Her er fem afgørende klimaspørgsmål, vi får svar på i efteråret

I næste uge genoptager regeringen forhandlingerne om 2025-klimamålet Det kan dermed meget vel blive startskuddet på en travl klimapolitisk sæson, hvor regeringen også hurtigt kan komme med nyt om energiøer på land og CO2-fangst og lagring i den danske del af Nordsøen.

Her er fem centrale spørgsmål, det klimapolitiske Danmark kan forvente svar på over de kommende måneder.

Skal klimamålet i 2025 nås med udskældte biobrændstoffer?

Det blev ikke alle stedet modtaget med begejstring, da regeringen på et pressemøde i april løftede sløret for, at den vil nå klimalovens 2025-mål ved at hæve kravet om iblanding af biobrændstoffer i benzin og diesel.

Tværtimod advarede både eksperter, grønne aktører og oppositionspartier om, at regeringens forslag langt fra er ideel – at der mere er tale om en skrivebordsøvelse for klimaregnskabet end noget med reel grøn omstilling og klimaeffekt ude i virkeligheden.

Der kom imidlertid ikke noget ud af de politiske drøftelser, inden politikerne gik på sommerferie, og derfor er det stadig et åbent spørgsmål, hvordan klimamålet skal nås.

2025 er i klimaperspektiv lige om lidt, så de forskellige muligheder til at nå målet om 50-54 procent reduktion af drivhusgasserne i forhold til 1990 bliver kun færre, som tiden går.

Ifølge Altingets oplysninger genoptager klimaminister Lars Aagaard (M) forhandlingerne i næste uge. 

Får vi en aftale om energiøer på land?

Kort tid inden sommerferien 2022 blev den tidligere regering og et bredt flertal i Folketinget enige om en aftale, hvor målet er at firedoble produktionen af vedvarende energi på land inden 2030.

Et ambitiøst mål, der ifølge den tidligere indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) vil kræve et areal på størrelse med Mors til at opstille vindmøller og solceller.

Nu er der gået mere end et år, og konkretiseringen af, hvor de bebudede 10 – 15 nye store ”energiøer” på land skal placeres, blæser fortsat i vinden.

Ifølge Altingets oplysninger kan regeringen dog være på vej med nyt om få uger.

Forude venter en stor opgave, for intet tyder på, at det i praksis er nemt at skabe plads i det danske landskab til at opføre nye store vindmølleparker i lyntempo – slet ikke i nærheden af København, hvor der bor mange, som skal bruge den grønne strøm.

Oveni ventes der også pres på regeringen for at gøre det attraktivt for kommuner og producenter af grøn strøm at sætte vind og sol op på land og bygge energiparker. Det bliver næppe nok bare at sende et ”rejsehold” til at hjælpe med at forstå reglerne. 

Rammes landbruget snart af en CO2-afgift?

Det helt store spørgsmål bliver uden tvivl, om SVM-regeringen lever op til regeringsgrundlaget og indfører en CO2-afgift på landbruget. Som også batter noget i klimaregnskabet.

Skal Danmark nå klimamålet i 2030, skal landbruget levere betydelige reduktioner, og eksperter peger i stor stil på en CO2-afgift som den klogeste løsning.

I efteråret skal en længeventet ekspertgruppe derfor komme med bud på, hvordan en CO2-afgift på landbruget kan indrettes. Klimakrise og de tørre tal bag klimamålene presser ubarmhjertigt på: En aftale kan ikke gå hurtigt nok.

På vandrørene forlyder det dog allerede nu, at regeringen måske vil købe sig yderligere tid og først sigter efter en aftale i 2024.

For kan man overhovedet pålægge landbruget en ny klimaafgift med reel effekt, når politikerne samtidig insisterer på, at den ikke må koste landbruget konkurrenceevne eller arbejdspladser?

Og vil regeringspartierne Socialdemokratiet og Venstre stå fast, når først landbruget vrider sig og samles til protest, mens Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne hvæsser kniven og går på vælgerhugst?

Får Mette Frederiksens drøm om grønne indenrigsfly luft under vingerne?

Der er nu gået over halvandet år, siden statsminister Mette Frederiksen i nytårstalen 2022 præsenterede S-regeringens ambition om grønne indenrigsfly.

Og med regeringsgrundlaget har Venstre og Moderaterne nu også tilsluttet sig planerne om en grøn rute i 2025 og en helt grøn indenrigstrafik i 2030.

Det hele skal finansieres af en ny passagerafgift, der i øvrigt også skal betale for stigninger i ældrechecken, men indtil videre er planerne ikke blevet yderligere konkretiseret.

Erhvervslivet er begyndt at ytre sig frustreret om den manglende klarhed om de kommende rammer. 2025 og 2030 er ikke langt væk i klimapolitik. Så spørgsmålet er, om ikke de næste måneder kaster nyt lys over drømmen om klimavenlige indenrigsfly? 

Kan EU rykke noget på FN’s klimatopmøde?

FN’s klimatopmøde COP28 afholdes til december i Dubai, og minister for global klimapolitik Dan Jørgensen (S) skal være med til at forberede evalueringen af, hvor langt FN’s medlemslande er i forhold til at nå Parisaftalens mål.

Processen kaldes det globale stocktake og omfatter Parisaftalens temperaturmål, og målene for tilpasning og finansiering, og skal bruges til at sikre, at de globale temperaturstigninger ikke overstiger 1,5 grader og skubbe på for øgede klimaambitioner i klimaforhandlingerne.

Det arbejde kan dog hurtigt blive endnu mere op ad bakke i ørkenstaten, hvis EU’s klimamaskine ikke er i omdrejninger. Og lige nu er det usikkert, hvem der i det hele taget kommer til at lede EU i klimaforhandlingerne.

EU’s klimakommissær, hollandske Frans Timmermanns, har nemlig meddelt, at han forlader posten for i stedet at vende hjem til hollandsk politik med sigte på at vinde premierministerposten til valget 22. november.