Skal vi sælge landbrugets sidste arbejdspladser?

Hver time døgnet rundt køres 1250 levende svin fra de danske svinefabrikker over grænsen til Tyskland. Det svarer til 30.000 dyr på en almindelig hverdag. På 365 dage bliver det til otte millioner svin (2011) eller knap en tredjedel af den danske årsproduktion. Med eksporten over grænsen følger en lind strøm af arbejdspladser. Siden 2001 er der lukket danske slagterier på stribe, og beskæftigelsen er faldet fra 20.748 til 14.565 jobs (i 2009) - en nedgang på 30 procent i antallet af slagteriarbejdere alene.

Er det en klog strategi? Er det noget, samfundet bør understøtte?

Grådighed og manglende omtanke
I Nordjylland har kinesiske investorer opkøbt de første fire minkfarme. Man regner med, at der findes 1500 farme i Danmark, så fire kan vi vel godt unde de pengestærke asiater? Nej, nej og atter nej - vil advarslen lyde fra enhver med kendskab til kinesisk forretningsmoral eller mangel på samme. Det kommunistiske diktatur driver ikke velgørenhedsarbejde, men investerer med krav om maksimal profit og fuld adgang til teknologi og knowhow. I 2011 tegnede de danske pelsproducenter sig for en omsætning på otte milliarder kroner eller 11 procent af den samlede eksport, der traditionelt kaldes "landbrug". Minkavlerne er faktisk de eneste, der seriøst henter landbrugsmilliarder hjem til landet, så hvor smart er det lige at sælge ud af deres enestående knowhow?

Et tredje eksempel på manglende omtanke - eller måske bare simpel grådighed - er svinebranchens stigende eksport af levende avlsdyr og ornesæd. Det hastigt voksende udsalg af genetisk materiale hentede mindst to milliarder kroner hjem i 2011. Også det beløb hjalp gevaldigt på landbrugets eksportstatistik, men man behøver ikke være økonomiprofessor for at forudsige, at det eksporteventyr vil ende i et bittert mareridt. Aldrig har det været nogen god ide at forsyne sine konkurrenter med samme teknologi som en selv. Eller sine modstandere med de nyeste våben.

Polsk svinepålæg i de danske butikker
Allerede nu importerer COOP-Danmark faktisk 28 procent af sit færdigpakkede svinekødspålæg fra Polen, til trods for at den danske svinekødsproduktion er mange gange større end vort eget forbrug. Den bitre pointe er, at det billigere COOP-pålæg er produceret med dansk knowhow og teknologi på en danskejet fabrik i Polen.

Den nye direktør i interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, Søren Gade, mener i ramme alvor, at råvareproduktionen til fødevarebranchens forædlingsindustrier bør øges med hele 30 procent. Skal man være venlig, kan denne overfriske fanfare vel forklares som gammel strøm fra den forhenværende politikers sprogbatteri. Eller også gentager han bare nogle ord, han har hørt en anden landbrugslobbyist lire af sig.

Allerede nu importerer COOP-Danmark faktisk 28 procent af sit færdigpakkede svinekødspålæg fra Polen, til trods for at den danske svinekødsproduktion er mange gange større end vort eget forbrug. Den bitre pointe er, at det billigere COOP-pålæg er produceret med dansk knowhow og teknologi på en danskejet fabrik i Polen.

Kjeld Hansen
Journalist og gårdeje

I virkelighedens Danmark er der ikke skygge af opbakning til kravet om at producere 30 procent flere svin, så længe landbruget frivilligt styrtbløder både job og teknologi til udlandet. Det ville simpelthen være for dumt, hvis danske landmænd producerede flere svin til slagtning i Tyskland.

Hvis Søren Gade derimod gjorde det til sin hjertesag at hente landbrugets tabte job hjem til Danmark, samtidig med at brandudsalget af ny teknologi og genmaterialer blev bragt under kontrol, ville den nybagte direktør høste sin første anerkendelse uden for Axelborg og omegn.