Professor: Svineavlerne benytter klassisk forhalingsteknik

DEBAT: Fødevaresektoren tegner sig for to tredjedele af det danske antibiotikaforbrug. Pilen peger på fødevareministeren, der skal lancere en konkret plan for reduktion af antibiotika, skriver professor Hans Kolmos.

Af Hans Jørn Kolmos
Professor ved Syddansk Universitet og overlæge ved Odense Universitetshospital

De resistente bakterier er på fremmarch, og årsagen er velkendt: Vi bruger for mange antibiotika. Løsningen på problemet kender vi også: Vi skal reducere forbruget. Det gælder ikke bare i sundhedsvæsenet, men også i fødevaresektoren, som tegner sig for to tredjedele af det samlede danske forbrug.

Politikere og myndigheder har erkendt problemet og slår til lyd for, at det skal løses i et ”one health” perspektiv, hvor man ser på antibiotikaforbruget i sundhedsvæsenet og fødevaresektoren under et.

Det er en god strategi. For resistente bakterier skabes overalt, hvor man bruger antibiotika, og resistente bakterier vandrer uundgåeligt fra dyr til mennesker.

Derfor nytter det ikke bare at skære ned på antibiotikaforbruget i sundhedsvæsenet. Fødevaresektoren skal med, og pilen peger på svineproduktionen, som tegner sig for 75 procent af forbruget til dyr.

De andre skal skære ned
En del landmænd har fået øjnene op for, at der er penge i at producere svin uden brug af antibiotika. De er startet i det små og har en plan om at nå op på at slagte 1,5 millioner svin i 2021, som er opdrættet uden antibiotika.

Det er et godt initiativ og et skridt i den rigtige retning – men bare ikke nok. For de 1,5 millioner udgør mindre end 10 procent af alle slagtede dyr. Det vil derfor ikke i sig selv føre til nogen større reduktion i det samlede forbrug. Over 90 procent af dyrene vil stadig få antibiotika. Det er dem, vi skal interessere os for, hvis vi skal nå videre.

Den almindelige holdning blandt folk i svinebranchen har hidtil været, at der ikke er noget at komme efter. De mener ikke, de står i første række til at skære ned på antibiotikaforbruget, fordi de bruger mindre end deres kolleger i andre dele af verden, og fordi det ikke nytter at skære ned i Danmark, så længe udlandet bare bruger løs.

Problemerne skal derfor løses internationalt. Underforstået: Det er de andre, ikke os, der skal skære ned. Det er klassisk forhalingstaktik, og argumentationen holder ikke.

Store resistensproblemer
For sandheden er jo, at der allerede er store resistensproblemer med det aktuelle antibiotikaforbrug.

Tænk bare på den massive spredning af MRSA i de danske svinebesætninger, som i høj grad kan tilskrives antibiotika. Det problem skyldes ikke forhold udefra – det er skabt af svineproducenterne selv.

Det kan derfor ikke nytte noget, at branchen kravler i ly bag dårlige argumenter om, at det står værre til i udlandet, og at problemerne kun kan løses internationalt.

Naturligvis skal man søge internationale løsninger, men danske svineproducenter kunne jo passende starte med at feje for egen dør og løse de problemer, de selv har skabt.

Plan for MRSA og udfasning af medicinsk zink 
Sundhedsvæsenet ønsker, at det kommende veterinærforlig har fokus på antibiotika, zink og MRSA. Forbruget af antibiotika skal reduceres med 90 procent. Det sker naturligvis ikke fra det ene år til det andet, men der skal laves en konkret handleplan, som sikrer, at det sker over en årrække.

Der skal herudover laves en plan for hurtig udfasning af medicinsk zink, der skaber resistens ligesom antibiotika. Endelig skal der laves en handleplan for, hvordan vi slipper af med svine-MRSA.

Planen skal indeholde konkrete milepæle og ikke bare de sædvanlige løse hensigtserklæringer. Det store forbrug af antibiotika og zink og den massive spredning af MRSA er symptomer på, at der er noget helt galt med måden, vi producerer svin på. Derfor bør veterinærforliget også have fokus på udvikling af mere hensigtsmæssige produktionsformer.

Sundhedsministeren har netop lanceret en ambitiøs og konkret plan for reduktion af antibiotika og resistens i sundhedsvæsenet. Nu er det fødevareministerens tur til at vise, at han evner at gøre det samme på veterinærområdet.

Forrige artikel Veterinærmedicinsk Industriforening:  Underdosering kan også føre til resistens Veterinærmedicinsk Industriforening: Underdosering kan også føre til resistens Næste artikel DF: Fjern hellere fjollede afgifter DF: Fjern hellere fjollede afgifter
  • Anmeld

    Henning-Buerup Jørgensen

    Hvornaar faar Danmark en Miljø- og Fødevareminister, for HELE Folket ?

    Helt enig med Hans Jørn Kolmos,
    Professor ved Syddansk Universitet og Overlæge ved Odense Universitetshospital. Men at tro, at Esben"Er Jeg Stadig Minister ?"Lunde Larsen, fremlægger en LIGE SAA ambitiøs og konkret Plan for Reduktion af Antibiotika og Resistens paa Veterinæromraadet, som Hans Jørn Kolmos haaber ?. I saa Fald skal den saakaldte Miljø- og Fødevareminister sætte kraftig Turbo paa sit "Troværdighedsprojekt", samt gøre sig kraftig Uvenner med Landbrugets Lobbyorganisationer, mener jeg.

  • Anmeld

    Flemming Bo Petersen · chefkonsulent

    Hvor er fagpersonerne henne i denne sag?

    Ingen tvivl om at Kolmos gerne vil fortsætte sin position som meningsdanner på dette område, men hvor er alle de personer som reelt kan byde på en faglighed på det veterinærmedicinske område og inden for svineproduktion. Hvor er den sunde kritiske sans i forhold til Kolmos og hans synspunkter?
    I debatten om leverpostejs farlighed viste Fødevarestyrelsen endelig, at der er en grænse for hvad han kan påstå imodsagt, men tilsyneladende bliver der fortsat kritikløst lagt spalteplads til hans synspunkter selv om der er dygtige dyrlæger, som også kan være professorer og med langt større indsigt og viden på området. Det ville klæde Altinget at nuancere debatten med styrket faglighed.

  • Anmeld

    Eigil Thomassen

    Gå efter bolden, ikke efter manden

    Kære Flemming Bo Jensen !
    Prøv at forholde dig til Kolmos' udsagn i stedet for at beklikke hans motiver !

  • Anmeld

    Flemming · chefkonsulent

    Det er præcis det der er problemet - indholdet

    At smide en gammel floskel om at gå efter bolden og ikke engeng gide læse mit navn - det tyder ikke på det store engagement. Nu er problemet bare at Kolmos sleet ikke er ekspert på dette område og udtaler sig med en professortitel der kun marginalt har med fagområdet at gøre. Det er vigtigt når man læser hvad han mener. Det glemmer han at gøre helt klart. Det er vel væsentligt at vide for læserne?

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Antibiotika, konserveringsmidler, syntetiske pesticider og økologi

    Det er en ulykke af dimensioner om traditionel teknologiudvikling, herunder udvikling af antibiotika, konserveringsmidler og syntetiske pesticider, mod forventning ikke har bidraget til et økologisk mindre uansvarligt landbrug og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi og social retfærdighed med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen, folkesundheden, dyrevelfærden og vore efterkommeres fremtidsudsigter til følge.