Bioprofessorer på KU: Vi skal bruge naturens egne opdagelser til at løse menneskelige problemer

Inde i hver planteart finder vi indholdsstoffer, der afgør råvarernes smag, tekstur og næringsværdi. De er basis for, hvordan vi forarbejder grønne råvarer til sunde, nærende og velsmagende fødevarer.

I sammenspillet mellem bakterier, planter og dyr kan vi finde løsninger til effektive dyrkningssystemer, der understøtter – og ikke ødelægger – biodiversiteten. Og mikroorganismer, der omdanner planter og alger til sunde og ernæringsrige fødevarer eller producerer biomaterialer uden brug af sort kulstof.

Et ufatteligt potentiale

Danske biotekvirksomheder som Chr. Hansen, Novozymes, og CP Kelco sælger allerede biosolutions som starterkulturer, vaskeenzymer og pektin.

Sektoren eksporterer i dag for 27 milliarder kroner årligt og forventer at kunne tredoble salget frem mod 2030.

Det største potentiale ligger dog i det, vi ikke kan forudse. Alle de ukendte værktøjer ude i naturen, der kan drive så enorme fremskridt.

Anna Haldrup & Svend Christensen
Professorer på Københavns Universitet

Biosolutionssektoren vurderer, at den forsatte vækst og udvikling af allerede kendte produkter kan reducere den globale CO2-udledning med otte procent frem mod 2030.

Det største potentiale ligger dog i det, vi ikke kan forudse.

Alle de ukendte værktøjer ude i naturen, der kan drive så enorme fremskridt, at det skaber et før og et efter i historien.

Det skete i 1860erne, da Pasteur forskerede i sygdommenes biologi, udvikling af vacciner og i gæringsprocesser, der er grundlaget for de moderne vacciner. Det skete også i 1928, da Alexander Fleming opdagede penicillin.

Vi lever heldigvis efter deres opdagelser, men vi glemmer ofte, at vi stadig lever før den næste. Vi må ikke acceptere de nemme, klimabelastende løsninger, men skal omvendt efterleve tidligere pionerers insisterende nysgerrighed og jagt på naturens bedste værktøjer.

Det gør blandt andre USA og Kina i form af massive investeringer i forskning og innovation i biosolutions.

Vi har brug for en national strategi  

I Danmark har vi også væsentlige investeringer i biosolutions og stærke samarbejder mellem start-ups, globale virksomheder og dygtige forskere. Det giver os en chance for at være med forrest i kapløbet. Det, vi mangler nu, er en langsigtet national strategi, der blandt andet sikrer:

• Styrket forskningsinfrastruktur

Forskere og virksomheder står allerede i kø for at teste gode idéer. Forskningsmiljøerne har derfor mindre brug for nye puljer og straks-initiativer, der risikerer at øge flaskehalse.

Vi har brug for varige løft af fælles forsøgsmarker, procesanlæg, datainfrastruktur og ikke mindst muligheder for at rekruttere og fastholde kompetente specialister på universiteterne.

• Flere grønne dimittender

Der mangler kloge, grønne hænder og hoveder i hele værdikæden og i hele Danmark.

Vi skal rekruttere flere unge til naturvidenskaberne og sikre, at deres uddannelse ligner den virkelige verden, hvor man samarbejder på tværs af sektorer, fagligheder og uddannelsesniveauer.

Som ét tiltag starter både Københavns Universitet og DTU nye uddannelser i henholdsvis Biosolutions og Biomanufacturing i Kalundborg, der udvikles i tæt samarbejde med virksomhederne og professionsuddannelserne i Kalundborg.

• Hurtigere godkendelse af nye løsninger

Danmarks skæbne på biosolutions hænger tæt sammen med EU's, og EU bruger i dag otte til ti år år på godkendelsesprocesser, der tager to til tre år i USA.

Det betyder blandt andet, at vi bruger langt flere pesticider. Vi skal blive bedre og hurtigere til at implementere naturens løsninger frem for vores egne.