Vegetarer: Kostrådene er uigennemskuelige – lav dem om

DEBAT: Momsen på frugt og grønt skal sænkes, kostrådene skal opdateres, og der skal være grønne alternativer i de offentlige køkkener. Dansk Vegetarisk Forening præsenterer syv forslag til politikerne, som de bør tage med sig i valgkampen. 

Af Rune-Christoffer Dragsdahl
Generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening

Det er ikke længere relevant at diskutere, om forbruget af animalske fødevarer skal reduceres kraftigt. Det skal det – senest har EAT-Lancet Kommissionen gjort opmærksom på, hvor store kostforandringer der er nødvendige, hvis de fremtidige generationer skal kunne få et godt liv her på kloden.

Det interessante spørgsmål er så: Hvilke politiske virkemidler findes der?

I Dansk Vegetarisk Forening ved vi godt, at selvom Rom burde blive bygget på én dag, når vi ser på situationens alvor, så er vi nødt til at starte med de første mursten. Her kommer syv forslag til pragmatiske tiltag, som vi håber, at politikerne vil tage med ind i valgkampen.

1. Myndighedsberegning af økonomisk gevinst: Vi ved, at der er milliarder om året at hente for statskassen i form af reducerede udgifter til sygehusvæsenet og øgede skatteindtægter, hvis befolkningen spiser sundere, for eksempel følger kostrådene eller lever vegetarisk. Men vi ved ikke, hvor mange milliarder.

Folketinget kan pålægge regeringen at bede embedsværket beregne, hvor stort et beløb det drejer sig om, eventuelt ved at rådføre sig med universiteterne. Regnestykket eksisterer allerede for Norge, Belgien, Storbritannien og hele verden. Vi mangler det tilsvarende regnestykke for Danmark.

2. Midler til grøn vejledning i Fødevarestyrelsen: Det bør omfavnes med glæde, når unge vælger at leve grønnere, da de gør alle os andre en stor tjeneste. Men der er brug for mere oplysning til de unge, for eksempel om at sesamfrø er den bedste kilde til calcium; at de skal spise rigeligt med bælgfrugter og så videre.

Myndighederne har p.t. ikke ansat nogen eksperter i plantebaseret kost. Det skyldes manglende ressourcer. En ganske lille ekstra øremærket bevilling fra Folketinget til Fødevarestyrelsen kan sikre, at myndighederne kan ansætte eksperter i plantebaseret kost.

3. Pålæg myndighederne at opdatere kostrådene nu: De danske kostråd er så uigennemskuelige, at kun de færreste borgere forstår, at kostrådene intet siger om, at man skal spise kød. Samtidig er der intet budskab om vigtigheden af bælgfrugter, nødder og frø.

Andre lande, fra Canada til Belgien, har for nylig eksplicit præciseret vigtigheden af planteproteiner. Folketinget må pålægge myndighederne at opdatere kostrådene nu. De kunne med fordel tage udgangspunkt i EAT-Lancet Kommissionen, der har beregnet, hvad en både bæredygtig og sund kost kan være.

4. Indfør en pulje til NGO'er: Der findes i dag masser af puljer, som organisationer og foreninger kan søge, men ingen puljer, der fremmer grøn mad. Der er dog masser af organisationer, foreninger og ildsjæle i Danmark, som på omkostningseffektiv vis løfter vigtige opgaver med at fremme grønnere kostvalg. De kan opnå mange resultater for få penge, fordi de er båret af kompetente ildsjæle og ikke dyre konsulenter.

5. Grøn valgmulighed i alle offentlige køkkener: Portugal og Californien har indført det ved lov. 46 procent af den danske befolkning støtter det. Kun 21 procent er imod. Sidste år skrev over 12.000 borgere under på et borgerforslag om dette.

Det koster ikke en krone, men det vil få en betydelig effekt. Alternativt kan man indføre en pulje til efteruddannelse af offentligt køkkenpersonale i plantebaserede retter. Et lovkrav er dog det mest effektive og koster ikke noget, og vi i DVF vil gerne hjælpe køkkenerne med implementeringen.

6. Sund moms: Momsen på frugt og grønt bør sænkes, og det kan på kort sigt finansieres ved at lægge afgifter på usunde fødevarer – på langt sigt er det dog selvfinansierende, fordi det reducerer udgifterne i sundhedsvæsenet, hvis grøn mad bliver billigere.

7. Omlægning af erhvervsstøtte m.v.: Danmark kan selv målrette en del af EU's landbrugsstøtte til særlige tiltag, eksempelvis grønne tiltag. Det er åbenlyst, at landbrugsstøtten fremover fortrinsvis bør gå til fremtidens fødevarer: de plantebaserede. Det samme gælder erhvervsstøtten og forskningsmidlerne inden for fødevarer: De bør målrettes mod plantemad.

Hvis nogen politikere tager nej-hatten på til alle ovenstående forslag, er der kun ét at svare tilbage: Hvilke politiske tiltag, der arbejder for den nødvendige markante kostforandring, vil I så gå til valg på?

Animalske fødevarer er verdens største kilde til vandforurening, vandforbrug, afskovning og udryddelse af dyre- og plantearter. Det er en af de primære årsager til drivhusgasser og dermed klimaforandringer – med alt, hvad det medfører, inklusive millioner af klimaflygtninge. Og det er en af de primære årsager til hjertekarsygdomme, diabetes og visse former for kræft.

Hvis I ikke vil gennemføre selv moderate og pragmatiske forslag som ovenstående, hvad har I da tænkt jer at svare jeres børn og børnebørn, når de spørger jer: Hvorfor gjorde I ikke noget?

Forrige artikel FødevareDanmark: Demokratiet fungerer for fødevaresektoren FødevareDanmark: Demokratiet fungerer for fødevaresektoren Næste artikel Økologisk Landsforening: Klimahandling skal ikke vente på ny forskning Økologisk Landsforening: Klimahandling skal ikke vente på ny forskning
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Økologi, pesticider og etiske overvejelser

    Glædeligt med opbakningen til at reducere det animalske forbrug. Desværre nok for sent, men man ved aldrig. Det er dog vigtigt, at man samtidig får sænket lønnen og/eller hævet skatten. Da det er billigere at producere vegetabilske fødevarer end animalske, vil en omlægning nemlig nemt kunne føre til at folk sparer penge som de så i stedet bruger på andre varer som fx. mere tøj eller flere rejser, hvorfor produktionen af disse i stedet skal øges - og bortset fra de dyreetiske fordele så er man derfor lige vidt.

    Det er en ulykke af dimensioner om pesticider, væksthormoner, syntetiske kemikalier og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til en økologisk mindre uansvarlig fødevareproduktion - og til at vi på så kort tid har kunnet få så mange velfærdsgoder, skattelettelser, lønforhøjelser og dyrtidsportioner med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen, biodiversiteten, folkesundheden, dyrevelfærden, klimaet, vandmiljøet, luftmiljøet, arbejdsmiljøet, denne verdens fattigste mennesker, samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.

Her er OECD's 44 anbefalinger til dansk miljøpolitik

Her er OECD's 44 anbefalinger til dansk miljøpolitik

ANBEFALING: OECD har afleveret en grundig evaluering af dansk miljøpolitik til regeringen. Evalueringen indebærer både ris og ros og 44 anbefalinger til miljøpolitiske tiltag. Læs anbefalingerne her.