Concito: Bæredygtige bioløsninger kræver prioritering, transparens og tilgængelighed

Hvordan skal vi forsyne en voksende global befolkning med fødevarer, når vi samtidig skal sikre nuludledning af drivhusgasser fra fødevaresystemet, mindske miljøbelastningen, skabe meget mere plads til natur og sikre høj dyrevelfærd?

Nye bioløsninger kan blive en gamechanger, og fermenterede samt cellebaserede alternativer til traditionelt kød og mælk kan potentielt revolutionere fødevaresektoren.

Michael Minter
Programchef, Concito

I en verden præget af klimaforandringer, ressourceknaphed og stigende udfordringer med forsyningssikkerheden står hele fødevaresektoren over for den afgørende udfordring.

En af de bedste og mest effektive løsninger vil være, at hele verdens befolkning inden for en overskuelig fremtid omlægger til hovedsageligt plantebaseret kost, og at vi i velstående lande som Danmark erstatter en stor del af bøfferne og osten med linsedeller og hummus.

Men hvis vi ikke tør sætte vores lid til så omfattende forandringer af flertallets præferencer og forbrugsmønstre, får vi brug for flere alternativer.

En gamechanger

Nye bioløsninger kan blive en gamechanger, og fermenterede samt cellebaserede alternativer til traditionelt kød og mælk kan potentielt revolutionere fødevaresektoren og bidrage til at reducere fødevaresystemets drivhusgasudledning og arealanvendelse markant.

Derudover kan der være potentiale i at erstatte landbrugets anvendelse af skadelige kemikalier med mere skånsomme bioteknologiske løsninger, herunder bioteknologisk planteforædling.

Danmark og Europa bør naturligvis være en del af denne udvikling.

Set fra Concitos klima- og bæredygtighedsperspektiv er der tre væsentlige strategiske overvejelser, som bør indgå i de kommende års udvikling og anvendelse af bioløsninger i fødevaresektoren:

Pluk de lavthængende bioløsninger

Et af de vigtige potentialer ved brugen af bioløsninger i fødevaresektoren er muligheden for at erstatte traditionelle animalske produkter med fermenterede og cellebaserede alternativer.

Ifølge nogle af de livscyklusvurderinger af cellebaseret kød, der indtil nu er offentliggjort, har disse alternativer en brøkdel af klimaaftrykket fra oksekød, men ikke nødvendigvis et lavere klimaaftryk end gris og kylling.

Det betyder, at der umiddelbart vil være størst klimagevinst ved at udvikle alternativer til oksekød og mejeriprodukter.

Men udviklingen af alternativer til gris og kylling kan have andre fordele relateret til bedre dyrevelfærd, reduceret miljøbelastning, mindsket risiko for zoonoser med videre.

På forsknings- og udviklingsstadiet vil formålet i sagens natur ofte være et åbent spørgsmål.

Men hvis vi som samfund beslutter at fremme og investere stort i skalering og udbredelse af specifikke bioløsninger, bør vi have en klar forståelse af, hvad de kan være løsningen på.

Åben forskning og produktion

Gennemsigtighed er en anden vigtig faktor.

Virksomheder der arbejder med udvikling og anvendelse af bioløsninger, bør være så åbne som muligt omkring deres processer, råvarer og ingredienser.

Det bør undgås, at nogle få store virksomheder sætter sig på de intellektuelle rettigheder og koncentrerer profitten på få hænder.

Michael Minter
Programchef, Concito

Dokumentation for sundheds- og miljøforhold vil være afgørende for at opnå forbrugernes accept af nye produkter, og uden transparent og troværdig information om de nye fødevarer, bliver det vanskeligt at overbevise folk om deres fordele.

Derfor kræver udvikling og udbredelse af biosolutions også mere offentlig forskning, og universiteterne samt andre offentlige instanser har en central rolle i at efterprøve, validere og opbygge fælles viden om fordele og ulemper ved de konkrete løsninger og fødevarer.

Det skal ikke kun sikre, at de nye fødevarer er sikre, sunde og miljøvenlige, men vil også være en forudsætning for at opbygge tillid hos forbrugerne.

Pengene må ikke ende på få hænder

Endelig bør de socioøkonomiske effekter adresseres.

Hvis kød- og mælkealternativer produceret med bioteknologi skal blive en realitet i større globalt omfang, skal løsningerne gøres tilgængelige og økonomisk overkommelige for mange.

Det bør undgås, at nogle få store virksomheder sætter sig på de intellektuelle rettigheder og koncentrerer profitten på få hænder.

Det siges, at landbruget er verdens største arbejdsplads, og når vi inden for få årtier bør producere en stor del af verdens fødevarer på en ny og anderledes måde, skal der samtidig findes svar på de uønskede socioøkonomiske effekter af omstillingen.