Dyrenes Beskyttelse: Når Morten Korch-romantikken krakelerer, kommer fødevarepolitik med i stemmeboksen

DEBAT: Hvis fødevarepolitikken skal være afgørende for danskerne på valgdagen, kræver det mere viden om, hvordan livet ser ud for de mere end 220 millioner dyr, som de danske landmænd og politikere har ansvaret for årligt, mener direktør Britta Riis.

Af Britta Riis
Direktør i Dyrenes Beskyttelse og formand for Eurogroup for Animals

Det er nok de færreste danskere, som dagligt spekulerer over, hvor mange danske dyr der hvert år bruges til at producere fødevarer. Eller hvordan livet ser ud for de grise, kyllinger og køer, som står gemt væk i stalde landet over.

Hvad man ikke ved, har man som bekendt heller ikke ondt af, og mange danskere køber fortællingen om, at danske landbrugsdyr lever et fint og værdigt liv.

Det er en nem fortælling at sælge. De færreste danskere ser de omtrent 80.000 nyfødte grise, som hver dag får klippet halen af. Eller ser, hvordan industrikyllinger dårligt kan gå på grund af den unaturligt hurtige vækst, de skal nå på de cirka 35 dage, det tager at opfede en nyklækket kylling til at være slagteklar.

Morten Korch-romantikken lever i bedste velgående og sælges bevidst til forbrugerne, som ofte handler ind i lykkelig uvidenhed om, hvordan lørdagskyllingen i køledisken egentlig har haft det. Når man ikke ser disse problemer dagligt, er det ikke overaskende, at andre problemer fylder mere i mange danskeres bevidsthed, når krydset skal sættes på valgdagen.

Derfor er også det vigtigt at udfordre den romantiske fremstilling. Hvis de fødevarepolitiske spørgsmål skal med i stemmeboksen, kræver det en mere åben og ærlig diskussion af, hvordan livet ser ud for de mere end 220 millioner dyr, som de danske landmænd og politikere har ansvaret for årligt. Og ikke mindst, hvordan det kan forbedres.

Klar retning for den danske fødevarepolitik
Når forholdene for dyr i landbruget lægges åbent frem, så tager danskerne stilling. Forbrugere har sammen med supermarkederne stået for en af de største dyrevelfærdsmæssige succeser i nyere dansk historie; udfasningen af buræg.

Efter årevis af oplysningsarbejde om hønsenes forhold har forbrugerne valgt at tage afstand til denne utidssvarende opdrætsform. Buræg er på få år gået fra at være den mest solgte type æg til at være helt uønsket i sortimentet. Et godt eksempel på, at fødevarepolitik optager danskerne, når bare sagen får opmærksomhed nok.

Desværre kan forbrugerne ikke gøre noget ved, at 25 procent af produktionen af æg i Danmark stadig foregår ved, at man holder hønsene i små bure bure, hvor de ikke har plads til at strække vingerne eller bevæge sig ordentligt. Her slutter forbrugernes magt, og politikerne må tage over.

Hvad vil politikerne?
Forbrugerne kan ikke ændre på, at det i 2018 var 33 procent af de kontrollerede svineproducenter i Danmark, der overtrådte reglerne, som er der for at give grisene et minimum af beskyttelse. Og de kan heller ikke forhindre, at over 13 millioner danske grise hvert år transporteres over lange afstande til opfedning og slagtning i udlandet. Her er det igen danske politikere, som må tage ansvaret.

Jeg er sikker på, at fødevarepolitikken nok tager et højdespring på vælgernes prioritetsliste, hvis vi diskuterer problemerne med dyrevelfærden åbent. Og hvis de danske politikere lytter til de signaler, danskerne sender med deres ændrede forbrugsvaner. Men der er brug for fødevarepolitiske visioner, som vælgerne kan stemme efter.

Så lad os høre, hvad partierne er klar til at gøre for at øge dyrevelfærden for de mere end 220 millioner dyr i landbruget.

Forrige artikel FødevareDanmark: Dansk købekraft skal sikre os mad på bordet FødevareDanmark: Dansk købekraft skal sikre os mad på bordet Næste artikel S: Landbrugspakken må være flagskibet inden for disciplinen dårligt politisk håndværk S: Landbrugspakken må være flagskibet inden for disciplinen dårligt politisk håndværk
Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.