Debat

Professor med hård kritik af ministerium og Fødevarestyrelsen: Minkskandalen afslørede et totalskadet veterinærberedskab

I 20 år har man spillet fandango med Danmarks veterinærberedskab, der ellers befandt sig i verdensklasse. Faglighed er erstattet af djøfisering, og tilbage står en handlingslammet Fødevarestyrelse, hvor veterinærvidenskaben er sendt ud på et sidespor, skriver dr.med.vet. Jens Laurits Larsen.

Det veterinære felt er så bredt, specifikt og unikt, at kun veterinærer kan lede det. Men i Danmark er det læger, ingeniører og djøffer, der styrer det veterinære, skriver Jens Laurits Larsen.
Det veterinære felt er så bredt, specifikt og unikt, at kun veterinærer kan lede det. Men i Danmark er det læger, ingeniører og djøffer, der styrer det veterinære, skriver Jens Laurits Larsen. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vor nationalskjald Sigfred Pedersen skrev et digt med titlen 'Oh vetri-, vetri-, vetrinær og dog så fjern!', fordi en veterinærstuderende var løbet af med en af hans muser.

Tema

Det veterinære beredskab

Få måneder inden corona kom til Danmark, i begyndelsen af 2020, blev veterinærberedskabet endeligt overflyttet fra DTU til KU og SSI.

Ikke længe efter spredte virussen sig til minkfarmene, og det fik store konsekvenser - for minkene og for farmerne. 

2021 er samtidig året, hvor Veterinærforlig III udløber, og der skal forhandles på ny.

Altinget spørger: 

Har Danmarks veterinære beredskab vist sig at være godt nok? Hvordan har KU og SSI klaret opgaven i Dansk Veterinær Konsortium? Hvad har vi lært siden seneste Veterinærforlig, som kan give anledning til fremtidige ændringer i det næste Veterinærforlig?  

Panelet består af:

  • Dansk Veterinær Konsortium (KU og SSI)
  • Hanne Larsen, veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen
  • Hans Henrik Dietz, formand for Veterinærmedicinsk Råd og dyrlæge
  • Jens Munk Ebbesen, områdedirektør i Landbrug & Fødevarer
  • Hanne Knude Palshof, formand for Den Danske Dyrlægeforening
  • Hans Jørn Kolmos, professor i mikrobiologi, Syddansk Universitet
  • Anders Kronborg (S), fødevareordfører
  • Erling Bonnesen (V), fødevareordfører

Titlen er blevet aktuel igen, fordi Landbrugsministeriet og regeringer er løbet af med og har formøblet alle vore veterinære institutioner og alle de topstillinger, der gav dyrlægerne de vigtige faglige positioner med pondus, image og respekt.

Så når der spørges, hvorfor dyrlægerne ikke gør noget, er det korte svar, fordi vi har mistet alle vore institutioner, lederskaber og dermed momentum.

Dette er meget vigtigt at påpege, når orakler som professor Hans Jørn Kolmos og gårdejer Kjeld Hansen pludselig hænger dyrlæger ud for ikke at gøre tilstrækkeligt, og de bruger endda minkskandalen som et påskud eller udgangspunkt.

Dyrlægerne blev ikke hørt, selv om minkdyrlægerne forsøgte sig. Kåre Mølbak vidste eller burde vide, at det veterinære beredskab lige var blevet placeret ved Statens Serum Institut 1. januar 2020, men det blev ikke spurgt. Landbohøjskolen blev underløbet som en konsekvens af de fusioner, der fulgte Universitetsloven (2003) og er nu væk som institution. Veterinæruddannelsen er placeret ved Københavns Universitet (KU) ved fakultetet KU SUND. I 2016 afslog American Veterinary Medical Association at akkreditere Veterinærskolen ved SUND blandt andet på grund af ledelsesstrukturen - dekanen ved KU SUND er læge.

Et komplet tåbeligt valg
På Statens Veterinære Serumlaboratorium (SVS) på Bülowsvej var man eksperter i infektioner forårsaget af bakterier, mycoplasmer, svampe og havde centre for zoonoser og antibiotikaresistens. På SVS i Aarhus var man eksperter i fiske-, fjerkræ-, pelsdyr- og vildtsygdomme. Statens Veterinære Institut for Virusforskning på Lindholm sad på ekspertisen i virussygdomme - og var referencelaboratorium for de baltiske og nordiske lande.

