Her er Aukens ressourcestrategi

DOKUMENTATION: Danskerne skal genanvende dobbelt så meget husholdningsaffald i 2022. Læs om resten af målene i regeringens nye ressourcestrategi.
Med halvandet års forsinkelse kunne miljøminister Ida Auken (SF) i dag præsentere regeringens ressourcestrategi for genanvendelse af affald.
Med halvandet års forsinkelse kunne miljøminister Ida Auken (SF) i dag præsentere regeringens ressourcestrategi for genanvendelse af affald.Foto: Claus Bjørn Larsen
Klaus Ulrik Mortensen

Det er min vision, at vi får et Danmark uden affald, hvor vi genanvender flest mulige materialer i vores affald.

Ida Auken (SF)
Miljøminister
Langt om længe er den klar. Miljøminister Ida Aukens (SF) ressourcestrategi, som skal lære danskerne at genanvende affaldet i langt højere grad end hidtil.

"Vi skal genanvende mere og forbrænde mindre. Det er min vision, at vi får et Danmark uden affald, hvor vi genanvender flest mulige materialer i vores affald. Derfor skal vi være med til at sortere affaldet, så vi kan udvinde værdierne i det. Det er godt for miljøet, og det kan skabe job og nye erhvervsmuligheder," siger Ida Auken i en pressemeddelelse.

Ministerens strategi, som Helle Thorning-Schmidt også lånte elementer af i sin åbningstale - herunder den allerede berømmede snak om kartoffelskræller - blev præsenteret ved et pressemøde på Christiansborg her til formiddag.

"I dag brænder vi madrester af, som kunne være blevet til biogas. Vi brænder spildevandsslam af, som kunne bruges som gødning. Og vi brænder elektronik af, som indeholder ædle metaller. Vi er blevet for gode til at brænde af og for dårlige til at genanvende. Og derfor går vi glip af rigtig mange værdier. Det er dårligt for miljøet, og det giver ingen mening i en verden, hvor efterspørgslen efter ressourcerne stiger dag for dag," siger miljøministeren.

Ressourcestrategien forventes at føre til, at:

  • Vi genanvender seks gange så meget af det organiske affald fra husholdninger i 2022
  • Vi genanvender dobbelt så meget af vores husholdningsaffald i 2022
  • Vi udnytter fire gange så meget madaffald fra restauranter og dagligvarebutikker til biogas i 2018
  • Vi genanvender en fjerdedel mere papir-, pap-, glas-, metal- og plastemballage i servicesektoren i 2018
  • Vi fjerner de miljøfarlige stoffer fra byggeaffaldet
  • Vi indsamler 75 % af al elektronik fra husholdninger i 2018
  • 70 % af shredderaffaldet genanvendes eller nyttiggøres til energifremstilling i 2018. I dag deponerer vi det hele som farligt affald

Regeringen vil i oplægget til forhandlingerne om Finansloven 2014 lægge op til, at 50 mio. kr. årligt i perioden 2014 til 2017 prioriteres til ressourcestrategien for affaldshåndtering.

I strategien præsenteres seks hovedlinjer for arbejdet:

  • Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor
  • Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald
  • Fra affaldsforbrænding til bioforgasning og genanvendelse
  • Bedre udnyttelse af vigtige næringsstoffer som fosfor
  • Øget kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald
  • Grøn omstilling – nye erhvervsmæssige muligheder

Læs mere om initiativerne under de forskellige linjer i dokumentation under artiklen.

Regeringen vil endvidere fremlægge en strategi om affaldsforebyggelse, som vil sætte fokus på ressourceeffektivitet og affaldsforebyggelse og sikre en samlet og konkret indsats, der skal fremme en mere cirkulær økonomi.

Hvordan man tilrettelægger indsamlingen lokalt, er op til enkelte kommune, forklarer ministeren. Der kan være flere løsninger på, hvordan skraldespanden i havegangen eller i den fælles gård skal indrettes, eller kommuner kan gå sammen om centrale løsninger, hvor affaldet sorteres centralt.

