Kasper Fogh Hansen: Fødevarekrisen bliver værre end energikrisen

Fredag aften havde TV Avisen på DR et indslag med en bonde fra Sønderjylland. Normalt et folkefærd, der optræder i nyhederne, når der er noget galt med verdensmarkedet, vejret eller politikerne. Eller alle tre.

Men nu var ansigtet flækket øre til øre i et lysende grin. Kornpriserne var steget gevaldigt, og marken han nu spredte sin kunstgødning ud på, stod pludseligt til at kaste helt uventet mange penge af sig.

Kunstgødningen var godt nok blevet noget dyrere, men for enden af regnbuen…

Det kræver en stærk vilje til nationalt snæversyn at se det positive perspektiv i de eksploderende fødevare- og gødningspriser. Men den danske debat om konsekvenserne af angrebet på Ukraine er ensidigt fokuseret på energispørgsmålet, europæisk afhængighed af russisk gas og betydningen for klimapolitikken.

Det tager tid - også for medierne - at omstille sig til nye historier. 

Den største risiko – også sikkerhedsmæssigt – er den overhængende fare for en fødevarekrise, der kan blive en trussel i en helt anden størrelse end energispørgsmålet i Europa.

Kasper Fogh Hansen
Bestyrelsesformand, Madens Folkemøde

I sidste uge udkom den første analyse fra den arbejdsgruppe i FN, der i al hast blev nedsat bare en måned forinden for at analysere og rådgive om afledte risici af Ruslands overfald på sin sydlige nabo. Det er gået ubemærket hen i den danske presse.

”Global Crisis Response Group on Food” – GCRG – blev nedsat 16. marts på baggrund af Ruslands og Ukraines dominerende rolle i de globale fødevare- og energisystemer, og samspillet med global inflation og stigende renter.

Og det er værd at bemærke, at de energimæssige og finansielle effekter af Ukraine-krisen betragtes som medvirkende faktorer, der kan forstærke den reelt største globale krisesituation, som angrebet på Ukraine skaber: Fødevarekrisen.

Ikke kun på afgrøder som hvede og byg, men i høj grad også på kunstgødning, som er et fundament under landbrugsproduktionen i resten af verden.

Hvis vi skal afbøde de globale konsekvenser af Ruslands angrebskrig på Ukraine, skal vi løfte blikket fra den lokale diskussion om gas og energi og forstå, at den største risiko – også sikkerhedsmæssigt – er den overhængende fare for en fødevarekrise, der kan blive en trussel i en helt anden størrelse end energispørgsmålet i Europa.

Vi taler for meget om energi og for lidt om mad. Mad og kunstgødning, for at være præcis.

Ukraine og Rusland står for 30 procent af verdens produktion af hvede og byg. Og hvor meget, der bliver høstet i Ukraine efter sommer, er umuligt at forudse. De to lande står derudover for 20 procent af verdens majs-produktion og for over halvdelen af verdens solsikkeolie. 36 lande i verden importerer mere end halvdelen af deres hvede fra Ukraine og Rusland.

Analysen er, at 1,7 milliarder mennesker - primært i udviklingslandene - er afhængige af fødevareimporten og står i overhængende fare for en fødevarekrise. Både på grund af faldende produktion og faldende eksport fra Rusland, Belarus og Ukraine, men også på grund af voldsom inflation i fødevarepriser.

Der er en meget tæt sammenhæng mellem stigende energi- og madpriser og opstande og uroligheder. Eksempelvis er det folkelige fundament under Det Arabiske Forår umuligt at afkoble fra de drastisk stigende fødevarepriser i 2011.

Fødevarepriser er i øvrigt også tæt knyttet til energipriserne. Man kan se, hvordan stigende benzinpriser kan destabilisere et land som Frankrig; hvordan ser det så ikke ud i de lande i verden, hvor den disponible indkomst i al overvejende grad går til det daglige måltid?