Danmark var således i verdensklasse i den laboratormæssige diagnostik af alle aktuelle smitsomme sygdomme hos vore husdyr - herunder zoonoserne. Veterinærdirektoratet koordinerede indsatsen mod mildere og ondartede smitsomme sygdomme, og et netværk med stads- og kredsdyrlæger kompletterede Danmarks meget højt veterinær stade.

Skærmydsler fra 80’erne omkring mellemteknikere på slagterierne og landbrugets ønsker om adgang til antibiotika medførte, at Landbrugsministeriet diktatorisk satte sig på det veterinære beredskab. Ministeriet brugte Levnedsmiddelstyrelsen og Veterinærdirektoratet til at opbygge Fødevarestyrelsen, der konsekvent slettede ordet veterinær.

Det veterinære beredskab placeredes efterfølgende i artefaktet Danmarks Fødevareforskning (DFVF) i 2004. Denne institutions fagområder var husdyrsygdomme, fødevaresikkerhed og human ernæring. Altså fag, der blev doceret på Landbohøjskolen. Alligevel tillod Fødevarestyrelsen, at DFVF blev placeret ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) - et i fagligt henseende komplet tåbeligt valg. 

Fødevarestyrelsen var nærmest handlingslammet, da coronapandemien var en kendsgerning

Jens Laurits Larsen, professor, dr.med.vet.

Ved DTU brugte man det, der passede ind i DTU’s egen strategi, mens det veterinære beredskab forfaldt. Da alt det, som dyrlægerne havde opbygget gennem cirka 100 år var totalt ødelagt, greb Fødevarestyrelsen ind og udbød det veterinære beredskab i licitation, hvor det havnede ved KU og SSI i Dansk Veterinærkonsortium, der startede det op 1. januar 2020.

Ministeriet undergravede det veterinære beredskab
Spørgsmålet til professor Kolmos og gårdejer Hansen må være: Hvad kunne dyrlægerne gøre, når de er frataget alle deres institutioner og lederskaber? Spørgsmålet til regeringen og Folketinget må være, om det virkeligt er acceptabelt, at et ministerium ødelægger et højt profileret internationalt anerkendt forskningsmiljø, der tog vare på vore dyrs sundhed og alle de zoonotiske aspekter i den forbindelse?

Landbrugsministeriet ødelagde konsekvent vores veterinærvæsen og gjorde det til et fødevarevæsen. Dog markeres det veterinære aspekt i det engelske navn: Danish Veterinary and Food Administration.

Der er dynamik og liv i ordet veterinær. Det handler basalt om "all creatures great and small", og det er ganske urimeligt , at alle vore fantastiske levende væsener  - herunder vore kæle- og hobbydyr - pludselig sorterede under fødevarer.

Landbrugsministeriet placerede al magt hos direktøren for Fødevarestyrelsen - en embedsmand fra egne rækker, hvis ædle mål var at marginalisere den veterinære indflydelse. Et netværk med veterinær ekspertise blev placeret hos en person, der var total blottet for faglig viden og indsigt. Alligevel er det ham, der suverænt bestemmer, også hvem der skal være Veterinærdirektør.

Det er en komplet undergravning af den faglighed, der tidligere var ledestjernen i vort veterinære beredskab. Landbrugsministeriet har således placeret hele det veterinære beredskab med One Health-aspektet i hænderne på en embedsmand.

Alvorlige konsekvenser
Konstruktionen i det veterinære beredskab er i dag den, at Fødevarestyrelsen sender et udbudsmateriale til Dansk Veterinærkonsortium, hvilket betyder, at Fødevarestyrelsen kan styre det faglige indhold i det diagnostiske beredskab. Det kan få, som vi senere skal se, alvorlige faglige konsekvenser, hvis der optræder uforudsete hændelser.

I et svar til mig 20. april 2020 skrev Kåre Mølbak: "Botulisme blev fjernet fra FVSTs udbudsmateriale og er således ikke en del af SSI og KUs opgaver i forbindelse med det veterinære beredskab.”

Det er en ganske væsentlig tilkendegivelse. Det veterinære beredskab tog sig tidligere af alt vedrørende husdyrsygdomme.

Der er et andet vigtigt problem: ansættelser af veterinærer. Det er bekymrende, at der nu ansættes "profiler", og at man ikke går efter kapaciteter med viden, erfaring og kompetencer. Det vil på både kort og langt sigt udgøre et problem, når der er så få topstillinger i spil.

