Efter rekordhøje tal: Landbrug & Fødevarer sætter nye avlsmål for at sænke pattegrisedødeligheden

Med ”den største ændring i avlsprogrammet” for svin i 18 år tager Landbrug & Fødevarer nu initiativ til at reducere dødeligheden hos pattegrise. Professor ser positive elementer i de nye mål. Dyrenes Beskyttelse er dog ikke overbevist og kalder indsatsen "minimal". 

Knap hver fjerde pattegris mistede i 2021 livet i forbindelse med fødslen i de danske svinestalde. Det svarer til næsten 30.000 døde pattegrise om dagen. 
Knap hver fjerde pattegris mistede i 2021 livet i forbindelse med fødslen i de danske svinestalde. Det svarer til næsten 30.000 døde pattegrise om dagen. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Andreas Arp

Dødeligheden hos pattegrisene i den danske svineproduktion slog sidste år ny rekord, og derfor skal udviklingen nu vendes.

Det mener landbrugets erhvervsorganisation, Landbrug & Fødevarer, der nu tilpasser programmet i DanBreds avlsarbejde med det formål at øge overlevelsesraten hos pattegrise.

Alt i alt vil overlevelsen hos pattegrise blive hævet, og flere pattegrise vil komme frem til fravænning og være mere robuste fra fødslen.

Christian Fink Hansen
Direktør for Sektor for gris, Landbrug & Fødevarer

Forventningen er, at den nye strategi vil give en årlig reduktion på ét procentpoint i dødeligheden, når den om nogle år kan måles i svinestaldene.

Direktør i erhvervsorganisationens Sektor for gris Christian Fink Hansen kalder de nye avlsmål ”en milepæl”.

”Det her er den største ændring i avlsprogrammet siden 2004. Det er en helt anderledes tilgang til at forbedre overlevelsen, end vi har arbejdet med før. Jeg har selv været i tvivl om, hvorvidt vi tidligere har haft fat i de rigtige værktøjer til at håndtere problemstillingen, og derfor har vi også arbejdet i over to år på det her, som, jeg nu tror på, kan være det rette værktøj,” siger han til Altinget.

I de seneste 18 år har man i svinebranchen haft et avlsmål, der både har haft til hensigt at fremme de søer, der fik flere grise, og de søer, hvor flest grise overlevede.

Med de nye mål opdeles avlsarbejdet dog, sådan at det målrettes tre selvstændige ”egenskaber”.

”Nu skiller vi det ad, så vi har fuldt fokus på soens evne til at få afkommet til at overleve, og som noget nyt sætter vi også fokus på grisens egen evne til at overleve. Derudover fokuserer vi også på at balance kuldstørrelsen,” siger Christian Fink Hansen.

Det nye avlsarbejde

Landbrug & Fødevarer tilpasser nu avlsmålene i svineproduktionen, sådan at DanBreds avlsarbejde fremover kommer til at være målrettet tre selvstændige, nye "egenskaber".

Siden 2004 har man arbejdet med ét mål, der både har tilgodeset søer, der har fået mange grise, og søer, der har haft mange overlevende grise.

Fremover vil man nu kigge på følgende:

  1. Pattegrisens egen genetiske evne til at overleve
  2. Soens genetiske evne til at få sine pattegrise til at overleve
  3. Kuldstørrelsen

Første del af arbejdet mod mere robuste grise er at hæve overlevelsen blandt pattegrisene. Anden del af arbejdet håndteres i et samarbejde mellem Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning (QGG) hos Aarhus Universitet og Avl & Genetik hos Landbrug & Fødevarer, hvor man vil finde en genetisk løsning, der kan forbedre overlevelsen hos små- og slagtegrise. Her betragter man både soens genetik og grisens egen genetik for overlevelse frem til slagtning.

QGG’s arbejde er finansieret af Svineafgiftsfonden og har været i gang siden januar 2021.

Kilde: Landbrug & Fødevarers Sektor for gris

 

Kuldstørrelse vil stagnere

Udmeldingen fra Landbrug & Fødevarer kommer efter, at nye tal fra forsknings- og udviklingsorganisationen Seges Innovation har vist, at 23,4 procent af pattegrisene i 2021 mistede livet i de første dage efter fødslen.

Det svarer til cirka 29.514 døde pattegrise om dagen og går stik imod en politisk handlingsplan fra 2014, som skulle bringe dødeligheden ned på cirka 16 procent.

Torsdag kunne professor på Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet Lene Juul Pedersen fortælle, at udviklingen skyldes en mangeårig avlsstrategi, der har ført til, at søerne får flere grise, end de selv kan passe.

Samme forklaring har tidligere lydt fra professor i bioetik og forsker i dyrevelfærd Peter Sandøe fra Københavns Universitet.

Læs også

Landbrug & Fødevarer finder dog ikke selv et genetisk modsætningsforhold mellem kuldstørrelse og overlevelse, og derfor er det heller ikke et selvstændigt mål i det nye avlsprogram, at kuldene skal være mindre.

Direktør i Sektor for gris Christian Fink Hansen forventer dog omvendt heller ikke, at der kommer flere grise.

"Vores fremskrivninger viser, at kuldstørrelsen vil stagnere og måske falde en lille smule som konsekvens af det nye avlsarbejde. Alt i alt vil overlevelsen hos pattegrise blive hævet, og flere pattegrise vil komme frem til fravænning og være mere robuste fra fødslen," siger han og fortsætter:

”Der kommer til at være mere fokus på overlevelse i avlsarbejdet, og det vil også øge den økonomiske værdi for den enkelte landmand.”

Det er positivt for dyrevelfærden, hvis den nye måde at håndtere overlevelse i avlsmålet fører til en stagnering eller mindre fald i kuldstørrelsen.

