Landmand: Landbruget er klimaets ven

Af Knud Jeppesen
Landmand, Jelling

At kun seks procent af vælgerne mener, at fødevarepolitik har indflydelse på, hvor de skal sætte deres kryds ved folketingsvalget, ser jeg som aktiv landmand egentlig som noget positivt.

Det tolker jeg derhen, at befolkningen føler, at de får gode og sunde fødevarer, og at de ikke mindst er trygge ved den fødevaresikkerhed, vi er verdensberømte for i landbruget.

Det fritager ikke landbruget for en del kritik i medierne af og til – en nylig undersøgelse viser dog, at det kun er ti procent af befolkningen, der er meget utilfreds med landbrugets måde at producere fødevarer på, men at de til gengæld udtrykker deres utilfredshed højlydt og tit.

Kloge Åges blinde vinkel
Noget af fødevarepolitikken er nok flyttet op under miljø- og klimapolitikken, som der er rigtig meget interesse for i tiden.

Der er i hvert fald mange, der har travlt med at kloge sig på, hvordan vi redder kloden ved at nedlægge al animalsk produktion – eller i hvert fald spise mindre kød. Derved er det ikke kvaliteten, men mængden af animalske fødevarer, der fokuseres meget på.

Lad os nu få øjnene op for alle de muligheder, vi som landbrug og samfund har for at løse klimakrisen sammen.

Knud Jeppesen
Landmand

Hvis nu alle de Kloge-Åger, politikere og det øvrige samfund fik øjnene op for alt det, landbruget og dermed fødevareproduktionen allerede gør klimamæssigt – og især hvilke muligheder der kan udnyttes fremadrettet – kunne vi komme langt.

Der er for eksempel allerede investeret flere milliarder i store biogasanlæg, der omsætter store mængder husdyrgødning (gylle), forbrugernes madaffald, affald fra fødevareindustrien og bioaffald til grøn gas, der sendes ud i vores allesammens naturgasnet. Det erstatter derved kg til kg fossilt brændstof direkte ud til forbrugerne og har tilligemed udnyttet forbrugernes eget madaffald. Win-win. Et af de store selskaber har endda planer om at udvide biogasanlæg for 1,5 milliarder igen.

Landbruget producerer ikke bare sunde og sikre fødevarer, men er også ved at blive samfundets førende energileverandør.

Mangel på anerkendelse
Så hvad venter vi på? Og nå ja, restproduktet fra biogas er gylle, der nu er fri for metan, næsten ikke lugter, når det køres ud på marken og er forbedret naturlig gødning til landmandens planter, der bliver til sunde fødevarer igen.

Så jo flere husdyr, der producerer gylle, og jo mere bioaffald fra jer i byerne, jo mere grøn gas.

Hvorfor nævnes og honoreres denne kæmpe CO₂-besparelse aldrig? Husk, vi skover en kæmpe mængde træ, plus at der sejles store mængder træ hertil fra udlandet for at fyre i vores varmeværker. Træ, der har opsamlet store mængder CO₂ gennem mange år, men nu frigives ved simpel afbrænding.

Og så er der alt det CO₂, vi binder i vores planter på marken og i landbrugsjorden.

For mig og mange andre er det uforståeligt, at det ikke tælles fra, når vi hele tiden udråbes som CO₂-syndere.

16 ton CO₂ i én hvedemark
Hvordan bindes CO₂, tænker du nok? Kort fortalt er det er spørgsmål om, at der er så meget mikrobiologisk liv i dyrkningsjorden som muligt. Det øger frugtbarheden og binding af CO₂ samt evnen til at filtrere vandet på vej ned for at blive til grundvand.

Så det gælder bare om, at halmen fordeles ud på jorden og at have så mange planterester som muligt, mange grønne marker med stor biomasse året rundt, så lidt pløjning som muligt, så mange kraftige efterafgrøder som muligt (andre lande gøder dem), tidlig såning om efteråret, så der er stort rodnet til at suge næring og gøde mikrolivet i jorden, velgødede planter giver stor omsætning i jorden.

Og så er der jo den mængde CO₂, der optages i planterne, når de står og gror på jorden.

Flere forskere har beregnet, at vi kan øge mængden af kulstof i jorden så meget, at vi kan binde hele Danmarks CO₂-krav på 15 millioner ton CO₂. En helt almindelig hvedemark på én hektar kan optage 16 ton CO₂! Et kæmpe perspektiv, der i langt højere grad burde aktiveres og honoreres.