Dokumentation
Regeringen har delt ressourcestrategien op i seks hovedafsnit

Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor:

  • Understøttelse af udvikling af nye indsamlingsordninger i kommunerne, der sikrer borgere let adgang til at sortere og dermed genanvende mere husholdningsaffald, herunder organisk affald, plast- og metalaffald.
  • Tilskud til udvikling og demonstration af bedre sorterings- og behandlingsanlæg, bl.a. til håndtering af tørre fraktioner (f.eks. plast og metal) fra dagrenovation og storskrald.
  • Partnerskab for plastaffald, hvor virksomheder, vidensinstitutioner m.v. sammen skal fremme behandlingsteknologier, der øger genanvendelsen.
  • Partnerskab mellem kommuner, virksomheder, designere, antropologer m.fl. om at udvikle enkle og lettilgængelige affaldssystemer.
  • Pulje til at støtte projekter fra grønne ildsjæle, og som kan bidrage til at gennemføre den grønne omstilling lokalt. Det kan være projekter, som f.eks. sikrer et bæredygtigt forbrug.
  • Tilvejebringelse af mulighed i lovgivningen for at private virksomheder selv kan etablere tilbagetagningsordninger for markedsførte produkter på andre områder end elektronikområdet.
  • Kampagne/informationsindsats over for borgerne for at fremme genanvendelse af f.eks. organisk, plast- og metalaffald, herunder f.eks. på genbrugspladser eller ved lokale informationsindsatser.
  • Dialog med servicesektoren om en genanvendelsesindsats frem mod 2018, fælles informationsindsats om udsortering og behandling af affald fra servicesektoren, f.eks. organisk affald, plast- og metalaffald.
  • Vejledning med eksempler på 3-4 løsninger, der fungerer godt, og som understøtter, at affaldet (herunder organisk-, metal- og plastaffald) sorteres, så det erstatter materialer i f.eks. gødning eller egner sig til oparbejdning af nye produkter af høj kvalitet.
  • Analyse af gebyrstrukturer på affaldsområdet, der kan understøtte ressourcestrategiens mål om mere genanvendelse.

Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald:

  • Partnerskab mellem producenter, kommuner og registrerede indsamlere om indsamling af småt elektronikaffald. Partnerskabet skal f.eks. kortlægge, hvilke fraktioner og produktgrupper en øget indsamling og kortlægning skal fokusere på og komme med forslag til initiativer til at øge indsamlingen.
  • Partnerskab mellem relevante aktører for at øge genanvendelsen af udtjente el- og hybridkøretøjer med henblik på, at disse genbruges og genanvendes i ligeså høj grad som andre biltyper.
  • Undersøgelse af mulighederne for en frivillig ordning for indsamling af mobiltelefoner i f.eks. telebutikker.
  • Strategisk samarbejde for genanvendelse af elektronikaffald, herunder tilskud til udvikling, test og demonstration af ny teknologi til forbehandling af elektronisk affald.
  • Bidrage til arbejdet i EU med det tekniske grundlag for fastsættelse af standarder for behandling af elektronikaffald med henblik på at sikre udnyttelse af ressourcerne.
  • Udarbejdelse af livscyklusanalyse og samfundsøkonomisk analyse af shredderaffald.


Fra affaldsforbrænding til bioforgasning og genanvendelse:

  • Der skal skabes rammer for en effektiv affaldsforbrændingssektor. Omlægningen af sektoren skal sikre, at affaldsforbrændingssektoren understøtter genanvendelse, og at affaldet brændes på de anlæg, hvor effektiviteten er størst.
  • Regeringen vil fremlægge en model for en ændret organisering af affaldsforbrændingssektoren.


Bedre udnyttelse af vigtige næringsstoffer som fosfor:

  • Tilskud til udvikling, test og demonstration af teknologier til udvinding af fosfor fra spildevandsslam.
  • Opfølgning på livscyklus og samfundsøkonomisk analyse af krav til behandling af spildevandsslam og evt. husdyrgødning, så indholdet af fosfor udnyttes i f.eks. aske fra afbrænding. Der skal i den forbindelse bl.a. tages højde for, om eventuelle behandlingskrav medfører erhvervsøkonomiske omkostninger.
  • Evt. etablering af fosforbanker til særskilt deponering af aske fra forbrænding af spildevandslam.

