Hans Jørn Kolmos og Kjeld Hansen: Nedlæg Fødevarestyrelsen og opret en zoonosestyrelse

Coronasmitten fra minkfarmene afslørede fatale svagheder i det veterinære beredskab. Fødevarestyrelsen har et alt for snævert fagligt fokus og bør derfor erstattes af en zoonosestyrelse, skriver Hans Jørn Kolmos og Kjeld Hansen.

Placeholder image
Nedlæg Fødevarestyrelsen og opret i stedet en zoonosestyrelse med et bredere fagligt fokus, der er frigjort fra de alt for tætte bånd til kødindustrien, skriver Hans Jørn Kolmos og Kjeld Hansen. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den stærkt kritiserede håndtering af coronasmitten fra minkindustrien i sommeren 2020 har atter afsløret fatale svagheder ved det veterinære beredskab.

Udsigten til kommende zoonoser, der forventes at udspringe fra kødindustrien, gør det påtrængende nødvendigt med et helt nyt beredskab, hvis folkesundheden skal beskyttes.

Tema

Det veterinære beredskab

Få måneder inden corona kom til Danmark, i begyndelsen af 2020, blev veterinærberedskabet endeligt overflyttet fra DTU til KU og SSI.

Ikke længe efter spredte virussen sig til minkfarmene, og det fik store konsekvenser - for minkene og for farmerne. 

2021 er samtidig året, hvor Veterinærforlig III udløber, og der skal forhandles på ny.

Altinget spørger: 

Har Danmarks veterinære beredskab vist sig at være godt nok? Hvordan har KU og SSI klaret opgaven i Dansk Veterinær Konsortium? Hvad har vi lært siden seneste Veterinærforlig, som kan give anledning til fremtidige ændringer i det næste Veterinærforlig?  

Panelet består af:

  • Dansk Veterinær Konsortium (KU og SSI)
  • Hanne Larsen, veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen
  • Hans Henrik Dietz, formand for Veterinærmedicinsk Råd og dyrlæge
  • Jens Munk Ebbesen, områdedirektør i Landbrug & Fødevarer
  • Hanne Knude Palshof, formand for Den Danske Dyrlægeforening
  • Hans Jørn Kolmos, professor i mikrobiologi, Syddansk Universitet
  • Anders Kronborg (S), fødevareordfører
  • Erling Bonnesen (V), fødevareordfører

Vi vil derfor foreslå at nedlægge Fødevarestyrelsen, som vi kender den i dag, og i stedet oprette en zoonosestyrelse med et bredere fagligt fokus, som i højere grad end nu tilgodeser befolkningens sundhedsinteresser.

Vi foreslår en zoonosestyrelse som et handlekraftigt, fremtidsorienteret organ, der i langt højere grad inddrager sundhedsvæsenet og derfor træffer proaktive beslutninger for at beskytte folkesundheden.

Zoonoser bør forebygges ved smittekilden ud fra en kvalificeret risikovurdering og ikke som nu først bekæmpes, når smitten er spredt til mennesker og har givet anledning til alvorlig sygdom. Zoonoser udgør et alt for vigtigt sundhedsproblem til, at indsatsen kan overlades alene til dyrlæger og fødevareproducenter.

Fødevarestyrelsen svigter i forebyggelse af zoonoser fra husdyr
Allerede i dag er det sådan, at tre fjerdedele af alle sygdomsfremkaldende mikroorganismer hos mennesker har deres oprindelse i dyr. Disse sygdomme, som de forårsager, kaldes under ét for zoonoser.

Den nuværende fødevarestyrelse er rimeligt god til at håndtere zoonoser, som smitter gennem fødevarer, men den svigter, når den skal forebygge zoonoser, som overføres fra levende smittede husdyr.

Hans Jørn Kolmos og Kjeld Hansen, hhv. professor i klinisk mikrobiologi og journalist og gårdejer

Mennesker kan blive smittet gennem den mad, vi tilbereder og spiser eller ved kontakt med levende dyr, som bærer rundt på de smittefarlige mikroorganismer. Zoonoser forventes at blive endnu mere udbredte fremover, ikke mindst takket være den internationale handel med levende husdyr og fjerkræ.

Covid-19-pandemien er et eksempel på smitte fra et vildtlevende dyr, men her hjælper det ikke, at smitten oprindelig kom fra en flagermus, når det viser sig, at den kan overføres af mink, sågar i en muteret variant. Meget tyder på, at netop den type pandemier vil blive hyppigere fremover, men endnu større er frygten for muterende influenzavirus med pandemipotentiale fra den meget store svinekødsindustri.

Den nuværende fødevarestyrelse er rimelig god til at håndtere zoonoser, som smitter gennem fødevarer, men den svigter, når den skal forebygge zoonoser, som overføres fra levende smittede husdyr. MRSA-skandalen er et klart eksempel herpå, og styrelsens håndtering af covid-19 smitte fra mink var heller ikke overbevisende.

En af grundene er, at styrelsen stort set kun beskæftiger personale med veterinær og fødevareteknisk baggrund, som har nære kontakter til produktionsleddet, mens forbindelserne til sundhedsvæsenet er ringe eller ikke-eksisterende. 

Kødindustrien og dens lobbyister har alt for let spil
Håndteringen af zoonoser overført fra levende smittede dyr falder mellem flere stole og alt for ofte på gulvet, når det gælder folkesundheden.

Zoonoser udgør et alt for vigtigt sundhedsproblem til, at indsatsen kan overlades alene til dyrlæger og fødevareproducenter.

Hans Jørn Kolmos og Kjeld Hansen, hhv. professor i klinisk mikrobiologi og journalist og gårdejer

Fødevarestyrelsen ser det ikke som sit primære indsatsområde, kødindustrien vil ikke bruge ressourcer på det, da produktionsøkonomien ikke er påvirket - dyrene er jo ikke alvorligt syge, og Fødevareministeriet har blikket stift rettet på landbrugseksporten. Der er ingen til at tale patienternes sag.

I dette tomrum har kødindustrien og dens lobbyister alt for let spil over for myndigheder og politikere til at tale problemerne ned og trækker nødvendige sundhedsfaglige beslutninger i langdrag. Problemet bliver ikke mindre af, at Fødevarestyrelsen stort set ikke beskæftiger medarbejdere med sundhedsfaglig baggrund.

Et øget beredskab mod zoonoser bør derfor stå højt på dagsordenen, når politikerne om kort tid skal til at forhandle et nyt veterinærforlig. Den mest ansvarlige fremtidsløsning vil være at omdøbe og overflytte beredskabet til en egentlig zoonosestyrelse, som har en skarpere profil i forhold til at varetage befolkningens sundhedsinteresser, og som er udstyret med de nødvendige handlemuligheder.

Læs også


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser