Tre centrale argumenter krydsede klinger i fødevaredebat om momssatser

Mens mange af de øvrige lande i Europa kan se fidusen i en differentieret moms, så holder vi os i Danmark til enhedsmomsen.

Men Danmark bør hoppe med på vognen, mener blandt andre Kræftens Bekæmpelse, Forbrugerrådet Tænk og Samvirkende Købmænd, og de slog netop til lyd for det synspunkt, da de danske fødevareafgifters størrelse blev diskuteret på en folkemødedebat arrangeret af De Samvirkende Købmænd.

For Kræftens Bekæmpelse handler det om at fremme danskernes sundhed, ved at gøre usunde fødevarer med de “tomme kalorier” som slik og sodavand dyrere, mens eksempelvis frugt og grønt gøres billigere.

“Vi er helt klart fortalere for, at man bruger økonomiske incitamenter til at skubbe og nudge noget adfærd i den retning, hvor det giver en bedre folkesundhed og dermed jo også færre kræfttilfælde,” siger Mette Lolk Hanak, afdelingschef for Forebyggelse og Oplysning i Kræftens Bekæmpelse.

Som eksempel nævnte hun, hvordan sodavand er blevet “vanvittigt billigt” blandt andet i sammenligning med en liter mælk.

“Vi er simpelthen nødt til at snakke om, at vi skal gøre noget mere, og det handler også om udbudssiden, tilgængeligheden, og der spiller økonomien ikke den eneste rolle, men de her økonomiske incitamenter er simpelthen nødvendige at tage med, hvis vi vil gøre noget ved overvægtsepidemien,” lød det fra Mette Lolk Hanak.

I Forbrugerrådet Tænk er det argumenter, man sagtens kan støtte op om.

“Helt grundlæggende er vi af den opfattelse, at produktets pris i højere grad bør afspejle de omkostninger, der er i forhold til miljø og sundhed,” siger Mads Reinholdt, direktør for Forbrugerrådet Tænk:

“Det tror vi sådan set, er den rigtige vej i forhold til at skabe incitament til, at forbrugerne træffer nogle bæredygtige valg.”

Lav afgrænset forsøg til en start

I De Samvirkende Købmænd er man helt med på en differentieret moms, men dog først og fremmest, hvor prisen bliver sat ned på fødevarer.

Vicedirektør Claus Bøgelund henviste til, at den danske enhedsmoms på 25 procent betyder, at de danske fødevarer har den højeste momssats i hele EU. Han bemærkede, at Sverige har en fødevaremoms på 12 procent og Tyskland har en på syv procent.

“Det skal ikke nødvendigvis være på alle fødevarer, men vi skal i gang, vi skal gøre os nogle erfaringer med det,” sagde Claus Bøgelund.

De Samvirkende Købmænd har foreslået at starte med frisk frugt og grønt, men Claus Bøgelund kunne også godt forestille sig en model, hvor man satte afgifter ned på fødevarer, der har Fødevarestyrelsens Nøglehulsmærke. 

Handel over grænserne

Den klareste modvægt til synspunktet om differentieret moms i panelet var Bo Sandberg, skatteøkonom i Dansk Industri.

“Selvfølgelig kan man godt administrere det, men der vil ofte være nogle ubehagelige gråzoner, hvor det er svært, om det ene produkt ryger i den ene eller anden kategori,” sagde han fra en folkemødescene i Altingets gård i København.

Han påpegede, at Danmark har et velfærdssamfund, der kræver nogle skattekroner i kassen, “og der er enhedsmomsen faktisk den bedste provenugenerator”. Han anerkender, at afgiftsredskabet virker, men mener, at der er mere fornuft i at hive fat i en generel CO2-afgift. 

Helt grundlæggende er vi af den opfattelse, at produktets pris i højere grad bør afspejle de omkostninger, der er i forhold til miljø og sundhed.

Mads Reinholdt
Direktør for Forbrugerrådet Tænk

Han bemærkede, at Danmark er en lille åben økonomi, hvor det er let at komme over grænsen forskellige steder. Han pegede på, at der også er fordele ved at bevare enhedsmomsen på slik.

“Man begrænser det illegale marked, som vi ser florere i kioskerne ikke bare på Nørrebro, men også det pæne Østerbro, hvor jeg bor, og vi får også en klimaeffekt af alle de dåser, som ikke bliver indkøbt i den tyske grænsehandel,” lød det fra Bo Sandberg.

Dagens moderator Lisbeth Knudsen hev fat i en rapport fra Boston Consulting Group, som Bo Sandberg fremhævede. I forbindelse med corona-nedlukningen har konsulenthuset analyseret på, hvad der sker, når folk ikke kan køre over grænsen og handle billigere.

Af rapporten fremgår, at det øger den årlige omsætning i dagligvarehandlen med mindst 5,5 milliarder. Den øgede omsætning vil give mindst 4.800 fuldtids- og deltidsjob i Danmark, vurderer Boston Consulting Group, der også peger på, at den danske stat vil tjene to milliarder kroner mere i skatter og afgifter og spare den danske natur for omkring 200 millioner aluminiumsdåser, der ligger og flyder.

Den sociale slagside

Et hyppigt argument mod højere afgifter på eksempelvis tobak, alkohol og usunde fødevarer er, at det er afgifter, der rammer socialt skævt.

Det er da også en præmis, som bliver anerkendt af Forbrugerrådet Tænk og Kræftens Bekæmpelse, men Mette Lolk Hanak mener ikke, at det skal være bevæggrund for ikke at indføre differentieret moms.

“Vi mener ligesom Forbrugerrådet Tænk, at man så må kigge på andre måder at kompensere på,” lød det fra Mette Lolk Hanak.

Men hun gjorde samtidig opmærksom på, at indtaget af de usunde varer også havde det med at optræde særligt meget i nogle grupper.

Som eksempel nævnte hun, hvordan borgere med folkeskolen som højeste uddannelse har tre til fire gange så højt et forbrug af sodavand som folk med en lang videregående uddannelse.

“Det er klart, at det (højere afgifter på sodavand, red.) vil ramme stærkere der, men det er jo det, der er meningen, hvis vi tager folkesundhedsbrillerne på. Så jeg mener ikke, det er noget argument for ikke at gøre det,” sagde Mette Lolk Hanak, der bemærkede, at det så også ville være de grupper, der sundhedsmæssigt ville profitere mest på en differentieret moms.