Der er ikke plads i økonomierne for noget, der ligner en femtedel af verdens befolkning, til at håndtere kombinationen af stigende fødevarepriser, energipriser, renter og transportomkostninger. De kan ikke betale, fordi de allerede er tynget af gæld, der bliver dyrere.

Vi taler for meget om energi og for lidt om mad. Mad og kunstgødning, for at være præcis.

Kasper Fogh Hansen
Bestyrelsesformand, Madens Folkemøde

Det er ikke et spørgsmål om stigende varmeregninger og lavere vækst. Det er et spørgsmål om sult.

Fødevarepriserne er steget med 34 procent på et år, og har aldrig været højere siden FAO har monitoreret dem.

Den – i makroperspektiv - største trussel, der udløber af overfaldet på Ukraine, er kombinationen af stigende fødevarepriser understøttet af stigende energipriser og stigende renter. FN kalder det selv en perfekt storm, en tredimensionel krise, der kan vælte en række af verdens svage økonomier, og destabilisere hele den globale covid-svækkede økonomi.

Og som med stor sandsynlighed vil nære bølger af opstand, vold og borgerkrige i landende omkring og syd for Europa.

Kunstgødning er et særligt problem, der kan drive inflationen i fødevarepriserne endnu mere op.

Kort fortalt er Rusland og Belarus kritiske eksportører af kunstgødning, der fremstilles ved brugen af store mængder naturgas. Og vi ved alle sammen, hvordan prisen på gas har udviklet sig.

Både Rusland og Kina har allerede sidste bremset eller reguleret deres eksport af kunstgødning; officielt for at beskytte priserne på hjemmemarkedet. Men det er svært at se, hvorfor Rusland ikke - som stor fødevareeksportør - skulle have en interesse i at drive verdensmarkedspriserne op og i øvrigt bruge fødevarer og kunstgødning strategisk og sikkerhedspolitisk på samme måde, som Rusland bruger sine energiressourcer.

Indien er ikke kun afhængig af import af russiske våben, men også af russisk kunstgødning. Allerede nu er priserne på kunstgødning på verdensmarkedet så høje, at fattigere lande som Indien og Bangladesh har svært ved at følge med.

Halvdelen af vores fødevarer – globalt set – er produceret ved brug af kunstgødning, og rapporten fra FN læner sig op ad eksperter, der forventer, at udbyttet af fødevareproduktionen kan falde med op til 50 procent uden brug af kunstgødning.  

Analysen er forfærdeligt simpel; lavere eksport fra Rusland og Ukraine og et politisk jerngreb om eksporten af kunstgødning giver lavere udbytte af fødevareproduktionen i resten af verden – Brasilien er eksempelsvis verdens største importør af kunstgødning, efterfulgt af Indien, USA og Kina.

Verden står overfor en fornyet kold krig, hvor Rusland – og Kina – vil bruge fødevarer på samme måde som energi i et geopolitisk sikkerhedsspil.

Kasper Fogh Hansen
Bestyrelsesformand, Madens Folkemøde

Transportpriserne er eksploderet, og mange vil slet ikke sejle med varer fra Rusland, og transporterne kan ikke forsikres. Stigende renter ødelægger regeringernes mulighed for at kompensere. Fødevarepriserne har aldrig været højere. Det er ikke til at se, hvad der skal få dem til at falde.  

Verden står overfor en fornyet kold krig, hvor Rusland – og Kina – vil bruge fødevarer på samme måde som energi i et geopolitisk sikkerhedsspil. Uviljen i mange udviklingslande mod at give Rusland den kolde skulder skal også ses i det lys.

Vi diskuterer lige nu uafhængighed af russisk gas, men løfter man blikket lidt, er afhængighed af kunstgødning og et globalt fødevaresystem med større regional selvforsyning af afgørende sikkerhedspolitisk betydning. Også for landmanden i Sønderjylland.

Måske det skulle fylde lige så meget på de møder i Bruxelles, hvor vi diskuterer forsyninger af gas, olie og kul fra den genopståede fjende i øst.