Madkulturen: Det halter med sund kost i den kommunale dagpleje

Det kræver særlige krumspring, når man som dagplejer skal skabe gode spisesituationer med sund og varieret mad. Det er svært for mange dagplejere, som efterlyser mere målrettet hjælp fra kommunerne, skriver Judith Kyst.

Mens daginstitutioner med madtilbud har dedikeret køkkenpersonale og specifikke anbefalinger, varetager dagplejen alle funktioner i dagtilbuddet selv, skriver Judith Kyst.Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Judith Kyst

Direktør, Madkulturen, formand, Fairtrade Mærket

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Adgangen til sund og varieret mad i børns første leveår har en stor og veldokumenteret betydning for børns madvaner på sigt og for deres energi i løbet af dagen. Derfor har rigtig mange vuggestuer og børnehaver også et stærkt fokus på at servere sund og varieret mad.

Desværre er der langt fra samme fokus på maden for de 0-2-årige, som i dag bliver passet i den kommunale dagpleje.

Mens daginstitutioner med madtilbud har dedikeret køkkenpersonale og specifikke anbefalinger, varetager dagplejen alle funktioner i dagtilbuddet selv. Og her er det en barriere, at de færreste har en madfaglig uddannelse at støtte sig til.

Når jeg tænker på, at børn får dækket mellem 45 og 70 procent af deres daglige energibehov i dagtilbuddet, bekymrer det mig, at der ikke er et større fokus på at støtte dagplejerne i at sikre sund og varieret mad til de 27.000 børn, det drejer sig om.

Ved at give dagplejerne konkret inspiration i køkkenet og en stærk forståelse af madens rolle for børnenes udvikling, er det vores erfaring, at vi kan løfte kvaliteten af maden betydeligt
Judith Kyst
Direktør, Madkulturen

Ikke mindst fordi tre ud af fire danske kommuner ifølge Rambøll anbefaler dagplejen som et særligt velegnet tilbud til socialt udsatte børn – en gruppe, der i forvejen har dårligere adgang til sund og varieret mad derhjemme.

Dagplejer efterspørger hjælp

Flere dagplejere peger i den sammenhæng på, at de savner opkvalificering og materialer, som tager hensyn til dagplejens særlige vilkår, hvor der ikke er dedikeret tid og personale til madlavning. Det viser en kortlægning fra Madkulturen, FOA og Rådet for sund mad baseret på interviews af 800 dagplejere.

For at komme nærmere en løsning har vi sammen med dagplejere i Slagelse og Egedal Kommune udviklet et kursusforløb med køkkenøvelser og tips, der passer til dagplejernes særlige behov.

Evalueringer fra projektet, som bygger på støtte fra Novo Nordisk Fonden, er for mig en bekræftelse i potentialet i at understøtte dagplejernes mad- og måltidsvaner bedre og mere målrettet.

Blandt de 40 dagplejere, der deltog i projektet, var det ved projektets start kun halvdelen, der anså deres egen mad for at være sund, mens det var vokset til 80 procent efter forløbet. Samtidig svarer ni ud af ti, at de er blevet bedre til at lave sund og varieret mad til børnene i hverdagen.

Ved at give dagplejerne konkret inspiration i køkkenet og en stærk forståelse af madens essentielle rolle for børnenes udvikling, er det vores erfaring, at vi kan løfte kvaliteten af maden i dagplejen betydeligt. Det ville jeg ønske, at mange flere dagplejere og børn kunne få glæde af.

Læs også

En national skolemadsordning er en åbenlys god ide, men de tyske discountmadpakker skræmmer

Kommentar

Måltider er vigtige for fællesskabet

Kvaliteten af maden er dog ikke det eneste, som er på spil, når der zoomes ind på maden og måltiderne i dagplejen.

I en rapport fra foråret om kvaliteten i danske dagtilbud anbefaler Vive, at dagplejere i højere grad får et øje på børnenes indbyrdes relationer – for eksempel under et frokostmåltid.

Det hænger godt sammen med, at vi ved, at sociale oplevelser omkring bordet i en tidlig alder kan fungere som løftestang for børnenes fællesskab og sociale kompetencer. Måltidet er et gunstigt rum for at lære om sociale normer, erfare andres individualitet og smag og øve sig i at tale sammen som en gruppe.

Måltidet kan understøtte børns følelse af medbestemmelse og handlekompetence – hvis de inddrages i at lave maden, dække bordet eller holde de gode rammer om spisesituationen.

I fremtidige indsatser for maden i vores dagtilbud skal vi indtænke måltidets værdi for børnenes fællesskab og sociale udvikling
Judith Kyst
Direktør, Madkulturen

Dertil viser Madkulturens kortlægning, at dagplejere, som ser maden som en pædagogisk aktivitet, oftere oplever at have overskud til at inddrage børnene i måltidssituationer, fordi den dermed ikke på samme måde konkurrerer om tiden med dagens andre opgaver.

Måltidet som en pædagogisk aktivitet

Udfordringen er her, at der i både dagplejer og institutioner mangler viden og erfaring med måltidet som en pædagogisk aktivitet.

For eksempel finder et dansk studie, at langt fra alle institutioner har en pædagogisk vision for måltidet, og at børnene ikke i tilstrækkelig grad bliver opfordret til at deltage, men ofte bliver serviceret af personalet, for at måltidet kan afvikles hurtigt.

I fremtidige indsatser for maden i vores dagtilbud skal vi indtænke måltidets værdi for børnenes fællesskab og sociale udvikling. Det gælder ikke bare for institutionerne, men i lige så høj grad for dagplejerne, som ofte står alene med ansvaret for at skabe gode spisesituationer for de helt små børn.

Sund mad og stærke fællesskaber er noget, vi bør tilbyde alle børn i Danmark. Uanset om de går i skole, børnehave, vuggestue eller dagpleje. Derfor er det afgørende, at vi giver personalet i vores dagtilbud de nødvendige forudsætninger for at servere sund og varieret mad og skabe gode rammer om de fælles måltider.

Det kræver et fokus i alle landets kommuner – ikke mindst på dagplejeområdet, hvor der er et stort behov for, og efterspørgsel efter, mere målrettet opkvalificering og vejledning.

Politik har aldrig været vigtigere