Debat

Dyrlægeforeningen: Ny lovgivning er ikke ambitiøs nok

DEBAT: Den nye dyrevelfærdslov er ikke ambitiøs nok på dyrenes vegne. Den efterlader produktionsdyrene i et dilemma, fordi de fødes ind i et system for at dø for menneskets hånd, skriver formand Hanne Knude Palshof.

Operative indgreb som kastration og haleamputation skal ikke foregå uden bedøvelse eller tilstrækkelig smertebehandling, mener Den Danske Dyrlægeforening.
Operative indgreb som kastration og haleamputation skal ikke foregå uden bedøvelse eller tilstrækkelig smertebehandling, mener Den Danske Dyrlægeforening.Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I den nye dyrevelfærdslov er det slået fast, at alle dyr er levende og sansende væsener. De har retten til at leve og endnu vigtigere: retten til at leve dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt, i den tid de gør det.

Den forståelse placerer produktionsdyrene i et dilemma, for de fødes ind i et produktionssystem for uundgåeligt at dø for menneskets hånd. Spørgsmålet, om dyrene har retten til at leve, er derfor ikke det væsentlige her, men om dyret lever uden smerte og har et sundt liv, så længe det er i menneskets varetægt.

Et eksempel på dilemmaet er det fortsatte problem med høj pattegrisedødelighed i de danske stalde. Er der for mange pattegrise, der dør, fordi de ikke passes forsvarligt, skades eller bliver syge, er det dyrevelfærdsmæssigt uforsvarligt. Er dødeligheden til gengæld høj, fordi landmanden afliver ikke-livsduelige dyr, ja, så opfatter vi det i stedet som et udtryk for bedre dyrevelfærd at udfri dyrene fra livet tidligt i forløbet.

Det er vigtigt at have overblik over disse sammenhænge i synet på dyrevelfærd, især når vi taler om dyrevelfærd inden for produktionsdyrsområdet.

Er der for mange pattegrise, der dør, fordi de ikke passes forsvarligt, skades eller bliver syge, er det dyrevelfærdsmæssigt uforsvarligt.

Hanne Knude Palshof
Formand for Den Danske Dyrlægeforening

Mere uddannelse og træning
Forudsætningerne for at varetage dyrs tarv og sikre god dyrevelfærd er, at de medarbejdere i staldene, der står for den daglige pasning og pleje af dyrene, har den nødvendige uddannelse og træning. De skal kunne se og gerne forudse de problemer der måtte opstå. De skal også vide, hvordan problemerne bedst løses.

Selvom besætningsdyrlægerne møder mange dygtige medarbejdere i staldene, ser Den Danske Dyrlægeforening gerne, at der stilles endnu højere krav med mere fokus på træning og uddannelse af medarbejderne i produktionsdyrsbesætningerne. Mange steder er der stor medarbejderudskiftning, og det betyder, at oplæring af nye medarbejdere er en konstant og meget vigtig opgave, der er med til at sikre god dyrevelfærd.

Vores fælles ambition som dyrlæger, politikere, producenter og dyreejere bør være at sikre, at dyrene har det bedst muligt, så længe de er her. Og for vores vedkommende er det vigtigt, at den gode dyrevelfærd anskues fra flere vinkler og baseres på solid, faglig viden og evidens.

Læs også

Ikke ambitiøs nok
Med afsæt i den nye dyrevelfærdslov må vi spørge os selv, om vi i Danmark er ambitiøse nok på dyrenes vegne. Den Danske Dyrlægeforening mener helt klart ikke, at den nye dyrevelfærdslov er ambitiøs nok. Særligt de dyreartsspecifikke bekendtgørelser lader meget tilbage at ønske, idet der i første omgang alene er tale om en regelforenkling og videreførelse af den i forvejen gældende lovgivning.

Vi må og skal være mere ambitiøse for dyrevelfærden i Danmark.

Operative indgreb som kastration og haleamputation skal ikke foregå uden bedøvelse eller tilstrækkelig smertebehandling. Det kan vi ikke være bekendt i et civiliseret land som Danmark.

Fødevareminister Rasmus Prehn har planer om at inddrage Den Danske Dyrlægeforening i det kommende arbejde med bekendtgørelserne til Dyrevelfærdsloven. Det arbejde glæder vi os til, og vi ser frem til at bidrage til arbejdet.

Dokumentation

Tema: Behandler vi dyr godt nok i Danmark?

Med indgangen til 2021 fik Danmark sin første dyrevelfærdslov, der anerkender alle dyr som sansende væsener. Veganerpartiet er opstillingsberettiget, og fødevareministeren har som et af flere dyrevelfærdstiltag sat gang i en udfasning af buræg. 

Altinget Fødevarer gør i den kommende tid status på dyrevelfærden i Danmark, når vi spørger: Behandler vi dyr godt nok i Danmark?

Her er debattørerne:

Pia Kjærsgaard (DF), dyrevelfærdsordfører 
Søren Egge Rasmussen (EL), dyrevelfærdsordfører
Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse
Sybille Kyed og Per Kølster, Økologisk Landsforening
Per Olsen, veterinærpolitisk chef i Landbrug & Fødevarer
Erik Østergaard, direktør for DTL - Danske Vognmænd
Hanne Knude Palshof, formand for Den Danske Dyrlægeforening
Torsten Buhl, direktør for Danske Slagtermestre

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hanne Knude Palshof

Formand, Den Danske Dyrlægeforening
Dyrlæge (1993)

0:000:00