Minkskandalen afslørede et svagt beredskab
Det er i så fald vigtigt, at vore politikere får at vide, hvor vi er havnet, og hvad der bør gøres, for at Danmark når et international niveau med sit veterinærvæsen. De seneste cirka 20 år har Fødevarestyrelsen, KU og DTU spillet fandango med veterinærvidenskaben og de midler, der var afsat hertil.

Minkskandalen afslørede med al tydelighed resultatet af disse administrative indgreb, der medførte en kontinuerlig svækkelse af vort veterinære beredskab. Fødevarestyrelsen var nærmest handlingslammet, da coronapandemien var en kendsgerning. Den djøfiserede struktur var koncentreret om lederskab, strukturer og magt - ikke om den nødvendige faglighed, der tidligere kendetegnede det veterinære beredskab.

For dyrlæger er det bittert at måtte konstatere, at Landbrugsministeriet og Fødevarestyrelsen efter bedste evne har ødelagt den veterinære historik i Danmark

Jens Laurits Larsen, professor, dr.med.vet.

Man stod pludselig i en akut situation, hvor der manglende den veterinære ekspertise og handlekraft, der kunne have reddet minkene. Minkskandalen afslørede et svagt veterinært beredskab, der overhovedet ikke kom på banen, da det drejede sig om at redde minkene, men var til gengæld meget aktiv, da de sidste overlevende mink skulle aflives.

American Veterinary Medical Association gjorde i 2016 KU opmærksom på, at det veterinære felt er så bredt, specifikt og unikt, at kun veterinærer kan lede det. Men i Danmark er det læger, ingeniører og djøffer, der styrer det veterinære.

Både Fødevarestyrelsen og Dansk Veterinærkonsortium har en djøfiseret ledelsesstruktur med bokse til deres tilpassede profiler. Men veterinærområdet har ikke brug for profiler, men kapaciteter med faglig viden og erfaring, og det kan kun opnås ved at korrigere inden for reminiscenserne af vores veterinærvæsen.

Et nyt veterinærforlig på vej
Hvad kan der egentlig gøres inden for de nuværende beskedne rammer, uden det koster en formue?

  1. Der kan oprettes et Veterinær Fakultet ved Københavns Universitet, hvor dekanen skal være dyrlæge. For at få styr på den veterinære faglighed, bør der oprettes et Akademi for Veterinærvidenskab, der overordnet skal koordinere og opretholde det faglige niveau  - også i ansættelser.
  2. Fødevarestyrelsen skal have nyt navn, så alle ved, hvor Danmarks veterinærmyndigheder er placeret. Ledelsesstruktur skal ændres radikalt. Veterinærdirektøren skal være en frontfigur, der er central i risikovurderinger og risikohåndteringer og i samarbejdet med Veterinærkonsortiet og SSI (ved zoonoser).
  3. Det veterinære beredskab i Dansk Veterinærkonsortium skal styrkes, og der skal oprettes en specifik stilling til en veterinær frontfigur. Det er vigtigt, at beredskabet ikke hæmmes af aftaler med Fødevarestyrelsen, men har den nødvendige frihed til at involvere sig i spontane cases, som kan have et ukendt potentiale. Da beredskabet er forskningsbaseret, er det vigtigt, at der følgelig vil uddannes veterinære ph.d.'er og måske doktorander fra konsortiet.

For dyrlæger er det bittert at måtte konstatere, at Landbrugsministeriet og Fødevarestyrelsen efter bedste evne har ødelagt den veterinære historik i Danmark.

Ihukommende den franske filosof Simone Weils kloge ord, "Hvis man ikke kender fortiden, forstår man ikke nutiden og egner sig ikke til at forme fremtiden".

Om to år kan vi fejre 250-året for P. C. Abildgaards oprettelse af Den Kgl. Veterinærskole på Christianshavn – Verdens femte veterinærskole. Vi kan håbe, der er forstandige politikere, der vil reflektere over dette. Vi oprettede Abildgaardkredsen for netop at promovere veterinærvidenskaben i Danmark. 

Læs også

Omtalte personer

Hans Jørn Kolmos

Professor, dr.med., Forskningsenheden for Klinisk Mikrobiologi, OUH & SDU
læge (1974), speciallæge i klinisk mikrobiologi (ekspert i hygiejne og antibiotikaresistens), ledende auditor

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion