Nu er klimaomstillingen dødelig alvor for virksomhederne

De virksomheder, der nu puster ud i håbet om, at coronakrisen får den storstilede klimaomstilling til at gå væk eller blive forhalet, kan godt tro om igen. Den er først lige begyndt.

Den grønne omstilling buldrer afsted, og hvis en virksomhed ikke hopper med på toget, bliver virksomheden hårdt straffet på aktiekursen og risikerer på lidt længere sigt at dø.

Der er ganske enkelt ikke noget valg. Hvis børsnoterede virksomheder stritter imod eller i trods forbliver i den gamle, kendte (sorte) forretningsverden, mister de kunder og dermed også investorer.

Kravet er ikke, at du skal omstille dig i morgen, men som virksomhed skal du have en klar og konkret ESG-strategi (Environmental, Social and Governance) med årsangivelser samt yderligere detaljer for, hvordan og hvornår du som virksomhed bliver klimaneutral.

Det handler ikke alene om at udskifte dieseldrevne firmabiler til elbiler. Det handler om, at det samlede regnskab for den enkelte virksomhed, inklusive kunder og underleverandører, skal komme ud klimaneutralt.

I Danmark har de førende virksomheder en klar strategi.

Vestas skal være klimaneutral i 2030*, og en af de helt store CO2-udledere, A.P. Møller – Mærsk, i 2050. Disse klare målsætninger har gjort, at aktierne er kommet på en række investorers positivliste med markante kursstigninger til følge.

Klimarisiko er en investeringsrisiko, som prisfastsættes helt kontant på aktiemarkedet

Jens Chr. Hansen
Kommentarskribent

Det gamle ingeniørikon – og storudleder af CO2 – FLSmidth har derimod sværere ved at finde fodfæste. En række andre danske virksomheder, typisk i gruppen af små- og mellemstore virksomheder, vil ligesom FLSmidth kom til at hænge i bagtroppen. Fordi en markant omstilling fra sort til grøn virksomhed kræver enorme kapitalressourcer, hvilket den store underskov i dansk erhvervsliv ikke har.

Klimarisiko er en investeringsrisiko, som prisfastsættes helt kontant på aktiemarkedet. Risikoen er, at dansk erhvervsliv "brækker over". De store er foran politikernes målsætninger, de små og mellemstore er bagefter.

Den klimaomstilling, som vi har talt og talt om i mange år, er for virksomhederne nu dødelig, kontant alvor. Indtil for få år siden var "det grønne" i vid udstrækning diffuse og floskelagtige udmeldinger, som blev sovset ind i etiske kodeks med alt det gode, som en virksomhed ville gøre for verden. Branding ved modeluner og tomme floskler.

I dag er det kontant alvor. Alverdens pensionskasser og pengetanke styrer i dag benhårdt ud fra målbare ESG-nøgletal, opstillet og bedømt af screeningbureauer verden over, som eksempelvis MSCI.

ESG beskriver en virksomheds påvirkning af miljøet, samfundshensynet i øvrigt samt topledelsens etiske styring af virksomheden. Men det er den grønne omstilling, der er det store dyr i den åbenbaring.

At det ikke længere er tomme tønder, der buldrer, viser udviklingen i MSCI's aktieindeks for bæredygtighed. Aktierne i dette indeks udkonkurrerer andre aktier.
Den amerikanske kapitalforvalter BlackRock – af mange anset som en af de mest kapitalistiske – har flere fonde, blandt andet Ishares Global Clean Energy, der skal skygge S&P Global Clean Energy-indekset med verdens største og mest likvide grønne selskaber, som tæller danske Ørsted og Vestas.

Det er et indeks, som alle de store børsselskaber kæmper for at blive en del af. BlackRock har 50.000 milliarder kroner under forvaltning, som er cirka 20 gange det danske bruttonationalprodukt. Vi taler i den grad om big money, der i sig selv kan skabe markante forandringer i investeringsmiljøet.

Danske pensionskasser har i dag omkring 250 milliarder kroner investeret i grønne investeringer.

