Fødevarestyrelsen: Sådan kan politikerne sikre rammerne for den næste veterinære krise

I juni sidste år aflivede Fødevarestyrelsen de første mink på en nordjysk minkbesætning.

Aflivningerne skete ud fra et forsigtighedsprincip. I de efterfølgende syv måneder blev tusindevis af mink testet, og mere end 15 millioner mink aflivet, bortskaffet og destrueret.

Opgaven blev løst i samarbejde med sundhedsmyndighederne, Dansk Veterinær Konsortium, Beredskabsstyrelsen, politi, forsvar, eksterne samarbejdspartnere og de, med rette, chokerede danske minkavlere.

Indsatsen var veterinærfagligt, logistikmæssigt og økonomisk af historiske dimensioner for Danmarks veterinære beredskab. Den blev udført på kort tid, under stort pres og af og blandt folk, som kerer sig om dyrevelfærd.  

Evalueringen af det arbejde som blev udført, er endnu ikke afsluttet. Dog mener jeg, at Fødevarestyrelsen og vores beredskab formåede at løse den meget omfattende og samfundsvigtige opgave, vi blev pålagt. Ikke uden betydelige bump på vejen og med store menneskelige omkostninger for minkavlerne. Men i alt væsentligt på en måde, som Fødevarestyrelsens medarbejdere, og de der hjalp til, kan være stolte af.

Presset til det yderste
Det var langt fra første gang, at Danmarks veterinære beredskab blev trykprøvet. Det blev beredskabet i forbindelse med flere tilfælde af kogalskab efter årtusindskiftet, under Newcastle disease i 2002, fugleinfluenzaepidemien i 2006 og Bluetongue-epidemien frem mod 2011.

Stigende globale handel med fødevarer, og den rejseaktivitet, som vi så før coronakrisen, udgør en latent trussel for at både kendte og endnu ukendte husdyrsygdomme og zoonoser kan ramme danske grise-, kvæg- og kyllingebesætninger.

Hanne Larsen
Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen

I skrivende stund hærger fugleinfluenzaen igen, denne gang først og fremmest den højpatogene H5N8. Alene siden midten af november, og delvist sammenfaldende med minkaflivningerne, har Fødevarestyrelsen sammen med Beredskabsstyrelsen aflivet omkring 125.000 stykker tamfjerkræ i danske besætninger. Aldrig tidligere har fugleinfluenza udløst en indsats af det omfang, som det vi har været ude i siden efteråret.

Under minkaflivningerne måtte vi konstatere, at Fødevarestyrelsens dyrlæger, teknikere og administrative personale, samt mandskab og materiel hos vores samarbejdspartnere og kapaciteten på danske destruktions- og forbrændingsanlæg blev presset til det yderste.

Mange af de samme dygtige folk har været sat ind i bekæmpelsen af fugleinfluenzaen. I begge tilfælde har der været tale om alvorlige zoonoser, vira som potentielt kan smitte til mennesker - herunder også Fødevarestyrelsens frontpersonale og vores samarbejdspartnere i felten.

En meget alvorlig og smitsom sygdom
Ud over at håndtere covid-19 blandt mink og fugleinfluenza hos vildt- og tamfugle, har Fødevarestyrelsens dyrlæger i beredskabet haft fokus på afrikansk svinepest, som lurer som en risiko i horisonten.

Vel er afrikansk svinepest ikke zoonotisk. Men der er tale om en meget alvorlig og smitsom sygdom, som er dødelig for grise og gift for den store danske griseeksport. Sygdommen har hærget i blandt andet Rusland, Polen, Belgien og Frankrig, og har senest bevæget sig ind i det østlige Tyskland.

Ved grænsen mellem Danmark og Tyskland skal 70 kilometer vildsvinehegn samt løbende dialog og information til blandt andet landmænd, lastbilchauffører og udenlandske landbrugsmedarbejdere være med til at værne Danmark mod afrikansk svinepest.

For krydser sygdommen først ind over de danske grænser, vil den få alvorlige konsekvenser for den danske milliardeksport af svinekød til lande i og uden for EU. Et forsigtigt skøn på udgiften ved bare et enkelt udbrud lyder på mellem 1 og 2,5 milliarder kroner inden for tre måneder i udgifter til aflivning, destruktion og i tabte eksportindtægter. Læg dertil, at dyr vil blive udsat for alvorlige lidelser og i sidste ende død.

