning kræver en kulturændring, og der ligger en stor opgave i at sikre, at rammerne for læring om planteproteiner udvikles og integreres i de relevante fag. Dertil skal det sikres, at læring og nye færdigheder også kommer familierne og hjemmefronten til gode. Her kan de unge med de rigtige kompetencer vise sig at være vigtige forandringsagenter.  

Begrænsninger i strukturelle rammebetingelser 

I nogle kommuner er man begyndt at satse mere målrettet på at udvikle lokale skolemadsordninger, og nybyggede skoler indrettes i stigende grad med de nødvendige ressourcer i form af kantiner.

Det bliver en velfærdsopgave at udvikle ordentlige madordninger. Og at gøre sådanne ordninger plantebaserede virker mere end oplagt 

Merwa Al-Hakim, Laura Jørgensen, Michael Søgaard Jørgensen & Bent Egberg Mikkelsen

Men der er stadig et stort arbejde i at sikre strukturelle rammer, der kan være fremmende for plantebaserede mad- og måltidsformer.

Der er således behov for pædagogiske køkkenfaciliteter, der gør det muligt at inkludere eleverne i mad- og måltidsdannelsesaktiviteter.

Og ikke mindst er der behov for stillingtagen og for finansiering til bæredygtige og fremtidssikrede skolemadsordninger. Herunder ordninger, som kan være med til at øge indtaget af planteproteiner.   

Manglende kompetencer og information 

Vores undersøgelse viser, at der er et stort behov for erfaringsudveksling og kommunikation omkring den plantebaserede omstilling i skolerne. Det gælder både initiativer i kantinesfæren og i klassesfæren.

Der er behov for at udvikle kompetencer om tilberedning og menuplanlægning for de madprofessionelle. Og der er behov for at udvikle kompetencerne for undervisere. Det gælder ikke bare i madkundskabsundervisningen, men også i andre fag som for eksempel STEM-fagene, teknologiforståelsesfaget og Verdensmålsundervisningen

Undersøgelsen peger på et stort behov for oplysning på alle niveauer og samtidig peger den på at der en række nye muligheder for at knytte an til den projekt baserede læringsform, der er på vej frem på mange skoler. 

Bælgfrugter i børnehøjde

Mange skoleprofessionelle er godt trætte af, at høre skolen blive udnævnt til forandringsaktør, hver gang der skal tages hånd om en af samfundets store udfordringer – som i dette tilfældet klimaet og den grønne fødevareomstilling.

Ikke desto mindre kan der vise sig netop nu at være en god anledning til at satse på netop skolen i den plantebaserede omstilling. Skolen står nemlig overfor meget snart at skulle tage stilling til hvordan elever skal spise i fremtidens skoledag.

Ser man på den internationale udvikling er mønsteret tydeligt: Det bliver en velfærdsopgave at udvikle ordentlige madordninger. Og at gøre sådanne ordninger plantebaserede virker mere end oplagt. Samtidig er der opbrud i læringsformer og pædagogiske tilgange med mere fokus på praksisfaglighed, projektorientering, teknologilæring og klimaundervisning.

Alt i alt gode perspektiver for at tone både måltidspraksis og læringspraksis i en plantebaseret retning.