FødevareDanmark: Dansk købekraft skal sikre os mad på bordet

Af Torsten Buhl
Adm. direktør i FødevareDanmark

Det er egentlig mærkeligt: Det er intet, der er vigtigere for os end mad og drikke, for vi kan ikke leve uden. Alligevel har emnet kun betydning for seks procent af vælgerne, når de skal sætte deres kryds ved det forestående folketingsvalg.

Det kan kun være, fordi langt hovedparten af os danskere betragter det som en selvfølge, at vi har adgang til gode fødevarer til en overkommelig pris, og det er da heldigvis også tilfældet. Og sådan vil det jo nok forblive, uanset valgets udfald.

Det bør vi huske at sætte pris på, for sådan er det bestemt ikke alle steder på Jorden, og vi bør også være bekymrede for, hvordan vi kan brødføde et stadigt stigende globalt befolkningstal – inklusive os selv. Snart er vi ti milliarder mennesker på kloden, og alle skal have mad og drikke. Hvordan skal det kunne lykkes?

Det er en kæmpe udfordring, som ganske vist ikke kan løses af det danske Folketing, men som også vil præge dansk fødevareproduktion – og dermed danskernes økonomi – fordi vi er en global spiller på netop fødevareområdet.

At der altså alligevel er mange emner, der er vigtigere for danskerne, når de skal sætte deres kryds, betyder ikke, at der ingen debat er om fødevarer i Danmark. Det er der i høj grad. Den handler ganske vist ikke om, hvordan vi skal få mad på bordet, men om, hvilken mad der skal stå der.

I Danmark bygger folkestyret stadig på dialog, og det gælder også fødevaredebatten, som netop er en debat. 

Torsten Buhl
Adm. direktør, FødevareDanmark

Købekraften skal sikres
Vi er nemlig i den privilegerede situation, at vi kan vælge fra. Vi kan vælge, at vi slet ikke vil have kød, ost, mælk, æg eller honning, eller at vi i hvert fald ikke vil have grisekød eller oksekød – af den ene eller den anden grund.

Der er masser af alternativer til de kræsne, uanset hvad grunden måtte være til deres fravalg. Hvordan sikrer vi, at der også vil være det i fremtiden, når der med næsten usvigelig sikkerhed bliver stigende mangel på mad globalt set?

Det kan vi især gøre ved at sørge for, at vores købekraft fortsat er så stor, at ikke andre køber maden for næsen af os, og for at den kan være det, er en vigtig forudsætning, at produktion og eksport af danske fødevarer fortsat kan yde stærke bidrag til det danske bruttonationalprodukt.

Uden disse bidrag ville Danmark – og danskerne – være i store vanskeligheder, så også derfor kunne fødevaredebatten fortjene en drejning i retning af, hvad man kan kalde overlevelsesøkonomi.

Ordentlig samtale
Men det er slet ikke dér, fødevaredebatten er. Den handler mere om, hvad vi ikke bør spise, end om, hvordan vi fremtidssikrer produktion og salg. Og det hænger som nævnt nok sammen med, at vi slet ikke kan forestille os, at vi kan komme til at mangle mad – eller penge, for den sags skyld, for de to begreber er tæt forbundne i vort land.

Men det er nu alligevel sundt, at der overhovedet er en debat, skønt den næppe sætter sig afgørende spor i folketingsvalget. Som allerede professor Hal Koch (1904-1963) i sin tid påpegede, er det vigtigste i et demokrati samtalen, mens stemmeafgivelsen ved eksempelvis et folketingsvalg blot er kulminationen derpå. Et ordentligt demokrati er altså kendetegnet ved en ordentlig samtale. En ordentlig debat.

Andre steder i verden ser vi skræmmende eksempler på, hvordan en sådan i hvert fald ikke bør foregå, ikke mindst i Frankrig, hvor militante veganere og Gule Veste kaster sten mod det demokratiske glashus, så det nu er i fare for at bryde sammen. Vi har set små tilløb til noget lignende herhjemme, men dog meget langt fra de franske ekstremiteter.

I Danmark bygger folkestyret stadig på dialog, og det gælder også fødevaredebatten, som netop er en debat. I den er det vigtigt, at alle synspunkter kommer til orde, og at debattørerne lytter til hinanden og hinandens argumenter.

Det gør man ikke fra skyttegrave, men ved kaffeborde og lignende, og så kan denne sammen med alle andre samtaler om samfundet kulminere i et velovervejet kryds på en stemmeseddel til eksempelvis det forestående folketingsvalg.