ØL: Tiden er inde til at gentænke landbruget – for både dyr og menneskers skyld

Den danske husdyrproduktion er professionel, højt ydende og på mange måder en succes.

Landbruget har jagtet og præsteret store effektiviseringsgevinster. Det har sikret mad i rigelige mængder til billige priser og været en del af en politik, der skal bekæmpe sult, sikre lighed og en god ernæring til alle. Der er bare en bagside, som vi ikke kan ignorere.

Den meget store husdyrproduktion, som vi har bygget op i Danmark og i store dele af verden, udfordrer ikke blot planetens ressourcegrundlag, når verdensbefolkningen stiger. Den kan heller ikke forenes med et godt liv til dyrene.

Den danske dyrevelfærdslov pålægger os at beskytte dyr og fremme respekt for dyr som sansende og levende væsner, og loven skal varetage dyreetiske hensyn.

I Økologisk Landsforening mener vi ikke husdyrproduktionen lever op til lovens krav, når dyrene er afskåret fra et liv med adgang til mark eller som minimum et godt udendørsareal. Dyrene presses til ydelsesniveauer, der påfører dem skader, og produktionen er ledsaget af et højt antibiotikaforbrug. Når der oveni lægges, at husdyrproduktionen har et højt klimaaftryk, naturen mangler plads, og vores hav- og vandmiljø samt terrestriske natur er overbelastet med næringsstoffer, er tiden inde til at gentænke landbruget.

En ny fødevarepolitik, en ny vision for fremtidens landbrug, Dyrevelfærdsloven og EU’s lovgivning på området er alle ingredienser i den mission.

Husdyr skal holde ressourcer i kredsløb

I Økologisk Landsforening ser vi husdyrproduktion som en uadskillelig del af et fremtidigt bæredygtigt fødevaresystem.

Husdyrprodukter har en egen værdi på tallerken, både i form af smag, madoplevelse og ernæring. Betragtningen forudsætter, at produktionen indrettes med afsæt i den potentielle positive rolle, dyrene spiller i landbrugets økosystem.

 Dyrene kan ikke spille den rolle, hvis de er lukket på stald alle årets 365 dage og fodret med foder fra arealer, hvor vi kan dyrke mad til mennesker - og dermed sikre mad til tre til fem gange så mange verdensborgere

Sybille Kyed
Landbrugspolitisk chef, Økologisk Landsforening

Dyrene kan ikke spille den rolle, hvis de er lukket på stald alle årets 365 dage og fodret med foder fra arealer, hvor vi kan dyrke mad til mennesker - og dermed sikre mad til tre til fem gange så mange verdensborgere.

Drøvtyggere med et liv på marken (som minimum i sommerhalvåret), der lever året rundt af primært græs, fremmer biodiversitet og liv i det dyrkede landskab. De understøtter robuste sædskifter med høj kulstoflagring og god jordfrugtbarhed, hvor kvælstof hentes fra luften via kvælstoffikserende planter, og hvor græsmarkerne hjælper til at forebygge rodukrudt. Dertil kan drøvtyggerne gøre næringsstoffer tilgængelige for os mennesker fra naturarealer, der ellers ikke egner sig til landbrugsdrift samtidigt med, de fremmer en efterspurgt lysåben natur.

Fjerkræ og grise stiller ikke med samme positive bidrag til et robust sædskifte. De konkurrerer med os mennesker om de samme arealer og samme afgrøder, hvorved de er en del af konkurrencen om plads til natur, hvis de fodres som i dag.

Men de kan, hvis politikerne tillader det, medvirke til at holde ressourcer i kredsløb ved at spise madaffald og restprodukter, der ikke kan upcycles direkte til konsum. Og grise og fjerkræ er, når de har et liv på marken - eventuelt som en del af et skovlandbrugssystem -  med til at skabe diversitet og alsidighed på arealerne og spiller på den måde en rolle for biodiversiteten i det dyrkede landskab. 

Et scenarie som det, der her beskrives, betyder naturligvis, at det samlede husdyrhold bliver markant mindre. Heroverfor står indvendingen, at efterspørgslen på kød vokser med en voksende verdensbefolkning og voksende velstand. En helt relevant indvending, hvis muligheden for at opfylde efterspørgslen var til stede, men det er den ikke.

Gentænk landbruget

I "Road Map for Sustainable Transformation of the Danish Agri-food System" er der beregnet et samlet behov for produktivitetsstigninger på 60% i det danske landbrug, hvis det fortsættes som i dag, og der samtidigt skal tages jord ud af produktion i en størrelsesorden på 20 procent for at beskytte vandmiljø, klima og sikre plads til natur. En produktivitetsstigning på 60% er umulig.

Undlod vi at tage jord ud af produktion og lukkede øjnene for både natur- og klimakrisen, samt udfordringer med et alt for stort antibiotikaforbrug og vores dyretiske ansvar, så vil ikke en gang produktivitetsstigninger på 45% være opnåelige, og det er det, der er beregnet nødvendigt, for at sikre fødevareforsyningen, som vi har indrettet landbruget i dag.