Strid om fakta i debatten om antibiotikaresistens

DEBAT: Symptombehandling, tikkende bombe under folkesundheden - eller en nødvendig del af moderne svineproduktion? Beskyldninger om manglende faglighed og forkerte tal er føget gennem tastaturet under de sidste ugers debat om kampen mod antibiotikaresistens.

Af Signe Løntoft
Fagdebatredaktør

Antibiotika, resistens og MRSA ventes endnu en gang at løbe med dagsordenen, når fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i løbet af de kommende måneder indkalder Folketingets partier til forhandlinger om et nyt veterinærforlig.

I august modtog ministeren en række anbefalinger fra den ekspertgruppe, der i efteråret 2016 blev nedsat til at tage stilling til, om der er grund til at justere på den nuværende indsats for at bekæmpe husdyr-MRSA, og han udtalte i den forbindelse:

"Jeg vil nu drøfte ekspertgruppens anbefalinger med Folketingets partier i forbindelse med efterårets politiske forhandlinger om et nyt veterinærforlig. Jeg ser frem til sammen med Folketingets partier at finde frem til de bedste og mest virkningsfulde indsatser for at forebygge husdyr-MRSA i landbruget." 

Et par uger efter afsatte Miljø- og Fødevareministeriet 12,5 millioner kroner til et nyt projekt, der skal nedsætte brugen af antibiotika i svinestalde. OUA-projektet med antibiotikafrit opdræt er et samarbejde mellem Danish Crown, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Statens Serum Institut og landbrugets videnscenter SEGES.

Alle ingredienser til drama
Her på Altinget spurgte vi derfor en række debattører, hvordan og hvor meget vi skal sætte ind mod antibiotikaresistens. Skal Danmark fortsat være et foregangsland, eller skal vi beskytte landbrugserhvervet? Er dyrevelfærd afhængig af et højt forbrug af antibiotika, eller skal vi tænke vores opdræt af produktionsdyr helt anderledes?

Ingen tvivl om at emnet er aktuelt - og at det rører ved store følelser, da det har alle ingredienserne til et drama: stærke økonomiske interesser, kultur og traditioner - og bekymring for folkesundheden. 

Indlæggene ligger alle frit tilgængeligt online her, men vi har plukket en række smagsprøver på fire ugers intens debat:

Symptombehandling
"Der er jo en årsag til, at dyrene bliver syge, og det er først og fremmest dér, man skal sætte ind. Antibiotikabehandling er at betragte som symptombehandling og bør kun benyttes som en sidste udvej," skriver Bengt Holst, formand for Dyreetisk Råd. Læs hele indlægget her.

Svært at sælge antibiotikafrit kød
"Vi har danske svineproducenter, der allerede nu tilbyder forbrugere kød fra grise, der er opvokset helt uden antibiotika, men indtil videre oplever vi ikke en stor efterspørgsel på kød fra disse grise. Rent faktisk er der mange flere svineproducenter, der har lyst til at gå foran og tage den faglige udfordring op, men de bliver afvist af slagteriet på grund af af manglende afsætningsmuligheder," skriver Nicolaj Nørgaard fra Danske Svineproducenter. Læs hele indlægget her.

Brug pengene, hvor de virker
"I den fremtidige indsats for at komme resistente bakterier til livs og forhindre indførslen af smitsomme husdyrsygdomme er det vigtigt, at vi bruger pengene der, hvor det giver størst mulig effekt," skriver Per Olsen fra Landbrug & Fødevarer. Læs hele indlægget her

Stor risiko for diarré
"For de enkelte grise og besætninger handler det især om meget tidlig fravænning af grise. Det er en vældig belastning for den umodne mavetarmkanal og det endnu ikke fuldt aktive immunforsvar hos den stressede gris, og det medfører stor risiko for diarré," skriver Britta Riis fra Dyrenes Beskyttelse. Læs hele indlægget her.

Reduktionsmål fører til underbehandling
"Der har i det sidste veterinærforlig været et meget ensidigt fokus på at nedbringe mængden af anvendt antibiotika. Men fortsatte reduktionsmål indebærer både en risiko for underbehandling af dyr og underdosering, der kan føre til resistens," skriver Lisa Pontoppidan fra Veterinærmedicinsk Industriforening. Læs hele indlægget her.

Vi skal ikke kun fokusere på MRSA
"MRSA må ikke tage opmærksomheden væk fra andre resistente bakterier eller kampen imod antibiotikaresistens generelt, og her har både politikere og medierne en opgave," skriver Karl Pedersen, professor på DTU Veterinærinstituttet. Læs hele indlægget her

De andre lande skal med
"Mens vi i Danmark skal fastholde vores position som foregangsland og forbedre os endnu mere, er det vigtigt, at de andre europæiske lande også tager et ansvar. Bakterier kender ikke til landegrænser, og det gælder også husdyr-MRSA," skriver Erling Bonnesen, fødevareordfører for Venstre. Læs hele indlægget her.

Eksport af avlsdyr med MRSA
"I eksporterer hvert år cirka 10 millioner levende smittede svin til andre lande, hvor de smitter videre til dyr og mennesker og medvirker til at holde gang i den verdensomspændende epidemi med svine-MRSA. I eksporterer også avlsdyr med MRSA, som smitter avls- og produktionslinjer i udlandet. Hvor længe tror du, det bliver ved at gå?," skriver professor og overlæge Hans Jørn Kolmos. Læs hele indlægget her.

