Efter Brexit: Varerne flyder stadig på nedsat kraft

BRUXELLES: Brexit har været værst for briterne selv, i hvert fald hvis man ser på varehandlen mellem Danmark og Storbritannien i årets to første måneder.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at importen af britiske varer faldt med 45 procent mellem december og januar, hvor briterne trådte ud af EU’s indre marked og toldunion. Det rettede sig en smule i februar, men er stadig 40 procent under niveauet for årets første måneder i 2020.

Handelstallene i den anden retning ser på papiret pænere ud. Det dækker dog over nogle store udsving i blandt andet eksporten af vindmøller, der tæller så tungt i regnskabet, at det maskerer det fald, som ifølge cheføkonom i Dansk Industri, Allan Sørensen, ellers mærkes på tværs af de fleste brancher.

”Fjerner vi den, kan vi se et markant dyk i eksporten sammenlignet med samme periode sidste år,” siger han.

En usikker tid

En del af faldet i varestrømmene i begge retninger kan forklares ved, at der i de sidste måneder af 2020 formodentlig er blevet købt ekstra ind til lager mange steder. Det skete for at dæmpe usikkerheden om den fremtidige handels- og samarbejdsaftale, der først faldt på plads juleaften, præcis en uge, inden briterne forlod EU’s indre marked og toldunion.

Det afspejler meget klart det, vi hører fra briterne. At den her aftale har efterladt alle mulige andre barrierer end told. Det forsvinder ikke.

Jens Ladefoged Mortensen
Lektor i statskundskab, Københavns Universitet

Det kan betyde et naturligt efterslæb i form af færre indkøb først på året. Dertil kommer, at coronasituationen kan formodes at være en dæmpende faktor på handel generelt.

”De to ting spiller kraftigt ind på tallene og gør nok, at tilbagegangen ser større ud, end vi forventer, at den kommer til på sigt,” siger Allan Sørensen, men understreger, at det ikke betyder, at man skal negligere problemerne.

”Briterne har jo forladt det indre marked. Det gør det jo sværere at handle med dem, og det vil koste på eksporten. Det kan der næsten ikke være tvivl om,” siger han.

Tallene er kun for varer, og altså ikke for tjenesteydelser, som udgør en betydelig andel af samhandlen mellem Danmark og Storbritannien. De tæller heller ikke varer produceret af danske virksomheder i udlandet og derfra eksporteret til briterne. Men de giver et snapshot af de første par måneder, hvor briterne og danskerne står henholdsvis inden og uden for EU’s indre marked og toldunion.

Her kan man også se, at fødevareerhvervet i Danmark er særligt hårdt ramt med et fald i eksporten til briterne fra december til januar på 33 procent. Og det i kølvandet på et fald fra november til december på 16 procent. Dertil kommer, at tallet ikke ser ud til at rette sig synderligt mellem januar og februar.

Det tager områdedirektør for handel og marked i Landbrug & Fødevarer, Jan Laustsen, dog med ro.

”Vi må erkende, at vi har at gøre med et helt nyt handelssystem. Det giver nogle bump på vejen. Det overordnede billede er, at handlen glider. Vi må bare konstatere, at det er under andre betingelser, det kommer til at foregå på fremadrettet,” siger Jan Laustsen.

Han mener, at en del af udsvingene skyldes den usikkerhed, der har været omkring selve vilkårene for samhandlen og de praktiske implikationer af dem, som har sat tingene i stå.

”Der er lidt afventning i markedet, mens man finder ud af, hvordan det fungerer. Man har måske forsinket ting lidt,” siger Jan Laustsen og taler om en mulig ”periodeforskydning”, som kan rette sig igen senere.

Ikke fuld effekt endnu

Lektor i statskundskab Jens Ladefoged Mortensen fra Københavns Universitet forsker i international handel. Han minder om, at danske eksportører stadig ikke har følt den fulde Brexit-effekt endnu, i og med at briterne har skudt en mængde papirarbejde og kontroller ud i fremtiden, fordi de ikke havde systemerne på plads i tide til at kontrollere varestrømmene fra EU-siden 1. januar.

Tallene for den britiske eksport til Danmark overrasker ham ikke i lyset af den turbulens, der har været i årets første tid.

”Det afspejler meget klart det, vi hører fra briterne. At den her aftale har efterladt alle mulige andre barrierer end told. Det forsvinder ikke,” siger han.

”Kan udviklingen vende sig og rette sig op? Det må tiden vise. Er du stor nok, og har du ressourcer, skal du nok komme i gang igen som britisk eksportør. Det er de små og mellemstore, der er i problemer,” siger han og understreger, at det samme kan siges om de danske:

”De virksomheder, som er vant til at eksportere til tredjelande, skal nok få det til at køre rimelig smertefrit. Det bliver de små og mellemstore virksomheder, som overvejer, om det er besværet værd.”