Professor: Svineavlerne benytter klassisk forhalingsteknik

DEBAT: Fødevaresektoren tegner sig for to tredjedele af det danske antibiotikaforbrug. Pilen peger på fødevareministeren, der skal lancere en konkret plan for reduktion af antibiotika, skriver professor Hans Kolmos.

Af Hans Jørn Kolmos
Professor ved Syddansk Universitet og overlæge ved Odense Universitetshospital

De resistente bakterier er på fremmarch, og årsagen er velkendt: Vi bruger for mange antibiotika. Løsningen på problemet kender vi også: Vi skal reducere forbruget. Det gælder ikke bare i sundhedsvæsenet, men også i fødevaresektoren, som tegner sig for to tredjedele af det samlede danske forbrug.

Politikere og myndigheder har erkendt problemet og slår til lyd for, at det skal løses i et ”one health” perspektiv, hvor man ser på antibiotikaforbruget i sundhedsvæsenet og fødevaresektoren under et.

Det er en god strategi. For resistente bakterier skabes overalt, hvor man bruger antibiotika, og resistente bakterier vandrer uundgåeligt fra dyr til mennesker.

Derfor nytter det ikke bare at skære ned på antibiotikaforbruget i sundhedsvæsenet. Fødevaresektoren skal med, og pilen peger på svineproduktionen, som tegner sig for 75 procent af forbruget til dyr.

De andre skal skære ned
En del landmænd har fået øjnene op for, at der er penge i at producere svin uden brug af antibiotika. De er startet i det små og har en plan om at nå op på at slagte 1,5 millioner svin i 2021, som er opdrættet uden antibiotika.

Det er et godt initiativ og et skridt i den rigtige retning – men bare ikke nok. For de 1,5 millioner udgør mindre end 10 procent af alle slagtede dyr. Det vil derfor ikke i sig selv føre til nogen større reduktion i det samlede forbrug. Over 90 procent af dyrene vil stadig få antibiotika. Det er dem, vi skal interessere os for, hvis vi skal nå videre.

Den almindelige holdning blandt folk i svinebranchen har hidtil været, at der ikke er noget at komme efter. De mener ikke, de står i første række til at skære ned på antibiotikaforbruget, fordi de bruger mindre end deres kolleger i andre dele af verden, og fordi det ikke nytter at skære ned i Danmark, så længe udlandet bare bruger løs.

Problemerne skal derfor løses internationalt. Underforstået: Det er de andre, ikke os, der skal skære ned. Det er klassisk forhalingstaktik, og argumentationen holder ikke.

Store resistensproblemer
For sandheden er jo, at der allerede er store resistensproblemer med det aktuelle antibiotikaforbrug.

Tænk bare på den massive spredning af MRSA i de danske svinebesætninger, som i høj grad kan tilskrives antibiotika. Det problem skyldes ikke forhold udefra – det er skabt af svineproducenterne selv.

Det kan derfor ikke nytte noget, at branchen kravler i ly bag dårlige argumenter om, at det står værre til i udlandet, og at problemerne kun kan løses internationalt.

Naturligvis skal man søge internationale løsninger, men danske svineproducenter kunne jo passende starte med at feje for egen dør og løse de problemer, de selv har skabt.

Plan for MRSA og udfasning af medicinsk zink 
Sundhedsvæsenet ønsker, at det kommende veterinærforlig har fokus på antibiotika, zink og MRSA. Forbruget af antibiotika skal reduceres med 90 procent. Det sker naturligvis ikke fra det ene år til det andet, men der skal laves en konkret handleplan, som sikrer, at det sker over en årrække.

Der skal herudover laves en plan for hurtig udfasning af medicinsk zink, der skaber resistens ligesom antibiotika. Endelig skal der laves en handleplan for, hvordan vi slipper af med svine-MRSA.

Planen skal indeholde konkrete milepæle og ikke bare de sædvanlige løse hensigtserklæringer. Det store forbrug af antibiotika og zink og den massive spredning af MRSA er symptomer på, at der er noget helt galt med måden, vi producerer svin på. Derfor bør veterinærforliget også have fokus på udvikling af mere hensigtsmæssige produktionsformer.

Sundhedsministeren har netop lanceret en ambitiøs og konkret plan for reduktion af antibiotika og resistens i sundhedsvæsenet. Nu er det fødevareministerens tur til at vise, at han evner at gøre det samme på veterinærområdet.

Forrige artikel Veterinærmedicinsk Industriforening:  Underdosering kan også føre til resistens Veterinærmedicinsk Industriforening: Underdosering kan også føre til resistens Næste artikel DF: Fjern hellere fjollede afgifter DF: Fjern hellere fjollede afgifter
Ny debat: Hvordan kommer landbruget gælden til livs?

Ny debat: Hvordan kommer landbruget gælden til livs?

DEBAT: Hvordan får landbruget bugt med den høje gæld, så det bliver bedre rustet til at klare fremtidige kriser i stil med tørken 2018? Det sætter Altinget Fødevarer fokus på med en ny debat, og du kan møde panelet her.