Kyoto-aftale mere problematisk for Danmark end antaget

Hvis landbruget fortsat skal levere store mængder halm og anden biomasse til kraftværkerne, venter der Danmark en ekstraregning i forhold til andre lande.

Danmark har nemlig som et af de eneste lande i verden underskrevet artikel 3.4 i Kyoto-protokollen. Det betyder, at fald i jordens kulstofindhold vil indgå i Danmarks CO2-regnskab og tælle som en stigning i CO2-udslippet.

"At brænde halm af i et kraftværk i stedet for kul giver en markant CO2-besparelse, fordi planterne har optaget CO2 under væksten. Men når landmændene fjerner halmen hvert år i stedet for at pløje den ned i jorden, så reduceres jordens indhold af kulstof i form af planterester og muld. Og det tæller på grund af Danmarks tiltrædelse til artikel 3.4 som CO2-udslip," siger seniorforsker Uffe Jørgensen fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Århus Universitet.

Halm mindre CO2-reducerende i DK
Han understreger, at der stadig er en CO2-gevinst ved at brænde halmen, der primært erstatter kul. Men det ændrer ikke på, at kulstofreduktionen i jorden bliver regnet som et CO2-udslip. Derved er biomasse rent regneteknisk lidt mindre CO2-reducerende end hos andre lande, der ikke har underskrevet artikel 3.4 i Kyoto-protokollen.

Det er enten landbruget, energiselskaberne eller staten, som hænger på regningen for kulstoftabet i jorden. Hvem der skal betale, er jo ikke afklaret, men der i høj grad brug for, at man får lavet en udredning af problemstillingen, så politikerne på et bedre grundlag kan beslutte sig.

Bjørn Molt Petersen
Seniorforsker

Med andre ord. Danmark bliver modsat andre lande stillet til regnskab, når vi flytter det kulstof, som planter er lavet af, fra jorden til atmosfæren via elværkernes skorstene.

Det kan virke underligt, at Danmark som et af de eneste lande har tiltrådt denne regel. Men ifølge Uffe Jørgensen har det i en årrække været en økonomisk gevinst for Danmark. Indtil 1990 brændte landmændene store mængder halm af på deres marker hvert år. Med forbuddet mod markafbrændinger begyndte landmændene at nedmulde halmen i stedet. Dette øgede kulstofmængder i jorden, og dermed mindskedes CO2-udslippet.  

Strid om halm
Men gradvist er kraftværkerne begyndt at aftage mere og mere biomasse, især halm, og den mængde vil formentlig stige voldsomt i fremtiden for at nå politikernes målsætning om mere vedvarende energi.

For at Danmark kan opfylde sine CO2-reduktionsforpligtelser, står landbruget over for at få stillet store krav om at reducere. Landbruget har store udslip af drivhusgasser fra blandt andet kvægproduktion og brugen af kunstgødning.

Landbrugsraadet håber på, at politikerne vil godskrive en del af landbrugets CO2-forpligtelser, fordi danske landmænd leverer halm til kraftvarmeværkerne. I dag får kraftværkerne nemlig hele den CO2-reduktion, som brugen af halm giver.

Politikerne er uenige, om man skal lytte til landbrugets indvendinger. Dansk Folkeparti siger ja, mens blandt andet SF siger nej. Hverken klimaminister Connie Hedegaard (K) eller Venstres energiordfører har endnu villet melde ud, hvad de mener. 

Hvem skal betale?
Dansk Energi, der repræsenterer energiselskaberne, afviser, at landbruget skal have godskrevet den CO2-reducerende effekt fra halm, som de frivilligt sælger til kraftværkerne (se linkboks for tidligere artikler).

Seniorforsker Bjørn Molt Petersen fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet vil ikke gøre sig til dommer over, om Dansk Energi eller landbruget har ret til den CO2-besparelse, som brugen af biomassen giver.

Men han slår fast, at Danmarks tiltrædelse af artikel 3.4 intensiverer kampen om det planteproducerede kulstof. Og forskerne har længe ventet på, at diskussionen ville dukke op.

"Det er enten landbruget, energiselskaberne eller staten, som hænger på regningen for kulstoftabet i jorden. Hvem der skal betale, er jo ikke afklaret, men der er i høj grad brug for, at man får lavet en udredning af problemstillingen, så politikerne på et bedre grundlag kan beslutte sig," siger Bjørn Molt Petersen.

Det er endnu uklart, hvor store CO2-krav der venter landbruget. Politikerne er som sagt uenige omkring spørgsmålet om, hvorvidt landbruget skal have godskrevet CO2-reduktionsværdien fra deres halm.

Halmpris har betydning for el-kunderne
Men politikernes afgørelse kan påvirke prisen på halm, som er en af hjørnestenene i produktionen af vedvarende energi i Danmark. Det har stor betydning for landbruget, men også for elselskaberne og dermed elkunderne, vurderer Bjørn Molt Petersen.

"Alt efter, hvordan reglerne bliver udformet, så kan prisen på landbrugets halm stige. Det kan også påvirke landmændenes lyst til at sælge halmen til kraftværkerne. Man kunne også forestille sig, at landbrugets organisationer kan finde på at opfordre landmændene til ikke at sælge deres halm til kraftværkerne, hvis de føler, at CO2-reduktionskravene til landbruget ikke er fair," siger Bjørn Molt Petersen, der understreger, at han ikke ved, om landbruget vil reagere sådan.