Debat

Dyrlægeforeningen: Ny dyrevelfærdslov skal følges op af kontrol

DEBAT: Den nye dyrevelfærdslov minder os om, at dyrevelfærd er dynamisk og følger med tiden, ny viden og værdiers udvikling, skriver formand Hanne Knude Palshof.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Altinget har taget initiativ til en vigtig debat ved at lade engagerede politikere og fagfolk give deres syn på dyrevelfærden i Danmark. Det er interessant at læse synspunkter fra alle kanter, og hvis der er noget, de fleste er enige om, så er det, at dyr skal behandles efter vedtagne regler og med respekt for, at de er levende og sansende væsener, så længe de lever.

Den enighed bør vi lade komme dyrene til gode. Den Danske Dyrlægeforening opfordrer derfor til, at vi i fællesskab holder fokus på at tage ansvar for dyrenes sundhed og velfærd. 

Set med Dyrlægeforeningens øjne kan dyrevelfærden altid blive bedre. Det gælder både dyrene i de danske stalde, på marken og dem hjemme i stuerne.

Heldigvis har vi gennem tiden set løbende forbedringer af dyrevelfærden. Det er således et fremskridt, når pattegrise lokalbedøves inden kastration, selvom vi mener, at immunokastration er en endnu bedre løsning.

Tema: Behandler vi dyr godt nok i Danmark?
Med indgangen til 2021 fik Danmark sin første dyrevelfærdslov, der anerkender alle dyr som sansende væsener. Veganerpartiet er opstillingsberettiget, og fødevareministeren har som et af flere dyrevelfærdstiltag sat gang i en udfasning af buræg.
Altinget Fødevarer gør i den kommende tid status på dyrevelfærden i Danmark, når vi spørger: Behandler vi dyr godt nok i Danmark?

Her er debattørerne:
  • Pia Kjærsgaard (DF), dyrevelfærdsordfører
  • Søren Egge Rasmussen (EL), dyrevelfærdsordfører
  • Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse
  • Sybille Kyed og Per Kølster, Økologisk Landsforening
  • Per Olsen, veterinærpolitisk chef i Landbrug & Fødevarer
  • Erik Østergaard, direktør for DTL - Danske Vognmænd
  • Hanne Knude Palshof, formand for Den Danske Dyrlægeforening
  • Torsten Buhl, direktør for Danske Slagtermestre
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner. Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det er også et skridt i den rigtige retning, når dyrlæger og opdrættere i hele verden sætter de mange skyggesider af avl hos hunde og katte på dagsordenen. Bedre dyrevelfærd følger også af nye metoder til bedre forebyggelse og diagnosticering af sygdomme.

Selv om vi i mange sammenhænge er stolte af "den danske model" for dyrevelfærd, mener vi, at vi stadig skal stræbe højere.

En dynamisk størrelse
Dyrlægeforeningen ser med bekymring på, at behovet for antibiotikabehandling øges i slagtekalveproduktionen, ligesom problemer med klove og halte køer har bidt sig fast som et af kvægbrugets største velfærdsproblemer.

I grisebesætningerne er halebidning og høj pattegrisedødelighed et fortsat problem, ligesom produktionssystemer for fjerkræ og lam er sat under lup.

Fælles er, at der er mange årsager til problemerne, og at der sjældent findes enkle løsninger, men i stedet kræves en fokuseret indsats med fæste i den faglighed og evidens, som blandt andet den veterinære ekspertise kan bidrage med.

Dyrevelfærd er en dynamisk størrelse og ændres derfor i takt med, at vi får ny viden, forståelse og måske også værdier for, hvad der definerer god dyrevelfærd. Det afspejler den nye dyrevelfærdslov også. Der er sat en streg under, at alle dyr anses for sansende væsener.

Dyrlægeforeningen ser med bekymring på, at behovet for antibiotikabehandling øges i slagtekalveproduktionen.

Hanne Knude Palshof
Formand for Den Danske Dyrlægeforening

Men det er ikke nok. Vi må og skal være mere ambitiøse for dyrevelfærden i Danmark.

Evaluering og kontrol
Ord på papir skaber ikke bedre dyrevelfærd. Hvis vi skal gøre det bedre, kræver det handling i stalden og på marken.

Med implementeringen af den nye dyrevelfærdslov og de artsspecifikke bekendtgørelser mener Dyrlægeforeningen derfor, at det er essentielt, at der følges op med evaluering og kontrol af udførelsen.

Det er her, hvor vi hver især fra det ståsted, vi arbejder fra, aktivt kan tage ansvar for dyrenes sundhed og velfærd. Vi skal stikke en finger i jorden og tage bestik af, om reglerne virker efter hensigten. Indarbejdes det, der nedfældes på papiret også i den virkelige verden? Og virker det efter hensigten?

Vi skal også alle turde kigge indad. Gør vi det godt nok? Hvad kan vi gøre bedre?

Vi skal stille krav til de mennesker, der beskæftiger sig med dyrene. Er forudsætningerne på plads i form af uddannelse? Og hvordan sikrer vi, at der handles med rettidig omhu? Det er vigtigt, at vi stiller den slags spørgsmål.

Dyrevelfærd er et fælles ansvar, og vi kan nå langt, hvis vi samler kræfterne og allerede nu bidrager til en god dialog og gensidig forståelse – og vigtigst af alt: Løsninger for god dyrevelfærd på dansk jord.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hanne Knude Palshof

Formand, Den Danske Dyrlægeforening
Dyrlæge (1993)

0:000:00