Hvis Danmark skal beholde førerskab på fødevarer, kræver det massive investeringer

Danmark er en fødevarenation. Det er en stærk fortælling om landets historie og erhvervsliv, og der er meget til at bakke fortællingen op. Fødevareklyngen står for knap en fjerdedel af den samlede vareeksport.

Men fødevareindustrien er ligesom alle andre industrier under forandring. Presset af krav om færre drivhusgasudledninger og udsat for nye teknologier, som har potentiale til at revolutionere måden at producere på.

Skal Danmark fortsætte med at være en førende fødevarenation, er det afgørende at gribe de nye muligheder, som handler om forædling og nye måder at lave volumenproduktion på.

Industrialiseringen og andelsbevægelsen har været kolossale drivkræfter for dansk landbrug og fødevareproduktion. Målrettet effektivisering og den generelle strukturudvikling har betydet, at arbejdsproduktiviteten i dansk landbrug i dag er 25 gange højere end i 1950.

Og andelsmodellens fælles ejerskab har undervejs sørget for at løfte de mange investeringer i vigtig produktionsstruktur, som vi blandt andet ser i mejerier, slagterier og fodercentraler rundt om i landet.

Fremover skal der også investeres massivt. Men i modsætning til tidligere er investeringer i at få endnu mere mælk eller endnu mere kød ud af de samme produktionsdyr ikke længere nok.

Helt nye måder at lave mælke- og kødprotein til konsum er undervejs. Og det bliver i stor skala og med produktionsteknologi, som lader sig skalere helt anderledes, end vi har set det tidligere i landbruget.

Som den amerikanske tænketank, ReThinx, taler om, er der udsigt til, at "koen bliver disrupted", når der ikke længere er samme behov for opdræt og malkning for at skabe kød og mælk i store mængder. I stedet kommer meget til at foregå på store tankanlæg ved brug af fermenteringsteknologi.

Fald i svineproduktionen og lukningen af slagterier ser vi allerede. Nogle hævder, at hvis blot rammevilkårene kan forbedres og afregningspriserne hæves, vil denne udvikling vende af sig selv. Jeg vil dog ikke sætte mine penge på det.

Alternativerne til at opdrætte dyr er allerede på vej

Rolf Kjærgaard

Fortsatte effektiviseringer giver bestemt mening, men fremtiden står for alvor i nye teknologiers tegn. Både fordi landbruget har brug for nye teknologier til at nedbringe sektorens andel af drivhusgasudledninger, som bliver ved med at stige, eftersom mange andre industriers udledninger falder hurtigere.

Og fordi teknologier som alternative proteiner lavet ved fermentering og vertical farming er i kraftig fremgang.

Ser vi bare på perspektiverne i at bruge fermentering, hvor mikroorganismer bliver sat i arbejde for at forarbejde råvarer, er de gevaldig store for Danmark.

Fermentering er nemlig i forvejen en dansk kernekompetence. En stor del af Danmarks BNP kan faktisk spores tilbage til en fermenteringsproces, når vi går helt til kernen i, hvordan mange lægemidler, fødevarer og materialer i realiteten bliver til. Og ser vi på virksomheder som Novo Nordisk, Novozymes og Carlsberg er det da også til at få øje på.

Men der er røster, som siger, at alternative produktionsformer for fødevarer nok i virkeligheden er en “hype”. Påstanden kommer blandt andet fra betragtere af kursudviklingen for nogle af de virksomheder, som er dukket op på det globale marked i de senere år med alternativer til kød.

Amerikanske Beyond Meat, der laver plantebaserede burgere, er for eksempel faldet omkring 90 procent i værdi siden toppen.

At der er sået tvivl om den samlede sundhedseffekt af deres madprodukter, fordi de ofte er meget forarbejdede, har helt sikkert fået både omsætningen og aktieprisen til at falde.

Men når analytikere i dag siger, at hovedforklaringen er, at "forbrugerne er gået tilbage til kød som et billigere alternativ", er det jo kun sandt, fordi mange af de negative effekter for klima og miljø ved traditionel kødproduktion stadig ikke er afspejlet i forbrugerpriserne.