Afgørende med robust veterinært beredskab
Der er for mig ingen tvivl om, at den stigende globale handel med fødevarer, og den rejseaktivitet, som vi så før coronakrisen, og forventeligt vil se igen, når verden vender tilbage til normalen, udgør en latent trussel for, at både kendte og endnu ukendte husdyrsygdomme og zoonoser kan ramme danske grise-, kvæg- og kyllingebesætninger

Dansk fødevareproduktion skal også i fremtiden være kendt og anerkendt herhjemme og i udlandet for vores høje fødevaresikkerhed, dyresundhed samt evne og vilje til effektivt at tage livtag med zoonoser og alvorlige husdyrsygdomme.

Hanne Larsen
Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen

Derfor er det også afgørende for både folkesundheden, dyrevelfærden, danske arbejdspladser og samfundsøkonomien, at Danmark råder over et robust veterinært beredskab. Robust betyder i den forbindelse, at beredskabet teknisk og mandskabsmæssigt, samt på kompetencer og praktisk kunnen er i stand til at overvåge for kendte og kommende veterinære sygdomme, og ikke mindst rykke ud næste gang et alvorligt sygdomsudbrud rammer landet.

Samtidig er det afgørende, at vores samarbejde med andre myndigheder, forskere og specialister i blandt andet Dansk Veterinærkonsortium, på universiteter og i erhvervet, udbygges og styrkes. Så vi i Fødevarestyrelsen hurtigt kan få risikovurderet de kendte og kommende trusler, landet står overfor.

Og så vi kan få anbefalinger til løsninger, der tager højde for både veterinær- og humanfaglige problemstillinger ud fra et ’One Health’-perspektiv, lige som i arbejdet med at reducere antibiotikaforbruget og deraf afledte resistensproblemer for både dyr og mennesker. Og så vi kan få afdækket, hvordan vi sammen bedst muligt kan bidrage til at forebygge, at landet rammes af en ny alvorlig dyresygdom eller zoonose.

Rammer for en hurtig og effektiv indsats skal på plads
Som myndigheder udfordres vi af, at vores omverden helt berettiget forventer hurtige svar og troværdige løsninger på problemer, som vi måske ikke står med en gangbar løsning på, når en veterinær-/humankrise rammer. De forventninger stiller krav til vores samarbejde, beslutningskraft og -tempo. Krav som vi under minkindsatsen oplevede var langt større end under tidligere veterinære kriser.

Derfor er det også en forudsætning for succes, at vi i fredstid kan styrke vores evne til at sætte ind, når et akut behov opstår. Der skal være tid og rum til at øve, teste og raffinere alle grene af beredskabet og trykprøve snitfladerne med de samarbejdspartnere, som er en afgørende forudsætning for, at Danmark kan få greb om både forebyggelse, forberedelse og forbedring af vores beredskab.

Det vil også være en fordel, hvis vi næste gang en veterinær krise rammer, har flere af rammebetingelserne for en hurtig og effektiv indsats på plads. For eksempel hvordan aflivede dyr bortskaffes hurtigt og sikkert.

De nødvendige kompetencer
Det veterinære beredskab er - som andre beredskaber - helt afhængigt af at kunne skalere op, når alarmen går og - på linje med mandskab og udrykningskørertøjer på en brandstation - rykke hurtigt ud.

Og som ved en storbrand, så skal der være tid til, at mandskabet kan tage en pause. Ikke mindst når indsatsen varer både uger og måneder.

Dansk fødevareproduktion skal også i fremtiden være kendt og anerkendt herhjemme og i udlandet for vores høje fødevaresikkerhed, dyresundhed samt evne og vilje til effektivt at tage livtag med zoonoser og alvorlige husdyrsygdomme.

Hvis det skal lykkes, er det en forudsætning, at Danmark evner at vise forbrugerne, vores handelspartnere, alverdens ambassader og OIE, den internationale dyresundhedsorganisation, at vi fra dansk side råder over de nødvendige kompetencer og ikke tøver med at sætte handling bag ordene om, at Danmark er fri for alvorlige dyresygdomme. Og dermed dokumenterer, at danske produktionsdyr og danske fødevarer netop derfor er noget helt særligt - og alle pengene værd.