Lene Juul Pedersen
Professor på Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Professor: Positivt

Professor Lene Juul Pedersen finder det da overordnet også ”positivt”, at erhvervet ønsker at styrke overlevelsesraten.

Helt konkret er det godt, at overlevelse indgår som et selvstændig mål uafhængigt af størrelsen på søernes kuld, hvilket ikke var tilfældet med tilpasningen i 2004, pointerer professoren.

”Og det er positivt for dyrevelfærden, hvis den nye måde at håndtere overlevelse i avlsmålet fører til en stagnering eller mindre fald i kuldstørrelsen. Det vil gavne, at dyrevelfærden ikke yderligere udfordres i farestalden,” siger Lene Juul Pedersen.

Hun fastholder dog en bekymring for den nuværende kuldstørrelse, som også gælder uafhængigt af dens genetiske betydning for overlevelsesraten.

”Kuld, der er større end soen selv kan håndtere, skal fortsat passes intensivt. Hvis ikke besætningerne har mandskab og tid til dette, vil både pattegrise og søer komme til at betale prisen,” siger Lene Juul Pedersen.

Flere patter

Når kuldstørrelsen ikke nødvendigvis bliver mindre, betyder det også, at Landbrug & Fødevarer forventer, at dødeligheden vil falde af andre årsager.

Det er dog svært at sige, hvad det bliver i praksis, lyder det fra direktør Christian Fink Hansen.

”Vi avler efter det, vi gerne vil opnå, og det er at øge grisens genetiske potentiale for at overleve og soens genetiske potentiale for at få sine pattegrise til at overleve. Derfra forholder vi os ikke til, hvordan det helt konkret sker – for eksempel om det medfører, at fødselsvægten stiger. Det kan godt være det sker, men kan også være, at det ikke gør.”

Så potentielt kan det eksempelvis godt være, at soen kan avles, så dens patter ender med at modsvare det nuværende antal pattegrise i kuldet, hvis det viser sig at have god effekt på målene? 

"Ja, hvis de er positivt korrelerede, vil du kunne få en gris med flere patter eller højere mælkeydelse. Eller nogle grise som har et bedre immunforsvar end tidligere. Men det er ikke noget, jeg kan eller bør styre målrettet. Man bør avle direkte efter det, man ønsker at opnå, og det er det, vi gør her.”

Avlsmålet fra 2004 har ikke haft en varig effekt på dødeligheden. Hvordan kan I vide jer sikre på, at tilpasningen denne gang vil nedbringe dødeligheden permanent?  

”Vi kan se i vores simuleringer, at det får en positiv effekt. Til forskel fra 2004 lægger vi denne gang vægt på overlevelse og ikke på, at der skal være flere grise. Det skulle meget gerne have en effekt, hvilket vores simuleringer også viser,” siger Christian Fink Hansen.

L&F-direktøren fortæller derudover, at man i perioden frem til, at avlsmålene får effekt, vil have øje på ”en bred vifte af værktøjer”, der kan nedbringe dødeligheden på den korte bane.  

”Seges Innovation er for eksempel langt med et nyt rådgivningsværktøj, der tager udgangspunkt i løbende besætningsregistreringer fra producenterne. Det vil give producenterne og dyrlægerne bedre mulighed for at følge udviklingen i dødeligheden og dermed også bedre mulighed for at reagere hurtigere, hvis man opdager en uheldig udvikling,” siger Christian Fink Hansen, der også er åben for at diskutere yderligere ”incitamentsstrukturer” med fødevareminister Rasmus Prehn (S).

Dyrenes Beskyttelse: Minimal indsats

I dyreværnsorganisationen Dyrenes Beskyttelse er man langt fra overbevist af Landbrug & Fødevarers nye avlsmål.

Her hæfter direktør Britta Riis sig særligt ved, at den nye strategi ikke garanterer en reduktion i antallet af grise per kuld.

Det er stadig avl, der er gået amok, og ligger alt for langt væk fra en naturlig balance, og hvad man kan være bekendt at byde dyrene.

Britta Riis
Direktør, Dyrenes Beskyttelse

”Med det nye avlsmål vil man fastholde den nuværende ekstreme kuldstørrelse, hvor man i stedet burde avle på mindre kuld og et antal grise, som søerne har en chance for at passe,” siger hun og forsætter:

”Det er stadig avl, der er gået amok, og ligger alt for langt væk fra en naturlig balance, og hvad man kan være bekendt at byde dyrene.”

Direktøren kræver derfor også, at fødevareminister Rasmus Prehn ”skrider ind og kræver en langt større indsats” i stedet for at lade landbruget stå for opgaven selv.

”Siden 2004 har vi gentagende gange hørt på, at overlevelsen kommer om nogle år. Her står vi 18 år senere med præcis den samme høje dødelighed som dengang. Skal vi virkelig bare tage erhvervets ord for det og afvente 2040, hvor vi måske eller måske ikke ser en effekt af den minimale indsats, der sættes i værk nu?” spørger Britta Riis retorisk.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) holdt mandag møde med repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer om dyrevelfærden i svinebranchen.

Ifølge en pressemeddelelse fra ministeriet blev konklusionen på samtalen, at parterne efter sommerferien vil holde et nyt møde, hvor svinebranchen ”forventes at fremlægge konkrete, kontante løsninger”.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Fink Hansen

Sektordirektør, Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer
cand.agro. (KVL 1999), ph.d. (KVL 2004)

Lene Juul Pedersen

Professor, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Britta Riis

Direktør, Dyrenes Beskyttelse, bestyrelsesmedlem, World Federation for Animals, medlem, kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1994)

0:000:00