DN og L&F: Regeringen skal tage Klimarådets anbefaling alvorligt og accelerere udtagning af lavbundsjorder

Klimarådet kommer i sin nyeste rapport med flere forslag til, hvordan Danmark kan komme i mål med målsætningen om 70 procent CO₂-reduktion i 2030. Ét af de vigtigste redskaber, der fremhæves, er udtagning af lavbundsjorder.

Vi er helt enige med Klimarådet, når de anbefaler, at der bliver sat skub i processen. Flere landmænd har allerede udvist stor interesse, og med frivillige ordninger, et større fokus på jordfordeling og en erstatning, der afspejler værditabet, får vi en indsats, der giver god mening for både klima, natur og landbrug.

Klimarådet påpeger, at de kulstofrige lavbundsjorder står for en CO2-udledning, der svarer til cirka en femtedel af Danmarks samlede reduktionsmål i 2030. Vi hæfter os desuden ved, at de igen understreger, at udtagning og vådlægning af en stor del af lavbundsjorderne er et billigt og dermed samfundsøkonomisk omkostningseffektivt middel til at opfylde klimamålet.

Samtidig er det et klimaredskab, som kan anvendes her og nu, så der er ikke grund til at være andet end ambitiøse på denne dagsorden.

Vi mener, at potentialet er i størrelsesordenen 100.000 hektar. Regeringen vurderede i sit klimaprogram, at potentialet blot var 38.000 hektar, men det er med stor tilfredshed, at vi noterer os, at fødevare- og landbrugsministeren i Politiken 27. marts siger, at det er muligt at nå DN og Landbrug & Fødevarers målsætning i nærheden af 100.000 hektar.

Klimarådet konkluderer også, at vådlægning af lavbundsjorder kan bidrage væsentligt mere til opfyldelsen af 70-procentsmålet, end regeringen hidtil har lagt op til.

Udtagning af lavbundsjord er mere end bare en klimaløsning – det er et samfundsgode på flere parametre. Derfor mener vi også, at det er en national opgave at finansiere indsatsen.

Lars Midtiby og Anders Panum Jensen
Hhv. direktør, Danmarks Naturfredningsforening og miljødirektør, Landbrug & Fødevarer

Mere end bare en klimaløsning
Der er bred enighed om, at udtagning og efterfølgende vådsætning af kulstofrige lavbundsarealer er et billigt og effektivt virkemiddel til at begrænse udledningen af CO2. Med til omkostningsvurderingen skal dertil lægges, at der er andre presserende samfundsmæssige mål, som udtagning af lavbundsjord skal være med til at løse. For eksempel mindsket udledning af kvælstof, klimatilpasning i form af vandparkering, samt mere natur og bedre sammenhæng mellem den eksisterende natur.

Derudover kan udtagning, hvor landmanden gennem jordfordeling får andre arealer i bytte, give landmændene et bedre og mere sammenhængende areal at dyrke deres landbrug på. Derfor er det vigtigt at have for øje, at udtagning af lavbundsjord er mere end bare en klimaløsning – det er et samfundsgode på flere parametre. Derfor mener vi også, at det er en national opgave at finansiere indsatsen.

Udtagningen bør drives gennem projektmodel
Klimarådet anbefaler en auktionsmodel, der skal drive udtagningen af lavbundsarealerne. DN og Landbrug & Fødevarer mener, at auktioner ikke er den rette model til at sikre effektiv udtagning, og vi risikerer at spilde værdifuld tid i klimaindsatsen.

Vores skepsis over for auktionsmodellen deles af forskerne på Københavns Universitet. Da de i 2019 overvejede en lignende auktionsmodel til udtagningen af lavbundsjord, var konklusionen klar. Auktionsmekanismer kan ikke anbefales.

Vi mener, at udtagningen bør drives gennem projekttilskudsordninger, hvor opsøgende konsulenter gennem dialog med lodsejere organiserer en samlet ansøgning for hele projektområdet. Sådan som vi kender det i dag fra vådområderne, som kommunerne driver.

Projektmodellen kan modsat auktionsmodellen også sikre, at alle de førnævnte positive sideeffekter af en udtagning realiseres - eksempelvis gennem en forvaltningsplan for den nye natur på de udtagne arealer.

Vi opfordrer derfor til, at en kommende landbrugsaftale afsætter midler til opsøgende udtagningskonsulenter, samt at der sikres inddragelse af alle relevante aktører i udtagningen - nationalt såvel som lokalt. Vores vurdering er, at det vil være den eneste måde at skabe lokalt ejerskab, som sikrer, at vi indfrier så mange af de samfundsmæssige potentialer som muligt.

Tiden er altafgørende for 2030-målsætningen
For at lykkes med vores fælles målsætning er der behov for politiske initiativer, der mindsker de barrierer, der er for, at indsatsen for alvor kan tage fart.

Vi har spillet en plan med ni konkrete beslutninger ind til fødevareministeren, som er vigtige i den kommende landbrugsaftale, hvis det skal lykkes at udtage op mod 100.000 hektar kulstofrige lavbundsjorder.

Frem for alt er der behov for, at der nu træffes beslutning om at forfølge et langsigtet mål om en nationalt finansieret udtagning af lavbundsjord baseret på frivillige aftaler frem mod 2030.

Tiden er knap, men med de rette politiske prioriteringer i de kommende forhandlinger, kan vi lykkes med en vigtig indsats, der vil reducere landbrugets klimapåvirkning markant, give landbrug bedre produktionsvilkår og samtidig sikre bedre miljø og mere natur til gavn for os alle.