Lundsteen: Debat fyldt med forkerte forudsætninger

Af Vagn Lundsteen
Agrarøkonom og direktør for rådgivningsselskabet AgroBalance
Medstifter af Bæredygtigt Landbrug og fhv. direktør. 

I debatten om landbrugspakken forudsættes det fra flere sider, at hvis landbrugsfamilierne bruger mere gødning på markerne, bliver det på bekostning af miljøet. Men er det en rigtig forudsætning? Bliver der udvasket mere nitrat, hvis der tilføres mere kvælstof?

Forskerne bruger beregninger. Teoretiske modeller, der bygger på gamle forudsætninger. Det er svært at forstå for lægmand, at forskerne forudsætter, at selvom glasset kun er 70 procent fyldt, og man hælder 17 procent mere i, så påstås det, at vandet i glasset løber ud over kanten. Det er den måde, man argumenterer.

De glemmer at bygge det faktum ind, at udbytterne og kvaliteten stiger. Det er hele formålet med mere gødning. Først når man tildeler mere gødning, end planterne skal bruge til at lave udbytte og kvalitet, kan der ske en udvaskning.

Den netop vedtagne landbrugspakke indeholder krav om målinger ved vandløbs udløb til fjorde. Resultatet vil være, at forskerne må erkende, at det ikke er nitrat fra landbruget, der giver dårligt vandmiljø.

Vagn Lundsteen
Agrarøkonom og direktør for AgroBalance

Men også dette er usikkert. For den eventuelle ekstra gødning, som planterne ikke kan optage, skal bruges til at binde kulstof (CO2) i jorden i form af organisk materiale. Derfor er min forudsigelse, at der ikke kan måles et dårligere vandmiljø nogen steder, selv om landbrugsfamilierne bruger mere gødning.

Ren besked inden for et år
Der diskuteres omkring effekten af de cirka 100.000 overløb af spildevand og de 380.000 husstande, der ikke er tilsluttet et rensningsanlæg. Det er rigtigt, at det kun er cirka 10 procent af den samlede mængde kvælstof, der kommer ad den vej. Men det er en farlig form for kvælstof, der fjerner ilten fra vandmiljøet, og derfor er medvirkende til iltsvind. Tilmed er det organiske kvælstof fra spildevand, skyld i det såkaldte liglagen, der lægger sig på bunden af fjordene, oven på et i forvejen tykt lag af slam.

Hele teorien om landbrugets kvælstof bygger på forkerte forudsætninger. Det vil forskere og politikere konstatere inden for det næste år. Vi får nok ikke en undskyldning. Men at få ret, er også ok.

Vagn Lundsteen
Agrarøkonom og direktør for AgroBalance

Det er således ikke udvaskning af nitrat fra landbrugsarealerne, der er skyld i iltsvind og dårligt vandmiljø. Den nitrat, der om vinteren udvaskes naturligt fra landbrugsarealer, økologisk eller ej, og naturarealer, er længe forsvundet ud i de store have, når iltsvindet starter i varme somre.

Den netop vedtagne landbrugspakke indeholder krav om målinger ved vandløbs udløb til fjorde. Resultatet vil være, at forskerne må erkende, at det er ikke nitrat fra landbruget, der giver dårligt vandmiljø.

Hele teorien om landbrugets kvælstof, bygger på forkerte forudsætninger. Det vil forskere og politikere konstatere inden for det næste år. Vi får nok ikke en undskyldning. Men at få ret, er også ok.