FødevareDanmark: Demokratiet fungerer for fødevaresektoren

DEBAT: Hvis den politiske interesse alene havde samlet sig om vælgernes yndlingsemner, ville der nærmest ingen interesse være for emner som fødevarepolitik. Demokratiets opbygning betyder, at der altid er politikere, der værner om alle samfundets funktioner, skriver Torsten Buhl.

Af Torsten Buhl
Adm. direktør, FødevareDanmark

Fungerer det danske demokrati?

Ja, det gør det i al væsentlighed. Danmark er lige – igen – blevet listet som det mindst korrupte land i verden, og vore folkevalgte politikere er lydhøre i en formentlig sjælden grad i international sammenligning. Det samme er de myndigheder, som skal forvalte de politiske beslutninger, og som derfor spiller en afgørende rolle i udformningen af reglerne og i håndhævelsen af dem.

Hvis politikerne alene var drevet af populistiske hensyn – og det ville jo være naturligt, fordi deres popularitet er afgørende for, om de bliver valgt – ville de næppe have lyst til at tale om andet end sundhed, socialpolitik og udlændingepolitik. Det er de tre emner, som ifølge Altingets måling klart topper listen over de emner, som interesserer vælgerne op til det forestående folketingsvalg.

Det er jo også vigtige og vedkommende emner, men det ville stå skidt til med vort land, hvis al interesse koncentrerede sig om dem, når det gælder arbejdet på Christiansborg, og når det gælder kandidaternes valgprogrammer. Og sådan er det heldigvis heller ikke.

Det danske system
En af grundene til, at ikke alle kandidater og folkevalgte samler sig om de emner, som interesserer vælgerne mest, er systemet med udvalgsopdeling og ordførerskaber, som følger opdelingen af ministerområderne, og at ministerområderne tilsammen dækker samfundsbehovene. Det er i al sin enkelhed en genial ordning, som sikrer, at der altid er interesse rettet imod alle samfundsfunktioner – også fra politisk side.

Og for os, som arbejder med interessevaretagelse, betyder systemet, at uanset hvilken interesse man varetager, er der altid beslutningstagere, som vil lytte. Ikke at man dermed får sine ønsker opfyldt, men man bliver hørt, og fordi vi i Danmark er fri for korruption, kan alle regne med, at der ligger saglige hensyn til grund for vurderingerne.

Dette udelukker nemlig ikke politiske hensyn, for det er dem, der bestemmer vinklen på de saglige, og det er så der, man deler sig på anskuelser.

Hvor pengene kommer fra
Hvis den politiske interesse alene havde samlet sig om vælgernes yndlingsemner, ville der nærmest ingen interesse være for selve samfundets fundament. Det er således tankevækkende, at erhvervspolitik som sådan slet ikke var på listen over de emner, som Altinget forhørte sig om vælgernes interesse for.

Tankevækkende, fordi det er erhvervslivet, som skaber hele den kage, som de øvrige politikområder i vidt omfang handler om at fordele. Fødevarepolitik er på listen, men næppe dér tænkt som en erhvervsgren, men snarere som et forbrugergode.

Verden – og fjernsynet – har mange eksempler på, hvordan det går, hvis man bruger penge uden at have øje på indkomsten. Så havner man i ”luksusfælden”, og der ville Danmark også være, hvis der ikke var politikere, som også interesserer sig for, hvor pengene skal komme fra. Og de kommer altså grundlæggende fra det private erhvervsliv, hvor fødevaresektoren og de, der servicerer den, spiller en stor rolle.

Denne interesse bør vi alle påskønne, uanset den politiske farve på interessen, for hvis den ikke var der, ville alle andre interesser snart have påført den så mange belastninger, at den ikke længere ville kunne bære sin del af samfundet. Og så ville kagen formentlig falde sammen.

Termitter i de bærende konstruktioner
Så jo, systemet fungerer. Men bliver det ved med det? Det gør det i hvert fald ikke af sig selv.

Demokrati er en civilisation, ikke en naturtilstand. Et velfungerende demokrati er derfor helt afhængigt af, at det dyrkes og plejes og understøttes, og at vi som borgere respekterer de spilleregler, som et repræsentativt demokrati bygger på – først og fremmest en respekt for andres mening og dermed for valgenes udfald og en tillid til, at de valgte forvalter deres mandater efter deres bedste overbevisning.

Det er i orden at gå på gaden og demonstrere mellem valgene, men håndgribeligheder er demokratiets værste fjende. Hvis der går ”gule veste” eller lignende i det, er der billedlig talt termitter i de bærende konstruktioner.

Forrige artikel Landmand: Landbruget er klimaets ven Landmand: Landbruget er klimaets ven Næste artikel Vegetarer: Kostrådene er uigennemskuelige – lav dem om Vegetarer: Kostrådene er uigennemskuelige – lav dem om
Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

DET SKER: Lars Chr. Lilleholt (V) præsenterer regeringens 5G-planer, mens miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) tilser byggeriet af det omstridte vildsvinehegn. Få overblikket over ugens grønne begivenheder.