Øget kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald:


  • De affaldsrelevante initiativer i regeringens handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger gennemføres herunder:
  • Fastsættelse af grænseværdi for indhold af PCB i byggeaffald.
  • Skærpede krav til nedrivning af bygninger, så vi får et bedre og mere samlet overblik over de materialer og stoffer, der indgår i byggeaffaldet.
  • Øgede krav til nedrivningsvirksomhedernes kvalifikationer.
  • Undersøgelse af mulighederne for bedre genanvendelse af beton samt undersøge fordele og ulemper ved nye behandlingskrav til mursten og imprægneret træ samt krav om udsortering af tagpap.
  • Genanvendelse af udtjente vindmøllevinger understøttes, og der undersøges fordele og ulemper ved at indføre et behandlingskrav for udtjente vindmøllevinger.
  • Undersøgelse af fordele og ulemper ved at indføre behandlingskrav for fjernvarmerør.
  • Vurderingen af fordele og ulemper ved indførelse af nye behandlingskrav skal ud over miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn fokusere på, om eventuelle krav indebærer øgede erhvervsøkonomiske omkostninger.


Grøn omstilling: Nye erhvervsmæssige muligheder:

  • Styrket satsning på grøn teknolog igennem Program for grøn teknologi, for eksempel:
  • Fremme af bedre kvalitet og øget genanvendelse i genanvendelsen af husholdningsaffald og sammenligneligt affald fra servicesektoren.
  • Udvikle et state of the art-affaldssorteringsanlæg, som skal bidrage til øget genanvendelse og bedre udnyttelse af ressourcerne i de tørre affaldsfraktioner (plast, metal, pap m.v.).
  • Ressourceoptimere hos virksomhederne med henblik reduktion af affaldsmængder og øget genanvendelse.
  • Genbruge og genanvende bygge- og anlægsaffald.
  • Udnytte ressourcerne i shredderaffald, slagge fra forbrændingsanlæg og elektronikaffald bedre.
  • Udvinde mere fosfor fra spildevandsslam og husdyrgødning.
  • Designe produkter der skaber lukkede ressourcekredsløb.
  • Etablere et videncenter for ressourcer, der skal samle viden og erfaringer inden for lukkede ressourcekredsløb.
  • Strategisk samarbejde for genanvendelse af elektronikaffald, herunder annoncering af tilskud til udvikling, test og demonstration af ny teknologi til forbehandling af elektronisk affald.
  • Undersøge hvordan nye forretningsmodeller i samspil med ændret forbrugeradfærd kan bidrage til lavere ressourceforbrug og en højere grad af oparbejdning og genanvendelse.
  • Kortlægning af danske teknologiudviklingspotentialer i forbindelse med affaldshåndtering af el- og hybridbiler og genbrug af elbilbatterier i det vedvarende energisystem.
  • Grønne omstillingslån til ressourceeffektivisering i virksomheder.
  • Grøn omstillingsfond skal bidrage til at ruste danske virksomheder til fremtidens ressourceknappe økonomi. Fonden retter sig mod forretningsudvikling, produktion, salg og markedsmodning af grønne produkter og løsninger.
  • Fremme af industriel symbiose, hvor virksomheder knytter deres materialestrømme sammen, så den ene virksomheds affald kan blive til en ressource for den anden virksomhed.
  • Styrket indsats for grøn eksport ved at udvikle, rådgive og udbrede grønne løsninger i udlandet.
  • Danmark bidrager aktivt til EU-processen om køreplanen for et ressourceeffektivt Europa, herunder udvikling af velfungerende markeder for sekundære råmaterialer.
  • Danmark bidrager til implementering af EUs 7. miljøhandlingsprogram, hvor bæredygtigt forbrug og produktion spiller en stor rolle, herunder hvordan forbrugerefterspørgsel kan bidrage til at fremme miljørigtigt design og øget brug af sekundære råmaterialer i produkterne.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00