Debat

Svineproducenter: Lad viden erstatte myter om grises velfærd

Uvidenhed om livet i stalden skaber myter, mens markante røster forsøger at give et negativt billede af svineproducenterne, skriver Danske Svineproducenter. Krav til svineproduktion skal ske i samme takt i EU for at undgå, at det ud over statskassen og svineproducenter.

Det er uheldigt, at land og by i årevis har været på en glidebane væk fra hinanden, så kun få danskere oplever virkeligheden i en stald, skriver Kim Heiselberg og Jeppe Bloch Nielsen, formand og næstformand for Danske
Svineproducenter.
Det er uheldigt, at land og by i årevis har været på en glidebane væk fra hinanden, så kun få danskere oplever virkeligheden i en stald, skriver Kim Heiselberg og Jeppe Bloch Nielsen, formand og næstformand for Danske Svineproducenter.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi svineproducenter arbejder hver dag seriøst for god dyrevelfærd i vores stalde.

I tråd med det har Landsforeningen af Danske Svineproducenter i efteråret 2020 lanceret foreningens første dyrevelfærdsstrategi nogensinde.

Når man er svineproducent med samvittigheden i orden, er det hårdt at opleve urimelig kritik fra visse partier og interesseorganisationer. Men vi er overbeviste om, at meget af kritikken er baseret på uvidenhed, som vi gerne vil forsøge at rode bod på.

Uvidenhed skaber myter, og derfor er det uheldigt, at land og by i årevis har været på en glidebane væk fra hinanden, hvor det i dag kun er få danskere, der jævnligt oplever virkeligheden i en stald.

Kim Heiselberg og Jeppe Bloch Nielsen
Formand og næstformand, Danske Svineproducenter

Halebid også kendt på Morten Korchs tid
Halebid er en uønsket adfærd, som også vores bedsteforældre og oldeforældre kan berette om. Det skyldes, at det er noget, man aldrig glemmer, og som en hvert anstændigt menneske naturligvis vil skåne sine dyr for.

Nogen tror halebid er unikt for moderne svineproduktion, men det var altså også velkendt på Morten Korchs tid.

Grise på stald går løse og har rodemateriale for at tilgodese deres naturlige adfærd, og det er en vigtig modvægt mod halebid. Men desværre har den hidtil mest sikre forebyggelse været at fjerne halens yderste spids.

Men svineproduktion er ikke statisk. Behov for udvikling er en del af svineproducentens DNA. Netop derfor har danske svineproducenter en frivillig ordning, hvor alle betaler en fast årlig afgift per gris til forskning og udvikling i vigtige emner som halebid, staldsystemer, ornelugt og kastration, avl, klimarigtig fodring og meget, meget mere. Det er virkeligheden i går, i dag og i morgen.

Desuden har myndigheder og landmænd en fælles opgave i at sikre, at grisen ikke bliver taberen i jagten efter hele haler. Derfor har Landsforeningen af Danske Svineproducenter prioriteret et samarbejde med Seges Svineproduktion og Den Danske Dyrlægeforening og udarbejdet et værktøj, der hjælper landmanden med at lave risikovurderinger og handlingsplaner for halebid og halekupering i sin besætning.

Ethvert liv er vigtigt
Vi bliver beskyldt for, at der dør 24.000-28.000 pattegrise om dagen, men det er ikke korrekt, for dødfødte grise udgør cirka halvdelen, og de bør naturligvis ikke bør tælle med.

I alle andre sammenhænge opgøres dødelighed på basis af levende individer. Derfor er det urimeligt, når nogen forsøger at sætte os i et dårligt lys på baggrund af grise, der ikke er kommet levende til verden.

Ethvert liv er vigtigt for os. Derfor gør vi os hver dag umage for, at så mange grise som muligt overlever og har en god og sund opvækst. Men samtidigt er det vigtigt at forstå grisens biologi. For imens vi arbejder på at få så mange grise som muligt til at overleve, så er grisenes naturlige forplantningsstrategi at få mange afkom, hvor kun de bedste overlever.

Endelig må man forstå proportionerne, idet ovennævnte tal stammer fra omkring én million søer. Til sammenligning er det omkring 30 millioner grise, som overlever den første kritiske tid og ender på middagsbordene.

Uvidenhed skaber myter
Når Folketinget skal se dyrevelfærden efter i kortene, er det vigtigt at holde sig for øje, at krav til svineproduktionen bør det ske i samme takt i hele EU. Ellers vil det virke som en teknisk handelshindring, som hverken den danske statskasse eller svineproducenterne er tjent med.

Men det er udfordrende at være folketingspolitiker i dagens Danmark i en tid, hvor markante røster forsøger at give et negativt billede af svineproducenterne, og hvor man risikerer at blive hængt ud, hvis man kan lide bacon.

Uvidenhed skaber myter, og derfor er det uheldigt, at land og by i årevis har været på en glidebane væk fra hinanden, hvor det i dag kun er få danskere, der jævnligt oplever virkeligheden i en stald.

Men vi er åbne omkring, hvordan vores dyr lever, og hvordan vi passer dem. Mange svineproducenter er klar til at vise deres stalde frem, og danskere, der vil ud at besøge vores grise, er altid velkomne.

Tema: Behandler vi dyr godt nok i Danmark?

Med indgangen til 2021 fik Danmark sin første dyrevelfærdslov, der anerkender alle dyr som sansende væsener. Veganerpartiet er opstillingsberettiget, og fødevareministeren har som et af flere dyrevelfærdstiltag sat gang i en udfasning af buræg. 

Altinget Fødevarer gør i den kommende tid status på dyrevelfærden i Danmark, når vi spørger: Behandler vi dyr godt nok i Danmark?

Her er debattørerne:

  • Pia Kjærsgaard (DF), dyrevelfærdsordfører 
  • Søren Egge Rasmussen (EL), dyrevelfærdsordfører
  • Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse
  • Sybille Kyed og Per Kølster, Økologisk Landsforening
  • Per Olsen, veterinærpolitisk chef i Landbrug & Fødevarer
  • Erik Østergaard, direktør for DTL - Danske Vognmænd
  • Hanne Knude Palshof, formand for Den Danske Dyrlægeforening
  • Torsten Buhl, direktør for Danske Slagtermestre

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024