Debat

Økologisk Landsforening: Dyrene skal ud i det fri

DEBAT: Uanset om man tager hensyn til klima, natur eller sundhed, skal det samlede husdyrhold og indtag af husdyrprodukter ned. Det vil give plads til, at dyrene kan komme ud i det fri, skriver Per Kølster og Sybille Kyed.

En stor husdyrproduktion, som vi ser i dag, kræver intensiv produktion i lukkede stalde. Det er uforeneligt med økologiens definition på dyrevelfærd, skriver Per Kølster og Sybille Kyed.
En stor husdyrproduktion, som vi ser i dag, kræver intensiv produktion i lukkede stalde. Det er uforeneligt med økologiens definition på dyrevelfærd, skriver Per Kølster og Sybille Kyed.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Per Kølster og Sybille Kyed
Hhv. formand og landbrugs- og landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening

Det ligger dybt i økologiens kultur at tilbyde dyrene forhold, hvor de lever i overensstemmelse med deres naturlige behov og adfærd. De skal have adgang til det fri, når årstiden tillader det og udearealer med masser af plads. Stalden skal have dagslys, luft, plads og et godt leje. Græs og grovfoder er en vigtig del af dyrenes daglige menu for at sikre sundhed, trivsel og mæthed.

Med økologiens mål og principper som grundlag, har vi i Økologisk Landsforening formuleret vores vision for husdyrproduktionens rolle i fremtidens landbrugssystem.

Det er et husdyrhold baseret på dansk foder. Dyrene er en vigtig medspiller for den frugtbare jord og landbrugets naturindhold og tjener som kilde til en sund og balanceret kost, hvor husdyrprodukter ligger i toppen af madpyramiden.

Færre gør sig klart, at omlægning til økologi fører til et markant lavere husdyrhold. Det er ikke desto mindre den væsentligste klimaeffekt af økologi.

Per Kølster og Sybille Kyed
Hhv. formand og landbrugs- og landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening

Økologien, som den folder sig ud i dag, er ikke i mål. Men visionen tegner et klart billede af retningen for det politiske arbejde, som foreningen laver for at påvirke landbrugets udvikling.

Markant større planteavl
Alle ved, at omlægning til økologi er et farvel til pesticider. Færre gør sig klart, at omlægning til økologi fører til et markant lavere husdyrhold. Det er ikke desto mindre den væsentligste klimaeffekt af økologi.

Med Økologisk Landsforenings vision, vil planter, der kan spises af mennesker, vægte tungt i den samlede arealanvendelse. Uden at have egentlige analyser af hvor stor en husdyrproduktion vi kan få i Danmark ved at lægge om til økologi i overensstemmelse med den økologiske vision, forudser vi, at den nuværende 80/20 procent arealfordeling på husdyr og henholdsvis planteavl vil blive vendt på hovedet.

Det er selvfølgelig opsigtsvækkende for et land, der har oparbejdet en rolle som en væsentlig producent af husdyrprodukter, og hvor landbrugets fundamentale forretningsmodel bygger på den animalske eksport. Men det er også vejen til et bæredygtigt fødevaresystem med plads til dyrevelfærd, klima, natur og sundhed både i dansk og i internationalt perspektiv.

Det samlede indtag skal ned
Non-profit kommissionen EAT Lancet offentliggjorde i januar 2019 deres anbefaling til en ernæringsrigtig kost inden for klodens begrænsninger. De kommer frem til, at 334 gram af vores samlede fødevareindtag per dag bør komme fra husdyrprodukter. DTU har opgjort danskernes indtag i 2013 til 587 gram, vi skal altså næsten halvere vores indtag. Dette bekræfter de nye officielle kostråd fra Fødevareministeriet også.

Det er ikke kun i Danmark, at der er behov for store kostforandringer. En opgørelse fra EAT Lancet kommissionen viser, at på globalt plan skal indtaget af rødt kød reduceres i alle regioner bortset fra i Sydasien. Europa har et for højt indtag af alle typer animalske produkter bortset fra fisk.

Læs også

Det er et problem opgjort på alle relevante parametre i forhold til bæredygtighed og altså også i forhold til dyrevelfærd. En husdyrproduktion og et indtag af produkter fra husdyr af den størrelse forudsætter, at vi indretter en meget intensiv husdyrproduktion i lukkede stalde, hvorfra vi kan optage alle udledninger.

Udover at det er uforeneligt med økologiens definition på dyrevelfærd, vil det fortsat gøre det svært at sikre mere plads til vilde dyr, og det giver anledning til at spørge, om det er sundhedsfagligt forsvarligt, når vi har den nuværende corona-pandemi i baghovedet, ligesom vi bør forholde os til en risiko for et stort medicinforbrug og deraf udvikling af antibiotikaresistens.

Vi lander samme sted
Det er et yndet argument, at et fald i husdyrproduktion i Danmark blot fører til, at produktionen flytter til andre lande, og at med en stigende verdensbefolkning, er det bedst, at vi i Danmark opretholder en stor husdyrproduktion, fordi vi har en høj effektivitet og en deraf afledt lavere klimabelastning per produkt.

Dette argument bør dog ikke stoppe omlægningen af landbruget til et system, hvor dyrene kommer ud i det fri. Hvis vi tager som udgangspunkt, at Parisaftalen gælder, kan EU ikke optage en reduceret husdyrproduktion. Inden for EU skal drivhusgasemission relateret til husdyrproduktion nedbringes med 74 procent, når vi når til år 2050

Økologien har formuleret sine mål for dyrevelfærd med udgangspunkt i dyrene. Men som det fremgår, lander vi samme sted, om vi tager udgangspunkt i hensyn til klimaet, natur, muligheden for at brødføde en voksende verdensbefolkning eller vores egen sundhed.

Det samlede husdyrhold skal ned, det samlede indtag skal ned, og det giver plads til, at vi kan tillade, at dyrene kommer ud i det fri. 

Dokumentation

Tema: Behandler vi dyr godt nok i Danmark?

Med indgangen til 2021 fik Danmark sin første dyrevelfærdslov, der anerkender alle dyr som sansende væsener. Veganerpartiet er opstillingsberettiget, og fødevareministeren har som et af flere dyrevelfærdstiltag sat gang i en udfasning af buræg. 

Altinget Fødevarer gør i den kommende tid status på dyrevelfærden i Danmark, når vi spørger: Behandler vi dyr godt nok i Danmark?

Her er debattørerne:

Pia Kjærsgaard (DF), dyrevelfærdsordfører 
Søren Egge Rasmussen (EL), dyrevelfærdsordfører
Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse
Sybille Kyed og Per Kølster, Økologisk Landsforening
Per Olsen, veterinærpolitisk chef i Landbrug & Fødevarer
Erik Østergaard, direktør for DTL - Danske Vognmænd
Hanne Knude Palshof, formand for Den Danske Dyrlægeforening
Torsten Buhl, direktør for Danske Slagtermestre
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Per Kølster

Formand for Nationalpark Kongernes Nordsjælland, fhv. formand for Økologisk Landsforening, stifter og medejer af Kølster Malt & Øl
Agronom (Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1979)

Sybille Kyed

Landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening
cand.agro. (Den Kgl. Veterinær- og landbohøjskole 1995)

0:000:00