Det afgørende spørgsmål er, hvordan vi høster fordelene ved bioteknologi og samtidig tager højde for befolkningens bekymring
Hans Christian Schmidt
Fødevareminister
Fakta
Bioteknologi:
Bioteknologien vil i stigende grad være del af vores hverdag:
enzymer, der kan vaske vores tøj rent ved lavere temperaturer
lægemidler, som kan afhjælpe f.eks. genetisk betingede lidelser
afgrøder, som er naturligt resistente overfor svampeangreb
ingredienser, som sikrer mindre fedt i spegepølsen
gavnlige bakterier som holder de sygdomsfremkaldende bakterier væk.
I 2003 havde 181 virksomheder i Danmark udvikling af bioteknologi som deres kerneområde - en tredobling siden 1997.
Kilde: Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning
Danmark skal i stigende grad sætte ressourcer ind på den bioteknologiske fremstilling af fødevarer.
Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning afleverede mandag ved en konference i Landstingssalen ti konkrete anbefalinger til, hvordan bioteknologisk forskning kan bruges til at udvikle sunde, sikre og velsmagende fødevarer. Til regeringen i person af fødevareminister Hans Christian Schmidt (V).
"Vi skal gøre Danmark til et højteknologisk nation på fødevareområdet til gavn for forbrugerne, samfundsøkonomien, fødevareerhvervet og den tredje verden," sagde Leo Larsen, formand for Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning og adm. direktør i Sund & Bælt Holding og tidl. departementschef i Miljøministeriet.
Bioteknologi handler om anvendelse af biologiske eller kemiske processer i blandt andet fødevarefremstillingen og er knap så farlig, som det lyder. Tilsætning af bakteriekulturer, enzymer og mikroorganismer har været kendt i fødevarefremstillingen i en årrække. Gæringsprocessen ved vinfremstillingen er eksempelvis et århundrede gammelt eksempel på bioteknologi.
Dokumentation
Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning 10 anbefalinger til regeringen
Anbefaling 1: Den danske bioteknologiske forskningsindsats bør styrkes på landbrugs- og fødevareområdet
Anbefaling 2: Der bør etableres et antal bioteknologiske centre eller forskningsmiljøer, hvor forkergrupperne gøres formaliserede og forpligtende inden for specifikke programområder, der går på langs ad fødevarekæden, og som supplerer og styrker eksisterende faglige miljøer. Forskningsmiljøerne bør have ophæng i eksisterende centre, hvor dette er hensigtsmæssigt.
Anbefaling 3: Hvert bioteknologisk center/forskningsmiljø bør baseres på:
kritisk masse
stærk ledelse og ressourcer til projektstyring
længerevarende kontrakter (min. fem år)
fleksibilitet og mobilitet af forskere (med mulighed for orlovsordning og frikøb)
Anbefaling 4: De bioteknologiske forskningsmiljøer bør deltage i uddannelse af kandidater og forskere.
Anbefaling 5: Samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning bør fokusere på de erhvervs- og samfundsmæssige konsekvenser, herunder konsekvenser af lovgivning og anden regulering, befolkningens ønsker, etiske spørgsmål og samspil med den øvrige fødevarepolitik, livs- og forbrugermønstre således, at der skabes et grundlag for en bred vurdering af bioteknologiens muligheder inden for fødevareområdet. Denne forskning bør knyttes til de bioteknologiske centre.
Anbefaling 6: Sundhed bør være et indsatsområde bl.a. gennem forskning i nutrigenomics og udvikling af nye biologiske og teknologiske principper i såvel den basale fødevareproduktion som i udviklingen af sundhedsfremmende produkter.
Anbefaling 7: Kvalitet bør være et indsatsområde bl.a. gennem en kortlægning af faktorer og komponenter og vidensbaseret udvikling af nye teknikker, der giver bred fødevarekvalitet, herunder bedre smag, udseende, konsistens og holdbarhed.
Anbefaling 8: Sikkerhed bør være et indsatsområde bl.a. gennem udvikling og anvendelse af nye konseveringsmetoder, og detektions- kontrol- og diagnostikmetoder samt forebyggelse af husdyr- og plantesygdomme.
Anbefaling 9: Bæredygtighed bør være et indsatsområde med forskning i sygdomsforebyggelse, bedre ressourceudnyttelse og mere miljøvenlige produktionsmetoder, som er konkurrencedygtige. Indsatsområdet bør tillige omfatte sameksistens mellem genetisk modificerede afgrøder og konventionelle og økokologiske afgrøder.
Anbefaling 10: Dansk bioteknologisk forskning bør i videst muligt omfang også nyttiggøres i udviklingslandene samt bidrage med viden og kompetence til bistands- og udviklingsprojekter.
Fødevarer
