Debat

Madkulturen: Fasttømrede madvaner spænder ben for bælgfrugtens indtog på danskernes spiseborde

Det er snart kun vanens magt og trægheden i vores madkultur, som holder os tilbage. Desværre er det stærke kræfter, som er svære at overvinde alene. Derfor har vi brug for et skub fra nogle af dem, som har magt over vores måltider, skriver Judith Kyst.

I Mellemøsten er det svært at forestille sig en hverdag uden hummus. I Mexico er frijoles på menuen morgen, middag og aften. I Inden dominerer dahl. Og i England er baked beans en del af diæten, skriver Judith Kyst.
I Mellemøsten er det svært at forestille sig en hverdag uden hummus. I Mexico er frijoles på menuen morgen, middag og aften. I Inden dominerer dahl. Og i England er baked beans en del af diæten, skriver Judith Kyst.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Judith Kyst
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"Kradser krisen i dit køkken? Så kog et kilo kikærter eller kom linser i din kødsovs." 

Sådan et husråd kunne få flere ender til at mødes, når vi gerne vil tage os godt af klimaet, kroppen og kreditkortets slunkne saldo. Alligevel er det et råd, de færreste af os er tilbøjelige til at følge i praksis. 

Det viser Madkulturens tal gang på gang: Kun hvert fjortende aftensmåltid indeholder bælgfrugter. Halvdelen af os spiser dem sjældent eller aldrig. Og anbefalingen om 100 gram om dagen er milevidt fra en virkelighed, hvor vi kun når op på 2,4 gram, ifølge Fødevarestyrelsen. 

De tal får folk som mig til at rive os lidt i håret. Selv om vi jo godt kender den simple forklaring: Vi er allesammen vanedyr, der gør, som vi plejer. Og plejer favoriserer kanoniserede danske kødretter over eksempelvis velkrydrede oversøiske klassikere med linser og kikærter i hovedrollen. 

En bønne til enhver madkultur  

Godt en sjettedel af danskerne er allerede så fortrolige med bælgfrugter, at de spiser dem mindst et par gange om ugen

Judith Kyst
Direktør, Madkulturen

I Mellemøsten er det svært at forestille sig en hverdag uden hummus. I Mexico er frijoles på menuen morgen, middag og aften. I Inden dominerer dahl. Og i England er baked beans så selvfølgelig en del af diæten, at de omtales som en råvare på linje med typiske grøntsager. 

I Danmark har vi førhen haft ærten som den nationalbælgfrugt, der indgik i et utal af helt almindelige retter. Under krigen i 1864 var tørrede ærter for eksempel en fast del af feltrationen, hvilket helt sikkert hverken har fået den menige soldat til at studse eller rynke på næsen. 

Men i dag er der ingen rigtige bælgfrugtretter på danskernes topti. Først et godt stykke længere nede på ranglisten kommer chili con carne, som i sin typisk danske udgave består af kød med et kosmetisk sidekick af kidneybønner. Dermed bliver den ret undtagelsen, der bekræfter reglen om en madkultur, hvor bælgfrugter glimrer ved deres sørgelige fravær. 

Det skal vi simpelthen gøre noget ved. Der skal nye bønner på suppen!

Udblødt og klar til at koge 

I årevis har vi ligget i blød i klimakostråd og gode argumenter for flere bælgfrugter. Vi har adgang til alverdens gode opskrifter. Og efterhånden er det muligt at få fingrene i bønner, linser og ærter af alle slags – også danske af en god kvalitet.  

Er der så ikke sket nogen udvikling – om ikke andet i vores indstilling og parathed til at acceptere bælgfrugter som en del af hverdagsmaden? Det er der faktisk noget, der tyder på. 

En nylig undersøgelse fra Københavns Universitet viste, at danskernes kendskab til bælgfrugter er relativt højt sammenlignet med andre lande – på trods af det lave forbrug.

Læs også

Og i en dugfrisk måling fra Madkulturen svarer halvdelen af os, at vi gerne vil spise flere bælgfrugter, mens kun hver ottende afviser det. Halvdelen af os mener, at bælgfrugter passer godt ind i de retter, vi allerede spiser. Og de færreste oplever, at det er et problem at byde andre på bælgfrugter. 

Med andre ord: Det er snart kun vanens magt og trægheden i vores madkultur, som holder os tilbage. Desværre er det stærke kræfter, som er svære at overvinde alene. Derfor har vi brug for et skub fra nogle af dem, som har magt over vores måltider. 

Kup kantinemenuen og de købte måltider 

Rigtig mange af os får en daglig frokost lavet af andre – 650.000 alene fra offentlige køkkener, hvortil kommer de private kantiner. Desuden er det på en almindelig aften hver fjerde, som spiser takeaway, restaurantmad eller færdigretter. 

Når vi lykkes med at åbne det vegetariske verdenskøkken for næste generation, kan vi få taget bælgfrugterne til os som en naturlig del af en stærk madkultur

Judith Kyst
Direktør, Madkulturen

Ved at udlicitere madlavningen åbner vi en flanke for, at nogen kan kuppe vores vaner og introducere de vegetariske retter, som snart skal blive new normal. Det skridt er nemmere at tage for madprofessionelle, end for os andre, som for det meste planlægger og køber ind i sidste øjeblik, og som for to tredjedeles vedkommende har svært ved at finde på gode bælgfrugtsretter. 

For progressive kantinemedarbejdere, kokke og køkkenfolk er det en god nyhed, at vi ikke længere er decideret bange for bælgfrugter. Det er ikke længere nødvendigt at liste linser ned i kødgryderne eller undskylde for at indføre en ugentlig vegetardag. Det noget, stadig flere er åbne over for, og som nogle ligefrem forventer. I anden omgang kan den slags tiltag bane vejen for bælgfrugternes nødvendige indtog i vores egen madlavning derhjemme. 

Lad ungdommen bære bønnerne frem 

Godt en sjettedel af danskerne er allerede så fortrolige med bælgfrugter, at de spiser dem mindst et par gange om ugen. De udgør en bælgfrugtselite, som kan gå forrest og trække andre med sig. Min opfordring til dem er: Hold jer ikke tilbage – fremtiden er jeres! 

Det samme kunne man selvsagt sige til de nye generationer, som kommer til at forme madkulturen i de kommende årtier. Men over for dem har vi som samfund et særligt ansvar. Et ansvar for ikke bare at reproducere madkulturen, som vi kender den, men at introducere en ny verden af muligheder. Ikke mindst for god mad med bønner, linser og ærter. 

Læs også

Den opgave starter i daginstitutioner og i skoler, hvor vi skal gå ambitiøst og systematisk til værks. Blandt andet gennem de fælles måltider, i madkundskabsfaget og med temaer i de andre fag, som kan være med til at perspektivere betydningen af grønne madvaner.

Opgaven fortsætter på efterskoler, erhvervsskoler og ungdomsuddannelser. Kort sagt, alle de steder, hvor unge kan klædes på til at tage sig godt af sig selv, hinanden og kloden gennem maden. 

Når vi som samfund lykkes med at åbne det vegetariske verdenskøkken for næste generation, kan vi endelige få taget bælgfrugterne til os som en naturlig del af en stærk madkultur.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Judith Kyst

Direktør, Madkulturen, formand, Fairtrade Mærket
m.phil. (Uni. of Cambridge 1995), kandidat i geografi (Uni. of St. Andrews 1994)

0:000:00