Der er alt for mange negative konsekvenser ved en hurtig omstilling til vedvarende energi på de decentrale kraftvarmeværker, mener civilingeniør og partner i Ea Energianalyse Hans Henrik Lindboe. 

Vrøvl, lyder det fra regeringspartierne, der mener, at kritikken bunder i et kortsigtet fokus.

"De har meget dårligt forstået visionen i klimastrategien. Den går ud på, at olie, kul og naturgas forsvinder. Og det skal erstattes af vind," siger den konservative energiordfører Jørgen Lundsgaard.

Men alligevel har flere eksperter - i kølvandet på regeringens Energistrategi 2050 - peget på, at det frie brændselsvalg har betydelige negative konsekvenser. Det skaber større forbrug af kul, mindre energieffektivitet, og det bremser udbygningen af biogasanlæg, lydet det. Men også Venstre afviser kritikken.

"Vi er jo i gang med en omstilling af hele energisektoren. Det frie brændselsvalg skal sikre, at omstillingen kommer i gang. Det her vil føre til, at energiforbruget bliver omstillet til vedvarende energi," siger energiordfører Lars Christian Lilleholt (V).

Tilbage til 70'erne
Men omstillingen på de decentrale kraftvarmeværker skal ikke i gang nu, lyder det fra Hans Henrik Lindboe. Det vil have for store konsekvenser nu og i fremtiden. Man bør derfor nøje vurdere, hvilken fremtidig rolle de decentrale anlæg skal have, inden man kaster milliarder af kroner i ombygning af de her anlæg, påpeger han. 

Det er alt for tidligt, at de decentrale kraftvarmeværker skal omstille. Danmark er kendt for, at vi er rigtigt gode til at producere el og varme sammen. Nu går man tilbage til tiden før 70'erne, hvor vi producerede varme og el hver for sig.

Hans Henrik Lindboe
Civilingeniør og partner i Ea Energianalyse

Så det centrale problem er - som Lindboe ser det - at regeringen vil i gang allerede nu.

"Det er soleklart, at de decentrale kraftvarmeværker ikke skal brænde med naturgas til evig tid, så det er egentlig rigtigt set af regeringen. Men når det så er sagt, så skal vi tænke os godt om i omstillingen. Og her har man ikke tænkt sig om," siger Hans Henrik Lindboe, som mener, at regeringen forcerer omstillingen på den her måde.

"Det er alt for tidligt, at de decentrale kraftvarmeværker skal omstille. Danmark er kendt for, at vi er rigtigt gode til at producere el og varme sammen. Nu går man tilbage til tiden før 70'erne, hvor vi producerede varme og el hver for sig," siger han og peger på, at selv med meget mere vindkraft, skal vi så vidt muligt producere el og varme sammen. Også på de decentrale anlæg.

Kortsigtet kritik
Den konservative ordfører mener dog, at kritikken opstår, fordi der ikke tænkes på de langsigtede målsætninger om mere vedvarende energi og et fossilfrit samfund.

"Vi har jo konstateret, at vi slet ikke vil have fossile brændsler. Det skal udgå totalt af den danske energiplanlægning. Så kritikken af det her er helt kortsigtet. De kigger jo på næste år og ikke fremad," siger Jørgen Lundsgaard.

Han bakkes op af Lars Christian Lilleholt, som dog erkender, at det ikke er uden konsekvenser at indføre det frie brændselsvalg.

"Jeg er klar over, at omstillingen ikke er uden problemer. Det er en udfordring. Og hvis du ser overordnet på det, får du mere energi ud af det ved at smide biomassen ind på et centralt værk. Men så får du bare ikke sat omstillingen i gang på de decentrale værker," siger han.

Uenighed om biogas
Men det er regeringens politik, der ikke er langsigtet, understreger Hans Henrik Lindboe. Han mener, at det frie brændselsvalg bliver et problem for biogassens fremtid.

"Jeg er uenig i, at man med djævelens vold og magt skal omstille de små værker til biomasse her og nu. Du ødelægger muligheden for at bruge biogas på de her værker, og så reducerer du energieffektiviteten i systemet. Det er meget mere intelligent at sætte aktivt ind ved at få biogas ind i de her værker," siger han.

Men den konservative ordfører er uenig. Han mener, at biogas skal benyttes til andet end elproduktion. Også i fremtiden.

"Jeg tror simpelthen, at kraftværkernes forbrug af de brændselstyper for længst er overstået, når vi er i stand til at producere biogas i de mængder, der er nødvendige. Så skal biogassen anvendes til noget andet," siger Jørgen Lundsgaard, der peger på, at biogas især vil indgå i transportsektoren i fremtiden.