Brexit-tidslinje: Her er Storbritanniens vej ud af EU

BREXIT: EU's stats- og regeringsledere har nu givet grønt lys til Brexit-aftalen, der dog langtfra er i mål. Her er en tidslinje over de største bump på vejen mod Storbritanniens EU-exit.

Halvandet år. Så længe tog det forhandlere fra EU og Storbritannien at nå frem til en skilsmisseaftale og en dertilhørende politisk erklæring, der fastsætter rammerne for de to parters fremtidige forhold.

I weekenden godkendte regeringschefer fra alle EU's medlemslande aftalen på et ekstraordinært topmøde i Bruxelles.

Brexit er dog langtfra i mål. Nu venter en række afstemninger i det britiske parlament, i EU-parlamentet og i EU's Ministerråd.

Altinget har lavet en tidslinje over de kommende måneder og års vigtige Brexit-datoer.

December: Afstemning om Brexit-aftale i det britiske parlament
Afstemningen i det britiske parlament udgør den største forhindring for den videre Brexit-færd. Datoen for afstemningen ligger ikke helt fast, men vil sandsynligvis finde sted 10. december.

Foreløbigt ser premierminister Theresa May ud til at få svært ved at samle et flertal bag aftalen.

Store fraktioner i hendes eget parti, The Conservative Party, har svoret at stemme imod. Det samme gælder i Labour, det store oppositionsparti, hvis leder, Jeremy Corbyn, også har erklæret sig som modstander af aftalen.

Et nej fra det britiske parlament kan have uoverskuelige konsekvenser.

I første omgang vil det betyde, at 17 måneders hårde forhandlinger om den nuværende Brexit-aftale er tabt på gulvet. Og en hård Brexit, altså et britisk farvel til EU uden nogen form for blød overgangsperiode, vil ikke længere være usandsynligt.

Et nej kan også betyde, at briterne og EU må til forhandlingsbordet igen. Men den politiske vilje i EU til at genoptage forhandlingerne er formentlig ikke stor, og samtidig er tiden knap. Storbritannien forlader – skilsmisseaftale eller ej – EU 29. marts 2019.

Desuden vil et nej være så stort et nederlag for Theresa May, at det kan udløse et parlamentsvalg i Storbritannien. Derfra er alle muligheder åbne, om end de indsnævres, desto tættere vi kommer på 29. marts.

Januar 2019: Komplicerede lovbehandlinger i Storbritannien
Hvis det britiske parlament stemmer ja til skilsmisseaftalen i december, skal Theresa Mays regering fremsætte et detaljeret lovforslag om gennemførslen af Brexit-aftalen.

Det kan sætte et kompliceret pingpong-spil i gang i det britiske parlament, hvor både strammer- og slappersiden af Brexit-spektrummet kan stille ændringsforslag.

Ændringsforslag og politiske drillerier kan risikere at forsinke processen i flere uger. Mere om det juridiske spil i Storbritannien her:

Februar/marts 2019: EU-parlamentet stemmer om Brexit-aftalen
Brexit-aftalen skal formelt set også klappes af med Europa-Parlamentet.

I Bruxelles forventes der ikke store gnidninger i denne afstemning.

"Det er en god aftale for begge parter. Et flertal i Parlamentet står bag aftalen, og vi vil formentlig stemme om den i februar, måske marts," sagde Antonio Tajani, formand for EU-Parlamentet, på topmødet 25. november.

Et ja til Brexit kan i EU-Parlamentet vedtages ved et simpelt flertal. Altså ingen krav om enstemmighed her.

Februar/marts 2019: Godkendelse fra EU's Ministerråd
Også EU's Ministerråd skal godkende Brexit-aftalen. En dato er ikke fastlagt, men det bliver efter EU-Parlamentets afstemning og senest et par uger inden 29. marts 2019.

Heller ikke her forventes der at være grund til bekymring, da EU's stats- og regeringschefer godkendte aftalen på topmødet i Bruxelles 25. november.

Formelt set skal 55 procent af medlemslandene, som samtidig repræsenterer minimum 65 procent af EU's befolkning, sige ja i Ministerrådet, hvis Brexit skal gå igennem.

Hvis Brexit overlever afstemninger i Ministerrådet, EU-Parlamentet og i Storbritannien, kan et nyt, kompliceret forløb begynde. Her skal den handelsaftale, som skal træde i kraft, når briternes overgangsfase er overstået, forhandles de to parter imellem.

29. marts 2019: Farvel – eller sådan …
29. marts markerer toårsdagen for aktiveringen af Artikel 50, der formelt set indledte Brexit-processen.

Det betyder, at Storbritannien forlader EU denne dag. Herfra er der ingen britisk EU-kommissær, ingen britiske mandater i EU-Parlamentet og ingen britiske deltagere ved EU-topmøder.

Er skilsmisseaftalen undervejs stemt ned, kan 29. marts blive dagen, hvor Storbritannien forlader EU helt uden en aftale. Altså en hård Brexit.

Hvis aftalen har overlevet, vil overgangsfasen – den, der er fastlagt i den 585 sider lange skilsmisseaftale – træde i kraft frem til udgangen af 2020. I denne periode vil Storbritannien være en del af hele EU-samarbejdet, inklusive EU's toldunion og det indre marked, men uden medbestemmelse i EU's institutioner. I så fald bliver 29. marts mere et formelt end et reelt farvel, da Storbritannien og EU indtil overgangsfasens udløb stadig er tæt knyttet til hinanden.

31. december 2020: Overgangsfasen udløber
Ved udgangen af 2020 udløber overgangsperioden formelt.

Herefter er tre mulige scenarier i spil:

  • En stor, forkromet handelsaftale mellem de to parter er forhandlet færdig, og fremtidens forhold mellem EU og Storbritannien kan begynde. Det er dog tvivlsomt, om en sådan aftale kan forhandles hjem inden 31. december 2020.

  • En anden mulighed er, at en såkaldt 'nødbremse-aftale' træder i kraft. I skilsmisseaftalen står der skrevet, at nødbremsen bliver en realitet, såfremt EU og Storbritannien ikke får forhandlet en handelsaftale på plads i tide. Med nødbremse-aftalen forbliver Storbritannien i et toldsamarbejde med EU og vil acceptere dele af reglerne for det indre marked. Samtidig vil en række specifikke betingelser gælde for Nordirland, så øen i praksis er tættere på EU end resten af Storbritannien. Det skal forhindre, at en fysisk grænse mellem Irland og Nordirland opstår.

  • En sidste mulighed er, at overgangsfasen forlænges enten et eller to år. Dermed træder nødbremse-aftalen ikke i kraft, og Storbritannien vil i endnu en tidsperiode være tæt forbundet med EU. Den føromtalte nødbremse-aftale er blevet stærkt kritiseret i Storbritannien, og derfor vil en forlængelse af overgangsfasen være attraktiv, hvis parterne vurderer, at en reel handelsaftale er i sigte, og at man derfor er bedst tjent med at lade overgangsfasen vare ved lidt endnu.

I løbet af 2020'erne
Hvis ikke Brexit undervejs er faldet til jorden ved et af de mange ovennævnte benspænd, vil en handelsaftale formentlig være på plads på et tidspunkt i 2020'erne.

Derefter vil Storbritannien og resten af verden for blive alvor blive klar over, hvilken virkelighed briterne sagde ja til ved Brexit-afstemningen 23. juni 2016.

Forrige artikel Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge Næste artikel Ny frontkvinde i landbruget med fingrene i mulden Ny frontkvinde i landbruget med fingrene i mulden