Alternativist: Fødevarepolitik er klimapolitik

Af Theresa Scavenius
Ph.d., lektor på Aalborg Universitet og folketingskandidat for Alternativet

Kun seks procent af vælgerne vil lade fødevarepolitikken være afgørende for, hvor de sætter deres kryds til det kommende valg, mens størstedelen af vælgerne betragter miljøpolitik, klimapolitik og sundhedspolitik som de vigtigste emner.

Det kan undre, men måske er der en dybere forklaring; nemlig den, at de fire områder traditionelt ikke er blevet betragtet som en sammenhængende størrelse. På trods af at de er uløseligt forbundne.

Vi lever i en underlig ’post-biologisk’ tidsalder, hvor mennesket forsøger at hæve sig over det faktum, at vi er biologiske væsner, som er afhængige af et balanceret økosystem og en stratosfære. Det er heldigvis blevet nemmere at tale om klimaforandringerne, men klimaforandringer er kun én ud af de ni ’planetære begrænsninger’, som forskerne har identificeret som de mest alvorlige udfordringer for fremtidens biologiske liv på jorden. Nogle af de andre problemer er kemisk forurening og tab af biodiversitet.

Landbruget synder
Landbruget er en af de store syndere her. Det har forgiftet vores drikkevand med sprøjtegift. Det har slået bier ihjel og udryddet hundredvis af sommerfugle og fuglearter, og det har givet os sundhedsmæssige problemer såsom kognitiv svækkelse af fostre og babyer, hormonforstyrrelser og kræft, som det fremgik under EU’s diskussion af forlængelse af ukrudtsmidlet Round-up sidste år. Det mishandler hvert år milliarder af dyr i en industri, der er gået så meget over gevind, at vi i dag kan risikere at dø af en simpel betændelse på grund af penicillinresistens.

Senest fik vi en landbrugspakke, hvor man tillod sprøjtning tættere på vandløb – vel vidende at det kunne skabe øget vandforurening og miljømæssige problemer. Hårdt presset gav miljøministeren sig for nylig og skærpede reglerne, som dog først træder i kraft fra 2023, hvis kommunerne og landbruget ikke selv har fundet en løsning.

Vi lever i en underlig ’post-biologisk’ tidsalder, hvor mennesket forsøger at hæve sig over det faktum, at vi er biologiske væsner, som er afhængige af et balanceret økosystem og en stratosfære. 

Theresa Scavenius (ALT)

Hvorfor bliver landbrugenes pengepung prioriteret over vores børns kognitive evner og vores sundhed generelt? Det er, som om vi lever i en tid, hvor flere og flere har glemt, at vi er biologiske væsner, som er lavet af det samme som bierne, insekterne og ukrudtet. Og som i et kosmisk perspektiv er et helt unikt fænomen, der kun overlever på grund af eksistensen af en  tynd fernis, der hedder atmosfæren.

Vagt i gevær
Så det er ikke et urealistisk eller et crazy projekt at kræve, at vores landbrug skal være 100 procent økologisk. Det er derimod det mest seriøse politiske program, der tager ansvar hele vejen rundt: for folkesundheden, for miljøet, for naturen, for dyrene, for klimaet. 

Sandheden er nemlig, at vi i Danmark i dag laver lovgivning, som om mennesket ikke var et biologisk væsen, hvis væv og neuroner bliver påvirket på samme måder, som ukrudt, insekter og bier bliver påvirket af sprøjtegift.

Vi skal ikke acceptere, at vores moralske og biologiske kompas bliver os frarøvet. At vi i angsten for at erkende vores egne fejl og utilstrækkeligheder undlader at råbe vagt i gevær og blot snakker klimapolitik, fordi den går hånd i hånd med miljøpolitik, sundhedspolitik og fødevarepolitik. 

Derfor skal vi kræve, at vores politikere ikke taler om befolkningens ve og vel uden samtidig at tage ansvar for, at insekterne forsvinder; at vores grundvand er blevet forurenet; at vi udvikler resistens på grund af det massive penicillinforbrug i landbruget, og at der dør over 500 mennesker hvert år alene i København på grund af luftforurening. For nu bare at nævne nogle af konsekvenserne af den hidtil førte politik.