Aktører: Fødevarestyrelsens virale musikvideo kan ikke trække læsset alene

"Åååååh, hvad fuck er en bælgfrugt," synges der gentagne gange i Fødevarestyrelsens nye musikvideo, der med sin blanding af firseræstetik og en god portion autotune opfordrer danskerne til at spise mindre kød. Nummeret har på et par uger fået over 700.000 afspilninger på tværs af platforme, hvilket er imponerende.

Fødevarestyrelsen har da også store forhåbninger til, hvad kampagnen kan opnå. Sammen med de nye kostråd til offentlige køkkener er målet med kampagnen at "få flere til at skrue ned for kødet og op for bælgfrugter".

De nye kostråd er et godt pejlemærke for, hvordan bæredygtig kost kan se ud. Men hvis Fødevarestyrelsen virkelig vil have danskerne til at spise klimavenligt, kan kampagner og kostråd ikke trække læsset alene. Det er et velkendt problem i adfærdsforskning, at det er svært at ændre befolkningens hverdagsrutiner gennem informationskampagner og vejledning.

I praksis er der nemlig mange andre ting end vores værdier og viden, der former vores madvaner. I den travle hverdag skal vi jonglere indkøb og madlavning sammen med arbejde, transport og fritidsaktiviteter.

Midlerne bør tilpasses målet. Vi skal ikke kun udbrede kendskabet til bæredygtig kost. Vi skal også skabe rammerne for, at det bliver normalt at spise meget mindre kød

Mikael Bellers Madsen og Morten Wendler Jørgensen
Projektleder i Concito og ph.d.-stipendiat på Københavns Universitet

Hvad der ender på vores tallerkenen, skal koordineres med vores nærmeste. Og det kræver tid og energi at prøve kræfter med nye plantebaserede ingredienser og opskrifter. Selv hvis vi ønsker at spise mindre kød, er det altså langt fra sikkert, at det ønske bliver til virkelighed.

Står man over for den slags udfordringer, hjælper kostråd og catchy musikvideoer meget lidt. Det er nok en del af forklaringen på, at kostrådene på trods af gentagne oplysningsindsatser kun er blevet fulgt i begrænset omfang, siden de først blev lanceret i 1970'erne, som Klimarådet påpegede i deres rapport om klimavenlig mad fra december.

Det kan også være med til at forklare, hvorfor den stigende klimabevidsthed i befolkningen i løbet af det sidste årti ikke har ændret synderligt på salget og forbruget af kød.

Opbyg rammerne for klimavenlig mad

Der er ingen tvivl om, at vi danskere skal spise meget mindre kød, før vi kan kalde vores kost klimavenlig.

Rundt regnet skal vi skære to tredjedele af kødet fra, hvis man tager udgangspunkt i en sammenligning mellem vores nuværende kødforbrug, som ligger på cirka et kilo om ugen, mens kostrådenes anbefaling er maksimalt 350 gram.

Det er en stor ændring, der vil kræve, at langt de fleste danskere ændrer grundlæggende på, hvordan de spiser. Derfor bør midlerne tilpasses målet. Vi skal ikke kun udbrede kendskabet til bæredygtig kost. Vi skal også skabe rammerne for, at det bliver normalt at spise meget mindre kød.

På trods af det store fokus på klima er der nemlig stadig mange, for hvem kødet næsten altid har hovedrollen i aftensmåltidet. Derfor er det ikke så mærkeligt, at en stor del af befolkningen stadig har svært ved at forestille sig, hvordan de skal skære ned på kødet, uden at det opleves som et tab af livskvalitet, eller at man opfattes som afvigende i de grupper, som man indgår i.

En oplagt vej til at normalisere bæredygtig kost er derfor at skabe rammerne for, at flest mulige mennesker får gentagne, positive hverdagsoplevelser med måltider uden kød eller med mindre kød.

Hvis ønsket om omstilling i køkkenerne udelukkende opleves som et diktat ovenfra, når vi ikke langt

Mikael Bellers Madsen og Morten Wendler Jørgensen
Projektleder i Concito og ph.d.-stipendiat på Københavns Universitet

De offentlige køkkener et godt sted at starte

Hvis man satte konkrete nationale og lokale målsætninger for bæredygtig mad i de offentlige køkkener, vil man nemlig med hele 650.000 daglige serveringer medvirke til at gøre bælgfrugterne til en integreret del af mange danskeres hverdagsmad.

Det kunne også være med til at gøre de lavpraktiske udfordringer forbundet med at lave mad uden kød derhjemme mindre. Det er alt andet lige nemmere at lave kødfri lasagne, hvis man allerede har smagt en god en af slagsen.

Pointen er ikke, at man ved at sætte klimamål for offentlige kantiner med et trylleslag kan ændre danskernes madvaner. Men i modsætning til den hidtidige indsats, der primært har bygget på kostråd og informationskampagner, vil det skabe en bevægelse i den rigtige retning.

Det er også vigtigt, at opstilling af mål følges op af en parallel indsats for at skabe ejerskab til forandringen samt kompetenceudvikling blandt de køkkenprofessionelle. Hvis ønsket om omstilling i køkkenerne udelukkende opleves som et diktat ovenfra, når vi ikke langt.   

Omstillingen af de offentlige køkkener er et vigtigt første skridt, men det skal følges op af andre. Man bør for eksempel også bidrage til en klimavenlig udvikling i de private kantiner, udbuddet i detailhandlen og landets restauranter. Klimarådets anbefalinger om at indføre en CO2-afgift på forbrug og en klimamærkning af visse fødevarer er desuden centrale næste skridt.

Regeringen er på vej med en ny adfærdsstrategi om "mere klimavenlige valg i hverdagen". Den bør medføre, at myndighederne indtager en langt mere aktiv rolle, end de har gjort indtil nu.

Det nytter nemlig ikke noget, at myndighederne tuder danskerne ørene fulde af, at de bør skrue ned for kødet, hvis man ikke samtidig skaber rammerne for, at de kan lykkes med det.