Faglig forkert påstand
"Hans Jørn Kolmos argumenterer med, at en indsats i forbruget til mennesker kun nytter, hvis landbruget også reducerer. Det er en fuldstændig faglig forkert påstand," skriver Henrik Mortensen fra Danske Svineproducenter. Læs hele indlægget her

 

 

 

 

Forrige artikel DF: Mærkningsordning på halalkød vil give forbrugeren frit valg DF: Mærkningsordning på halalkød vil give forbrugeren frit valg Næste artikel V: Derfor målretter vi miljøkravene til landbruget V: Derfor målretter vi miljøkravene til landbruget
  • Anmeld

    Flemming Møller · dyrlæge

    Ingen MRSA-eksport

    Måske er det på sin plads her at gøre opmærksom på, at den danske eksport af levende syr ikke medfører spredning af husdyr-MRSA, som professor Kolmos hævder. Smitten med husdyr-MRSA findes nemlig allerede i de lande dyrene bliver eksporteret ril.

  • Anmeld

    Kjeld Hansen · gårdejer

    MRSACC398-stafylokokker pumpes ud fra de danske svinestalde og forurener civilsamfundet

    Sender du dit barn ind i en svinestald, kan du være næsten sikker på, at barnet kommer ud med MRSACC398-bakterier i næsen. Nitten ud af tyve besøgende i inficerede svinestalde bliver forurenede med disse stafylokokker, som er resistente overfor de fleste typer af antibiotika. Risikoen gælder for alle, uanset alder og køn.

    Det viser resultaterne af en undersøgelse af risikoen for at blive ’forurenet’ med MRSA efter blot 60 minutters besøg i en svinestald. Til gengæld går der for langt de fleste besøgende kun kort tid, før bakterierne er ”væk” igen. Imidlertid kommer undersøgelsen ikke ind på, hvad der bliver af de mange MRSA-bakterier, når de først er transporteres ud af svinestaldene.

    Undersøgelsen er foretaget af forskere fra Statens Serum Institut (SSI) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og blev publiceret af begge institutioner i september 2017.

    https://gylle.dk/dokumentation-boern-i-svinestalde-faar-naesen-fuld-af-mrsa-bakterier-og-baerer-dem-ud-i-samfundet/

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Antibiotika, pesticider og andre syntetiske kemikaliers bidrag til produktion af økologiske fødevarer.

    Skulle det mod forventning vise sig at traditionel teknologiudvikling, herunder udvikling af pesticider, antibiotika og andre syntetiske kemikalier, ikke har bidraget til et økologisk mindre uansvarligt landbrug - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi og social retfærdighed med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen, dyrevelfærden, folkesundheden og vore efterkommeres fremtidsudsigter til følge - så vil ikke mindst det forrige århundredes håb herom vidne om en kærlighed til naturen, mennesket og denne klodes sidste vilde flora og fauna så intens, at den professionelle økolog og miljøforkæmper vil kunne hente inspiration herfra langt ind i det næste århundrede - forudsat selvfølgelig, at mennesket ikke forinden er bukket under i et totalt økologisk ragnarok.

  • Anmeld

    Peter Mogensen

    Biologi

    Hej Flemming Møller,

    Jeg ser du er dyrlæge. Ret mig hvis jeg tager fejl... Rent evolutionært. Er ekstra opblanding af en population godt eller skidt for at begrænse yderligere resistens?

  • Anmeld

    Jens Ole Mortensen · Pensionist

    Evulotion ?

    Der er da ingen som kan vide hvad evolutionen vælger som godt.
    Som f.eks. med mennesker, så har evolutionen haft et helt andet syn på hvad som var gode gener.
    Det er jo de fattigste, dårligst uddannede og laveste samfundslag som har lagt arvemateriale til menneskeheden siden de første civilisationer.
    Ud fra et evulotionært synspunkt har gode gener ikke været det vi betragter som gode.
    Det har været en stor ulykke når nogle har troet at vide hvilke gener som har været gode for vores fremtid.
    Evolution har ingen relevans for dette debatindlæg.

  • Anmeld

    Peter Mogensen

    ???

    Jens Ole Mortensen,

    Jeg forstår slet ikke relevansen af dit indlæg. Ingen snakkede om "gode gener". Det her var ikke en samtale om Eugenik.

    Resistens blandt bakterier er noget skabt af evolutionære kræfter. Ændrer du miljøet så der er antibiotika tilsted, så vil de bakterier overleve, der er bedst tilpasset til det via naturlig selektion. Det er ganske simpelt fakta.
    Den anden faktor er den variation selektionen opererer på. Min pointe var at uanset om der findes resistens-gener i de lande, så vil en større udveksling af eksport dyr øge denne variation. Mao. det er ikke totalt uden effekt at udveksle dyr - heller ikke med lande, hvor der i forvejen er resistens.

  • Anmeld

    Jens Ole · Pensionist

    Et eksempel

    Det var kun et eksempel. Jeg er klar over at denne slags bakterier og vira tilpasser sig, men jeg tvivler på at nogle kan forudsige hvordan og hvorhen.
    Mhst. penicillin resistens. Er der vel ikke andre løsninger end at begrænse sit forbrug af det, hvis man vil undgå resistens.