Billedserie: Fiskeri på Øresund

FOTOS: Altinget har været på havet med fisker Søren Jacobsen for at tale om tillid til embedsværket. Fotograf Arthur Cammelbeeck var med, og det kan du se resultatet af her. 

Søren Jacobsen fisker på Øresund mellem Helsingør og Helsingborg. 
Søren Jacobsen fisker på Øresund mellem Helsingør og Helsingborg. Foto: /Altinget/Arthur J. Cammelbeeck
Sine Riis Lund

På en råkold morgen i februar skvulpede Altinget rundt på Øresund med kystfisker Søren Jacobsen.

Mens Søren Jacobsen hev rødspætter, skrubber, torsk og stenbiddere ombord, interviewede Altinget ham om hans tillid til det danske embedsværk.

Baggrunden for interviewet var en række målinger, som viser, at hver anden dansker nærer begrænset tillid til de danske embedsmænd. Søren Jacobsen har selv fået sin tillid rystet, efter han har stiftet et tættere bekendtskab med det tidligere Landbrugs- og Fiskeristyrelsen som formand for Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri.

Du kan læse en artikel om det emne her.

Måger flokkes om båden.
Måger flokkes om båden. Foto: /Altinget/Arthur J. Cammelbeeck

Med på turen var Altingets fotograf Arthur Cammelbeeck, og her kan du se et udpluk fra fotografens fangst.

Mågerne flokkedes om fiskerbåden i forventning om en godbid, når dagens fangst blev renset og indvoldene kastet overbord. 

Her er en torsk røget i det ene af Søren Jacobsens 1.000 meter garn.

Søren Jacobsen var overrasket over, at der blandt andet var stenbiddere at finde i det første af dagens garn. Han finder forklaringen i et mildt vejr frem til februar måned.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK) er for fiskere, der fisker med de skånsomme redskaber garn, snurrevod, ruser, tejner og kroge. 

“Efter at vi har fået fiskeripakken, ser det lyst ud i horisonten. Men der er stadig meget arbejde, der skal gøres. Mange har fået opfattelsen, at kystfiskeri ikke er et erhverv, man kan leve af,” siger Søren Jacobsen om fremtiden for landets kystfiskere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Jacobsen

Fiskeskipper, formand, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri
Tømrer

0:000:00