Tallet vil eksplodere. Pensionskasserne har givet et tilsagn om grønne investeringer for 350 milliarder kroner frem mod 2030. En række kapitalforvaltere har etableret masser af indekserede klimafonde, og investeringsmilliarderne vælter ind.

Det interessante er, at mens politikere både i Danmark og ude omkring i mange år har talt om det grønne, har det knebet mere med kontant handling.
Men både internationalt og nationalt er fokus flyttet med Paris-aftalen på klimaområdet og ikke mindst FN's 17 verdensmål som den overordnede målsætning.

Et bredt flertal i Folketinget er enig om en særlig dansk 2030-målsætning om en 70 procents reduktion af CO2-udledninger i Danmark og om klimaneutralitet i 2050. En målsætning, som har været hårdt kritiseret som urealistisk.

Kritikken kan blive overhalet af det voldsomme skift i alverdens pengetanke fra sorte til grønne investeringer. Det kan vise sig, at markedsøkonomiens kræfter kommer statsminister Mette Frederiksen (S) og de øvrige politikere til undsætning. I realiteten er erhvervslivets omstilling fra sort til grøn energi foran politikernes ofte mere diffuse målsætninger.

Presset for, at verdens virksomheder skal omstille sig, bliver hele tiden speedet op.

BlackRock er ikke en mystisk og grådig "mørkets fyrste," men såmænd bare en gigantisk opsamlingsvirksomhed for pensionsopsparinger fra hele verden.
Skolelærere, brandfolk, industriarbejdere og bankfolk. Alle danske pensionskasser er med, dine og mine penge.

På det lange stræk er erhvervslivet foran politikerne, både i Danmark og i EU. Fordi det ganske enkelt er god business

Jens Chr. Hansen
Kommentarskribent

BlackRock har ikke initieret denne grønne omstilling for sine blå øjnes skyld, men gør sådan set bare det, som kapitalforvalten får besked på fra sine opdragsgivere, nemlig typisk pensionskasser over hele verden.

Mens i hvert fald de største virksomheder har hver især en klar strategi for klimaomstillingen, kniber det mere for politikere, både herhjemme og i EU, at finde en vej.

Senest har en klodset udmelding fra EU om, at man herfra arbejder med en lovgivning om "bæredygtig selskabsledelse," bragt sindene i kog. I første omgang med et konkret udspil, der skulle komme i juni 2021.

Udspillet er foreløbigt skudt til hjørne. Dels på grund af voldsom modstand både i erhvervslivet og hos flere EU-lande, dels på grund af angiveligt intern splid i EU. Forslaget er i hvert fald udskudt til efteråret 2021.

Det er et overordentligt vidtgående forslag fra EU, der i store træk ville eliminere de enkelte virksomhedsbestyrelsers beføjelser.

Eksempelvis ved at lægge loft over udbytter, forbyde kvartalsrapporter og en passus om det offentliges ret til at godkende bestyrelsesmedlemmer. Det er i den grad et indgreb i en virksomheds DNA.

Man må tro, at tanken fra EU er at skubbe på, således at virksomheder tænker langsigtet og ikke kortsigtet – af hensyn til klimaomstillingen.
Der er foreløbig ikke kommet detaljer om det vidtgående EU-forslag, men det deler sig i to hovedmålsætninger.

Mere gennemsigtighed i de enkelte virksomheders grønne omstilling (en skarpere due-diligence) og et konkret indgreb i ledelsesretten. Den første del giver god mening, mens baggrunden for den anden del flagrer i vinden.

Det er et skråplan fra politikernes side. Ikke bare kan det begrænse konkurrencen internt i EU, men det vil i hvert fald begrænse europæiske virksomheders konkurrencekraft over for engelske, amerikanske og andre internationale virksomheder.

Kigger man ordentlig efter, vil man opleve, at markedsøkonomien og konkurrencekraften allerede har sat en stor del af erhvervslivet i bevægelse frem mod en mere klimavenlig produktion.

På det lange stræk er erhvervslivet foran politikerne, både i Danmark og i EU. Fordi det ganske enkelt er god business.

-----

Rettelse, 1. juni, klokken 17.15: Det fremgik tidligere, at DSV skal være klimaneutral i 2040, hvilket der ikke var dækning for. Altinget beklager fejlen.